Vær ved godt mod!
’Vær ved godt mod og sig: „Jehova er min hjælper.“’ — HEBRÆERNE 13:6.
1. Hvilket mod prægede dem der lærte Guds sandhed at kende i det første århundrede?
DET var i det første århundrede efter vor tidsregning. Den længe ventede Messias var fremstået. Han havde givet sine disciple en grundig oplæring og havde iværksat et livsvigtigt forkyndelsesarbejde. Tiden var inde til at folk skulle høre den gode nyhed om Guds rige. Derfor var mænd og kvinder der havde lært sandheden at kende, modigt optaget af at udbrede dette glædelige budskab. — Mattæus 28:19, 20.
2. Hvorfor behøver Jehovas vidner mod i dag?
2 Riget var endnu ikke oprettet. Men den kommende konge, Jesus Kristus, havde talt profetisk om sin fremtidige, usynlige nærværelse i Rigets magt. De synlige tegn på dette ville blandt andet være krig, hungersnød, pest og jordskælv i et omfang som aldrig før, foruden en verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed. (Mattæus 24:3-14; Lukas 21:10, 11) Det kræver afgjort mod både at stå disse forhold igennem og at klare den forfølgelse vi bliver udsat for som vidner for Jehova. Det vil derfor være gavnligt at tænke over de beretninger Bibelen indeholder om modige forkyndere af Riget i det første århundrede.
Mod til at efterligne Kristus
3. Hvem har sat det største eksempel med hensyn til at udvise mod, og hvad er der blevet sagt om ham i Hebræerbrevet 12:1-3?
3 Jesus Kristus har sat det største eksempel i at udvise mod. Efter at have henvist til den ’store sky’ af modige vidner i førkristen tid, henleder apostelen Paulus opmærksomheden på Jesus, idet han skriver: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — Hebræerne 12:1-3.
4. Hvordan udviste Jesus mod da han blev fristet af Satan?
4 Efter at Jesus var blevet døbt og fastende havde tilbragt 40 dage i ørkenen, optaget af meditation og bøn, afviste han modigt Satans anslag. Djævelen forsøgte at friste Jesus til at forvandle sten til brød, men det afviste han fordi det ville være forkert af ham at udføre et mirakel for at tilfredsstille sit eget behov. „Der står skrevet,“ sagde Jesus, „mennesket skal ikke leve af brød alene men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ Satan opfordrede dernæst Jesus til at kaste sig ud fra templets tag. Men det nægtede Jesus, for det ville have været at synde hvis han således havde udfordret Gud til at redde ham fra noget der var ensbetydende med selvmord. „Der står også skrevet,“ sagde Kristus, „du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.“ Endelig tilbød Satan Jesus alle verdens riger hvis blot han ville udføre en enkelt „tilbedelseshandling“ over for ham. Men Jesus ville ikke blive en frafalden og støtte Djævelens påstand om at mennesker ikke ville forblive trofaste mod Gud under prøvelser. Han erklærede derfor: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ Efter dette „trak [Fristeren] sig bort fra ham indtil en bedre tid“. — Mattæus 4:1-11; Lukas 4:13.
5. Hvad kan hjælpe os til at modstå fristelse?
5 Jesus underordnede sig Jehova og modstod Satan. Hvis vi ligeledes ’underordner os Gud og står Djævelen imod’, vil han også ’flygte fra os’. (Jakob 4:7) Vi kan ligesom Jesus modigt vise fristelserne fra os ved at huske på bibelske skriftsteder og måske citere dem højt når vi er lige ved at begå en synd. Er det sandsynligt at vi vil bukke under for fristelsen til at stjæle hvis vi minder os selv om Guds lov: „Du må ikke stjæle“? Er det sandsynligt at to kristne vil give efter for fristelsen til at begå kønslig umoralitet hvis blot én af dem modigt citerer budet: „Du må ikke begå ægteskabsbrud“? — Romerne 13:8-10; 2 Mosebog 20:14, 15.
6. Hvordan besejrede Jesus modigt verden?
6 Skønt vi som kristne bliver hadet af verden, kan vi modstå dens ånd og syndige adfærd. Jesus sagde til sine disciple: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Jesus besejrede verden ved ikke at blive som den. Det eksempel han satte ved at besejre verden, samt resultatet af hans uangribelige færd, kan indgyde os mod til at efterligne ham ved at vi fortsat holder os adskilt fra denne verden og ikke lader os besmitte af den. — Johannes 17:16.
Mod til fortsat at forkynde
7, 8. Hvad vil hjælpe os til at blive ved med at forkynde trods forfølgelse?
7 Jesus og hans disciple stolede på at Gud ville give dem mod til fortsat at forkynde trods forfølgelse. Kristus fuldførte modigt sin tjeneste trods forfølgelse. Og efter pinsedagen i år 33 fortsatte hans disciple med at forkynde den gode nyhed selv om de blev forfulgt og jødernes religiøse ledere forsøgte at standse dem. (Apostelgerninger 4:18-20; 5:29) Disciplene bad og sagde: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Hvad skete der? „Da de havde bedt, rystedes stedet hvor de var samlet; og de blev alle som én fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ — Apostelgerninger 4:24-31.
8 Eftersom de fleste mennesker i dag ikke er modtagelige for den gode nyhed, kræver det ofte mod at blive ved med at forkynde for dem. Især når Jehovas tjenere bliver forfulgt har de behov for gudgivent mod så de kan aflægge et grundigt vidnesbyrd. (Apostelgerninger 2:40; 20:24) Som en modig forkynder af Riget sagde Paulus derfor til en ung, mindre erfaren medarbejder: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd. Du skal derfor ikke skamme dig over vidnesbyrdet om vor Herre, heller ikke over mig, en fange for hans skyld, men vær med til at lide ondt for den gode nyheds skyld efter den kraft Gud giver.“ (2 Timoteus 1:7, 8) Hvis vi beder om mod vil vi også fortsat være i stand til at forkynde. Selv ikke forfølgelse vil berøve os vor glæde som forkyndere af Riget. — Mattæus 5:10-12.
