Hvordan ægteskabets bånd kan styrkes
„HAR en mand lov til at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?“ spurgte farisæerne som forsøgte at lægge en fælde for den store Lærer, Jesus Kristus. Han svarede dem ved at henvise til det første ægteskab, og fastsatte følgende norm: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“
Farisæerne indvendte at Moses havde gjort det muligt at få skilsmisse ved at udstede „en skilsmisseattest“. Jesus svarede: „Af hensyn til jeres hårdhjertethed har Moses gjort jer den indrømmelse at I kan skille jer fra jeres hustruer, men sådan har det ikke været fra begyndelsen. Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:3-9.
Oprindelig skulle ægteskabet være af varig karakter. Selv ikke døden ville have skilt det første ægtepar, for de var skabt som fuldkomne mennesker med udsigt til at leve evigt. Imidlertid syndede de. Dette kastede en sort skygge over ægteskabet. Den store fjende døden begyndte at adskille ægtepar. Gud betragter døden som opløsningen af et ægteskab. Bibelen siger: „En hustru er bundet i al den tid hendes mand lever. Men hvis hendes mand skulle sove ind i døden, er hun fri til at blive gift med hvem hun vil, dog kun i Herren.“ (1 Korinther 7:39) Dette er meget forskelligt fra en religiøs skik som enkebrænding, hvor hustruen efter sin mands død overtales eller tvinges til at lade sig brænde til døde i den tro at ægteskabet fortsætter i det hinsidige.
Moselovens bestemmelser
Dengang Moseloven blev givet, var det gået så meget ned ad bakke med ægteskabsordningen at Jehova, af hensyn til israelitternes hårdhjertethed, åbnede mulighed for at man kunne opnå skilsmisse. (5 Mosebog 24:1) Det var ikke Guds hensigt at israelitterne skulle misbruge denne skilsmisselov til at opnå skilsmisse på grundlag af bagateller. Det fremgår af hans befaling om at de skulle elske deres næste som sig selv. (3 Mosebog 19:18) Selve ordningen med en skilsmisseattest tjente til at forebygge skilsmisse, fordi manden, når han skulle udfærdige dokumentet, måtte gå til behørigt bemyndigede mænd, der måske først ville forsøge at bringe en forsoning i stand. Gud gav ikke denne lov for at manden skulle have ret til at skille sig fra sin hustru „af en hvilken som helst grund“. — Mattæus 19:3.
Israelitterne handlede imidlertid i modstrid med lovens ånd og misbrugte denne undtagelsesbestemmelse til at opnå skilsmisse på et hvilket som helst grundlag der måtte tjene deres hensigter. I det femte århundrede handlede de troløst mod deres ungdomshustruer og lod sig skille fra dem af en hvilken som helst grund. Jehova fortalte dem utilsløret at han hader skilsmisse. (Malakias 2:14-16) Det var på denne baggrund at Jesus fordømte skilsmisse som israelitterne praktiserede det på hans tid.
Eneste gyldige grundlag for skilsmisse
Jesus angav imidlertid én gyldig grund til skilsmisse: utugt. (Mattæus 5:31, 32; 19:8, 9) Det ord der her er oversat med „utugt“ betegner alle former for ulovligt seksuelt samvær uden for et bibelsk ægteskab, det være sig med en af det samme køn eller det modsatte køn eller med et dyr.
Jesus anbefalede imidlertid ikke at man lod sig skille fra en utro partner. Det er op til den uskyldige part om han eller hun ønsker skilsmisse efter at have afvejet konsekvenserne. Hustruer som overvejer at få skilsmisse på dette bibelske grundlag, vil måske også meditere over Guds udtalelse da han fældede sin dom over den første kvinde efter hendes synd. Ud over dødsdommen sagde Gud direkte til Eva: „Din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) I Biblischer Kommentar über das alte Testament af C. F. Keil og F. Delitzsch beskrives denne „attrå“ som „et ønske der grænser til en sygelighed“. Det skal indrømmes at denne attrå ikke er så stærk hos alle hustruer, men når en uskyldig hustru overvejer skilsmisse gør hun klogt i at tage de følelsesmæssige behov som kvinder har arvet fra Eva i betragtning. Eftersom det utugtige forhold kan medføre at den uskyldige ægtefælle smittes med seksuelt overførte sygdomme, deriblandt AIDS, har nogle valgt at få skilsmisse med den begrundelse Jesus nævnte.
