Kapitel 62

En lektion i ydmyghed

EFTER at Jesus har helbredt en dæmonbesat dreng et sted i nærheden af Cæsarea Filippi, ønsker han at vende tilbage til Kapernaum. Men han vil gerne være alene med sine disciple på rejsen, så han yderligere kan forberede dem på sin død og det ansvar de vil få bagefter. „Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de vil dræbe ham, men når han er dræbt vil han opstå tre dage senere,“ fortæller Jesus.

Selv om han allerede før har talt om dette, og tre apostle endda har overværet forvandlingen på bjerget hvor hans bortgang jo blev omtalt, forstår disciplene det stadig ikke. Ingen af dem forsøger dog, som Peter tidligere har gjort, at benægte at Jesus vil blive dræbt, men de er bange for at stille ham flere spørgsmål om dette.

Til sidst kommer de til Kapernaum, der var en slags udgangspunkt for Jesu tjeneste. Det er også Peters og nogle af de andre apostles hjemby. Dér henvender de der opkræver tempelskatten sig til Peter, muligvis for at se om de kan få Jesus til at bryde en almindeligt anerkendt skik. De spørger: „Betaler jeres lærer ikke to-drakmeskatten [til templet]?“

„Jo,“ svarer Peter.

Jesus, som antagelig er ankommet til huset kort efter, er klar over hvad der er sket, og før Peter selv kan nå at forklare situationen, kommer Jesus ham i forkøbet ved at spørge: „Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?“

„Af de fremmede,“ svarer Peter.

„Så er sønnerne altså fritaget,“ siger Jesus. Ja, Jesus er søn af universets Konge, den man tilbeder i templet, så det er klart at han ikke er forpligtet til at betale tempelskatten. Men Jesus siger videre: „For at vi ikke skal blive dem en årsag til snublen og fald, gå så ned til søen, kast en fiskekrog ud og tag den første fisk der kommer op, og når du åbner munden på den finder du en mønt, en statér [fire drakmer]. Tag den og giv den til dem for mig og dig.“

Efter at disciplene er kommet tilbage til Kapernaum samles de, muligvis i Peters hjem, og spørger Jesus: „Hvem er egentlig størst i himlenes rige?“ Jesus er klar over hvad der får dem til at stille dette spørgsmål, for han ved hvad disciplene talte om da de fulgte efter ham på vejen fra Cæsarea Filippi. Derfor spørger han: „Hvad diskuterede I på vejen?“ Så bliver de flove og tier stille, for de har haft en diskussion om hvem der ville blive den største.

Det lyder måske utroligt at disciplene kunne diskutere sådan noget, efter at de var blevet undervist af Jesus i næsten tre år. Men det viser hvilken stærk indflydelse den menneskelige ufuldkommenhed og den religiøse baggrund kan have. Den jødiske form for gudsdyrkelse som disciplene var opvokset i, lagde vægt på position eller rang i alle forhold. Desuden følte Peter måske at han havde et fortrin fordi Jesus havde lovet at han skulle modtage Rigets „nøgler“. Jakob og Johannes kan have haft lignende ideer fordi de havde fået den forret at være vidner til Jesu forvandling på bjerget.

Men uanset hvordan det forholder sig, arrangerer Jesus nu et bevægende optrin i et forsøg på at rette deres indstilling. Han kalder et lille barn hen til sig, stiller det midt iblandt dem, lægger armene om det og siger til dem: „Medmindre I vender om og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i himlenes rige. Så enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, han er den største i himlenes rige; og enhver som tager imod et sådant lille barn på grundlag af mit navn, tager også imod mig.“

Hvilken fin måde at irettesætte disciplene på! Jesus bliver ikke vred på dem og kalder dem ikke hovmodige, begærlige eller ærgerrige. Nej, han irettesætter dem ved at bruge små børn som en illustration. De kendetegnes af beskedenhed, de er fri for ærgerrighed, og almindeligvis tænker de ikke på indbyrdes rangforskelle. Derved viser Jesus at hans disciple har behov for at udvikle de egenskaber der kendetegner ydmyge børn. Som Jesus til slut siger: „Den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ Mattæus 17:22-27; 18:1-5; Markus 9:30-37; Lukas 9:43-48.

▪ Hvad gentager Jesus da de kommer tilbage til Kapernaum, og hvordan bliver det modtaget?

▪ Hvorfor er Jesus ikke forpligtet til at betale tempelskatten, men hvorfor gør han det alligevel?

▪ Hvad kan have været medvirkende til disciplenes diskussion, og hvordan irettesætter Jesus dem?