Hvordan kristne reagerer på offentlig kritik

HVORDAN har du det når nogen skælder dig ud eller spreder løgne om dig? Du bliver forståeligt nok dybt såret. Jehovas vidner oplever noget tilsvarende når medierne giver unøjagtige eller fordrejede oplysninger om dem. Men som det fremgår af Jesu ord i Mattæus 5:11, 12, har de stadig grund til glæde.

I Tyskland hævdede et katolsk tidsskrift for eksempel at „alle Jehovas vidner er forpligtede til at betale mellem 17 og 28 procent af deres indkomst til sektens hovedkvarter“. Jehovas Vidner kan imidlertid ikke betegnes som en sekt, og deres arbejde finansieres udelukkende ved hjælp af frivillige bidrag. Mange læsere blev ført på vildspor på grund af disse falske oplysninger, hvilket Jehovas vidner finder beklageligt. Men hvordan bør sande kristne reagere på offentlig kritik?

Et eksempel kristne bør følge

Mattæusevangeliet, kapitel 23, giver en levende skildring af hvordan Jesus fordømte sine religiøse modstanderes hykleri og løgnagtighed. Er det et mønster for hvordan kristne i dag bør forholde sig til deres kritikere? Egentlig ikke. Guds søn kunne med rette fordømme sine religiøse modstandere på grundlag af den særlige myndighed og indsigt han sad inde med, og han gjorde det til gavn for alle dem der havde hørt anklagerne mod ham.

Ifølge Mattæus 15:1-11 blev Jesus kritiseret fordi hans disciple ifølge visse forlydender overtrådte den jødiske overlevering. Hvordan reagerede Jesus? Han lod sig ikke rokke. Ved visse lejligheder gav Jesus i utvetydige vendinger sin mening til kende over for sine modstandere og gendrev deres fejlagtige opfattelser. Det vil almindeligvis ikke være forkert af kristne i dag at korrigere urigtige oplysninger om deres arbejde eller lære i et forsøg på at klargøre situationen på en saglig og logisk måde. Derved kan man måske hjælpe oprigtige mennesker til at erkende at kritikken er ubegrundet og nedsættende.

Læg imidlertid mærke til hvordan Jesus reagerede kort tid efter, da hans disciple sagde til ham: „Ved du at da farisæerne hørte hvad du sagde, blev det en snublesten for dem?“ Disse farisæere var ikke blot foruroligede, nej, Jesu ord var blevet en „snublesten“ for dem og han måtte forkaste dem som uforbederlige modstandere. Derfor svarede han: „Lad dem være. De er blinde vejledere.“ Det ville være formålsløst og nedbrydende for alle parter at argumentere yderligere med sådanne fjendtligt indstillede modstandere. (Mattæus 7:6; 15:12-14; jævnfør 27:11-14.) De svar Jesus gav viser at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. — Prædikeren 3:7.

Jehovas vidner forventer ikke at alle taler gunstigt om dem. De husker Jesu ord: „Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer, for det var det samme deres forfædre plejede at gøre ved de falske profeter.“ (Lukas 6:26) C. T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, blev engang spurgt hvorfor han ikke tog til genmæle mod bagvaskere. Han svarede: „Hvis man standser op for at sparke ud efter enhver hund der gør ad én, når man aldrig ret langt.“

Vi bør altså ikke lade udtalelser fra afgjorte modstandere bortlede vor opmærksomhed fra tilbedelsen af Gud. (Salme 119:69) Det er langt vigtigere at være optaget af det arbejde der er kendetegnende for sande kristne, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed. Derved får vi lejlighed til at besvare spørgsmål og forklare hvad vores arbejde går ud på, at vi blandt andet tilbyder at undervise andre i Guds ord og hjælpe dem til at ændre deres adfærd. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Skal man tage til genmæle?

Jesus sagde om sine disciple: „I [er ikke] en del af verden . . . Derfor hader verden jer.“ (Johannes 15:19) Mediernes negative omtale af Jehovas vidner er stort set et udtryk for dette had og bør derfor ignoreres. Der kan dog være tilfælde hvor medierne fremsætter oplysninger som afspejler manglende kendskab til Jehovas vidner eller som fordrejer og mistolker kendsgerningerne. Nogle journalister henter måske deres kildemateriale fra personer der nærer fordomme mod Jehovas vidner. Om man vælger at ignorere mediernes fejlagtige udtalelser eller om man på en passende måde vil forsvare sandheden, beror på omstændighederne, hvem der står bag beskyldningerne og hvad deres hensigt er.

Til tider kan det være gavnligt at forklare sagens rette sammenhæng gennem et læserbrev, såfremt brevet trykkes i sin fulde ordlyd. Et sådant brev kunne imidlertid give den stik modsatte virkning. Hvordan? Den oprindelige usandhed får yderligere omtale, og modstanderne får igen lejlighed til at offentliggøre deres løgne og nedsættende bemærkninger. I de fleste tilfælde vil det være bedst at lade menighedens ældste afgøre om et sådant læserbrev skal skrives. Hvis negativ medieomtale fremkalder udbredt fordom, kan afdelingskontoret i det pågældende land forsyne menighederne med de relevante oplysninger i sagen, hvilket sætter forkynderne i stand til at give et tilfredsstillende svar ved dørene til dem der måtte være interesserede.