Spiren til familieproblemerne
Folks hårdhjertethed skyldes den synd som det første menneskepar begik imod Gud. (Romerne 5:12) Spiren til familiestrid blev sået da det første menneskepar syndede imod deres himmelske Fader. Hvordan det? Da en slange indbød den første kvinde, Eva, til at spise af det forbudte træ, gjorde hun det. Det var først efter at hun havde truffet denne vidtrækkende beslutning at hun talte med sin mand om det slangen havde sagt. (1 Mosebog 3:6) Ja, hun havde handlet uden at rådføre sig med sin mand. Her har vi det første eksempel på et problem mange familier står over for i dag — en manglende åbenhjertig kommunikation.
Da Adam og Eva senere indså følgerne af deres synd, tyede de begge til samme taktik som mange ægtepar i dag benytter når de kommer i vanskeligheder; de gav andre skylden. Den første mand, Adam, gav sin kone og Jehova skylden, idet han sagde: „Kvinden som du satte hos mig, hun gav mig frugt fra træet, og så spiste jeg.“ Og kvinden sagde: „Det var slangen der bedrog mig, og så spiste jeg.“ — 1 Mosebog 3:12, 13.
Jehovas dom over Adam og Eva indeholdt også et forvarsel om problemer af en anden slags. Jehova sagde om Evas forhold til Adam: „Han skal herske over dig.“ Ligesom Isao, der blev omtalt i den første artikel, er mange mænd i dag dominerende over for deres hustru og tager ikke hensyn til hendes følelser. Mange hustruers attrå står imidlertid fortsat til deres mand. Hvis ikke denne attrå tilfredsstilles vil hustruerne måske kræve opmærksomhed på anden måde og bære sig selvisk ad. Når det i mange forhold er sådan at ægtemanden er dominerende og hustruen kræver ind, har selviskheden fået overtaget og freden er forsvundet. I et skrift med titlen „Hvordan skal man tyde vore dages skilsmisser?“ skriver Shunsuke Serizawa: „Hvis man ser bort fra det grundlæggende problem ’at folk gør hvad de selv vil’, altså søger deres egne interesser, er det pludselig umuligt at forstå vore dages skilsmisser.“
Jehova har imidlertid sørget for vejledning i sit ord sådan at lydige ægtepar kan nyde et vist mål af ægteskabelig lykke, selv i deres ufuldkomne tilstand. Isao fulgte Guds anvisninger og har nu et lykkeligt familieliv. Lad os se hvordan Bibelens principper hjælper folk til at styrke deres ægteskab.
Få talt ud
I mange ægteskaber har ægtefællerne svært ved at forstå hinanden fordi de er selviske, ikke taler sammen og skyder skylden på hinanden. „Eftersom intimitet bygger på at man kan dele følelser, forudsætter det fuldstændig tillid. Og i vore dage er tillid en mangelvare,“ siger Caryl S. Avery. Man opbygger tillid ved at dele sine inderste følelser med hinanden. Det kræver at mand og hustru åbner sig for hinanden.
I Ordsprogene bruges der et billede for at beskrive hvordan det er at dele dybe følelser: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Ægtefæller må besidde dømmekraft og kunne trække de tanker op der ligger dybt i deres ægtefælles hjerte. Forestil dig at din ægtefælle er oprevet. I stedet for at sige: „Jeg har da også haft en hård dag,“ kunne du venligt spørge: „Har du haft en hård dag? Hvad er der sket?“ Det kræver måske nok tid og kræfter at lytte til sin ægtefælle, men det er som regel mere behageligt og tilfredsstillende at tage sig tid til at gøre det, i stedet for i øjeblikket at ignorere sin ægtefælle og senere få en ordentlig skylle.
For at vinde hinandens tillid må man være ærlig og forsøge at udtrykke sine følelser på en måde som ægtefællen kan forstå. „Tal sandhed,“ tilskynder Guds ord, „for vi er lemmer der tilhører hinanden.“ (Efeserne 4:25) Det kræver dømmekraft at sige sandheden. Det kan for eksempel være at en hustru føler at hun ikke bliver hørt. Før hun oplader sin røst, bør hun huske ordsproget: „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“ (Ordsprogene 17:27) I stedet for bebrejdende at sige til sin mand: „Du hører aldrig efter hvad jeg siger!“ vil det være langt bedre at hun roligt giver udtryk for sine følelser før skuffelser og frustrationer hober sig op i hende. Måske kan hun tilkendegive hvordan hun føler ved at sige: „Jeg ved at du har travlt, men jeg ville blive meget glad hvis jeg kunne have lidt mere tid sammen med dig.“
Ja, „planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd“. (Ordsprogene 15:22) Din hustru elsker dig, men det betyder ikke at hun kan læse dine tanker. Du må på en taktfuld måde fortælle hvad du føler og tænker. Det vil hjælpe jer som kristent ægtepar til kærligt at nærme jer hinanden så I kan „bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. — Efeserne 4:2, 3.
Tag til eksempel Kazuo, der var en ret underkuet mand som havde hang til spil. Han sad i spillegæld til op over begge ører. For at betale af på sin gæld på flere hundrede tusind dollars lånte han penge og sank derfor blot dybere ned i sumpen. Imidlertid begyndte han at studere Bibelen, og samlede til sidst mod til at tale med sin hustru og ’lægge kortene på bordet’. Han var forberedt på at møde hendes kritik. Men han blev noget overrasket da hans kone, som havde studeret Bibelen længere end han, roligt svarede: „Lad os prøve at regne ud hvordan vi skal få betalt gælden.“
Den følgende dag opsøgte de deres kreditorer og begyndte at betale deres gæld, ja, de solgte endog deres hus. Det tog næsten et år at komme på ret køl. Hvad havde fået Kimie, hans kone, til at forandre sig? Hun siger: „Ordene i Filipperbrevet, kapitel 4, vers 6 og 7, er afgjort sande. ’Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.’“ Hun tilføjer: „En af mine venner der var overrasket over hvor glad jeg var trods besværlighederne, begyndte at studere Bibelen med mig.“ Kazuo og hans kone er siden blevet døbt og har nu et lykkeligt familieliv.
Ud over at det omtalte par stolede på hinanden og fortalte sandheden, gjorde de noget som har hjulpet mange ægtepar til at løse deres problemer. De kommunikerede med ægteskabets Indstifter, Jehova Gud. Selv når ægtepar kommer ud for pres og vanskeligheder vil Gud velsigne dem med en fred som „overgår al forstand“, hvis blot de gør deres bedste for at efterleve hans principper og lægger resten i hans hånd. Det er især værdifuldt at bede sammen. Manden bør føre an og ’udøse sit hjerte’ for Gud, søge hans ledelse og vejledning i forbindelse med ethvert problem han og hans hustru måtte komme ud for. (Salme 62:8) Jehova vil ganske afgjort høre sådanne bønner.
Ja, det er muligt at styrke de ægteskabelige bånd. Selv nu, hvor vi lever med alle vore ufuldkommenheder i et forvirret samfund, kan ægtepar finde stor glæde ved hinandens samvær. I bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv, udgivet af Vagttårnets Selskab, findes der flere praktiske forslag og guddommelig vejledning. Ægtepar som oprigtigt bestræber sig for at følge Bibelens principper, kan gøre sig håb om at blive knyttet sammen i kærlighed i Guds nye verden som er nært forestående.