Er det i det hele taget nødvendigt for den enkelte at beskæftige sig med disse forvanskede beskyldninger? Jesu vejledning om at ’lade dem være’, at ignorere dem, gælder i særlig grad gruppen af modstandere. Loyale kristne har bibelsk belæg for at afvise de frafaldne og deres synspunkter. (1 Korinther 5:11-13; Titus 3:10, 11; 1 Johannes 2:19; 2 Johannes 10, 11) Hvis nogen i oprigtighed stiller spørgsmål om visse påstande som de frafaldne er kommet med, vil man som regel kunne give et svar på grundlag af ens velfunderede kundskab. — Se Vagttårnet for 15. marts 1986, side 13.

Når man konfronteres med forvrængede oplysninger i nyhedsmedierne, gør man vel i at huske på det råd der gives i Ordsprogene 14:15: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ I Schweiz vakte det stor harme da det i en følelsesladet presseomtale blev meddelt at en ung kvinde som var et af Jehovas vidner døde fordi hendes familie havde nægtet lægerne tilladelse til at give hende blodtransfusion. Men var det en korrekt fremstilling af sagen? Nej. Patienten havde af religiøse grunde nægtet at modtage blodtransfusion, men ville gerne behandles med lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Det var muligt uden videre at iværksætte en sådan behandling, som højst sandsynligt ville have reddet hendes liv, men hospitalet udsatte den indtil det var for sent. Disse kendsgerninger kom ikke frem i pressen.

Derfor bør man ikke uden videre tage sådanne oplysninger for gode varer. Man kan forklare udenforstående at de lokale ældste tager sig af sagen på en omsorgsfuld måde og i overensstemmelse med de bibelske retningslinjer. Hvis man altid holder sig til de bibelske principper når man besvarer spørgsmål, vil man undgå at drage forhastede slutninger. — Ordsprogene 18:13.

Førstehåndskendskab er vigtigt

I det første århundrede blev der spredt løgne om Jesus Kristus for at ødelægge hans omdømme, og nogle anklagede ham endog for forræderi. (Lukas 7:34; 23:2; jævnfør Mattæus 22:21.) Senere blev den nyoprettede kristne menighed udsat for omfattende modstand fra religiøs og verdslig side. Eftersom „Gud har valgt det tåbelige i verden“, var der mange der kun havde foragt tilovers for hans tjenere. (1 Korinther 1:22-29) Sande kristne i dag må også imødese at de vil blive udsat for skældsord, hvilket er en form for forfølgelse. — Johannes 15:20.

Jehovas vidner værdsætter imidlertid når de mennesker de taler med er upartiske og har den samme holdning som nogle af dem der besøgte Paulus i Rom. De sagde: „Vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for, sandt nok, om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ — Apostelgerninger 28:22.

Tilbyd at give misinformerede mennesker en redegørelse, og giv den i mildhed. (Romerne 12:14; jævnfør Andet Timoteusbrev 2:25.) Tilskynd dem til at få førstehåndskendskab til Jehovas vidner, hvilket vil sætte dem i stand til at gennemskue falske påstande. Man kan også benytte sig af Vagttårnsselskabets publikationer, som giver detaljerede oplysninger om deres organisation, historie og lære.a Engang svarede Filip Natanael ved blot at sige: „Kom og se.“ (Johannes 1:46) Det samme kan vi gøre. Enhver som måtte ønske det, er hjertelig velkommen til at aflægge et besøg i Jehovas Vidners lokale rigssal, og ved selvsyn erfare hvordan de er som mennesker og hvad de tror på.

Lad dig ikke skræmme af modstandere

Det er opmuntrende at vide at dårlig omtale ikke afholder folk fra at blive Jehovas vidner. I en fjernsynsudsendelse i Tyskland spandt frafaldne et net af løgne om Jehovas vidner. En seer gennemskuede de frafaldnes overdrivelser som et produkt af ren og skær fantasi, og følte sig tilskyndet til at genoptage sit studium af Bibelen med Jehovas vidner. Ja, offentlig kritik kan somme tider give positive resultater. — Jævnfør Filipperbrevet 1:12, 13.

Apostelen Paulus vidste at nogle ville fæstne sig mere ved de „usande historier“ end ved sandheden. Af den grund skrev han: „Vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Timoteus 4:3-5) Lad dig ikke distrahere, og bliv ’i ingen henseende skræmt’ af dine modstandere. (Filipperne 1:28) Hvis man forbliver rolig og fattet samtidig med at man forkynder den gode nyhed med glæde, vil man ikke blive slået ud af offentlig kritik. Husk Jesu løfte: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ — Mattæus 5:11, 12.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 27]

Stillet over for modstandere sagde Jesus til sine disciple: „Lad dem være.“ Hvad mente han?

[Tekstcitat på side 29]

„Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.“ — Mattæus 5:11