Mod til at stille sig på Jehovas side
9, 10. (a) Hvad gjorde jøder og hedninger i det første århundrede for at blive døbte disciple af Kristus? (b) Hvorfor krævede det mod at blive en kristen?
9 I det første århundrede ophørte mange jøder og hedninger med ubibelske traditioner for at blive døbt som disciple af Kristus. Kort efter pinsedagen i år 33 forlød det at ’antallet af disciple i Jerusalem fortsat øgedes stærkt; og en stor skare præster begyndte at adlyde troen’. (Apostelgerninger 6:7) Disse jøder havde mod til at bryde religiøse bånd og anerkende at Jesus var Messias.
10 Fra og med år 36 kom også mange ikkejøder til troen. Da Kornelius og mange medlemmer af hans husstand foruden andre hedninger hørte den gode nyhed, antog de den straks, modtog den hellige ånd og blev døbt „i Jesu Kristi navn“. (Apostelgerninger 10:1-48) I Filippi tog en ikkejødisk arrestforvarer hurtigt imod den kristne lære, og „han selv og de som hørte ham til, blev uden tøven døbt“. (Apostelgerninger 16:25-34) Det krævede mod at tage et sådant skridt, for de kristne var en upopulær og forfulgt minoritet — og det er de stadig. Men hvis du endnu ikke har indviet dig til Gud og er blevet døbt som et af Jehovas vidner, er tiden da ikke inde til modigt at tage de nødvendige skridt?
Mod i en delt husstand
11. Hvilket godt eksempel satte Eunike og Timoteus med hensyn til at vise mod?
11 Eunike og hendes søn Timoteus er gode eksempler med hensyn til at vise mod og tro i en religiøst delt husstand. Selv om Eunike var gift med en ikketroende mand, havde hun oplært sin søn i „de hellige skrifter“ lige fra den spæde barndom. (2 Timoteus 3:14-17) Som kristen havde hun udvist ’en tro der var uden hykleri’. (2 Timoteus 1:5) Eunike havde også mod til at indprente Timoteus den kristne lære idet hun samtidig respekterede sin ikketroende mand som familiens overhoved. Hun blev afgjort belønnet for sin tro og sit mod da hendes veloplærte søn blev udvalgt til at følge Paulus på hans missionsrejser. Dette eksempel er meget opmuntrende for kristne forældre der i dag befinder sig i en lignende situation!
12. Hvordan var Timoteus som ung, og hvem har i dag vist sig at være ligesom han?
12 Selv om Timoteus voksede op i en religiøst delt husstand fulgte han modigt den kristne lære og blev en åndeligsindet ung mand om hvem Paulus kunne sige: „Jeg håber i forbindelse med Herren Jesus snart at sende Timoteus til jer [i Filippi], så min sjæl kan glæde sig når jeg bliver kendt med jeres situation. Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. . . . I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:19-22) I dag tager mange drenge og piger der lever i en religiøst delt husstand modigt standpunkt for den sande kristne lære. Ligesom Timoteus står de prøve, og vi glæder os meget over at de er en del af Jehovas organisation.
Mod til at ’sætte halsen på spil’
13. Hvordan udviste Akvila og Priskilla mod?
13 Akvila og hans hustru, Priskilla (Priska), satte et godt eksempel ved modigt at ’sætte halsen på spil’ for at hjælpe en trosfælle. De modtog Paulus i deres hjem, arbejdede sammen med ham som teltmagere og hjalp ham med at opbygge den nyoprettede menighed i Korinth. (Apostelgerninger 18:1-4) I løbet af deres 15 år lange venskab med Paulus satte de endog åbenlyst deres liv på spil for Paulus’ skyld. Mens Akvila og Priska boede i Rom skrev Paulus til de kristne i byen: „Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus, som har sat deres egen hals på spil for min sjæl, og som ikke blot jeg men også alle menighederne blandt nationerne siger tak.“ — Romerne 16:3, 4.
14. Hvilket bud handlede Akvila og Priska i overensstemmelse med da de satte deres hals på spil for Paulus?
14 Ved at sætte deres hals på spil for Paulus, handlede Akvila og Priska i overensstemmelse med Jesu ord: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.“ (Johannes 13:34) Dette bud var „nyt“ i den forstand at det gik videre end Moselovens krav om at man skulle elske sin næste som sig selv. (3 Mosebog 19:18) Dette krævede en selvopofrende kærlighed der rækker så langt at man er villig til at give sit liv for andre, ligesom Jesus gjorde. Forfatteren Tertullian, der levede i det andet og tredje århundrede, gengav hvad udenforstående sagde om de kristne: „’Se,’ siger de, ’hvor de dog elsker hinanden . . . og hvor de er rede til at dø for hinanden.’“ (Forsvarsskrift for de kristne) Især når vi kommer ud for forfølgelse kan der opstå situationer hvor vi vil være forpligtede til at vise vor broderkærlighed ved modigt at sætte livet på spil for at forhindre at vore trosfæller lider overlast eller dør for fjendens hånd. — 1 Johannes 3:16.
Mod bringer glæde
15, 16. Hvordan er mod forbundet med glæde, som det fremgår af Apostelgerninger, kapitel 16?
15 Paulus og Silas viste at det bringer glæde når man bevarer modet under trængsler. Efter ordre fra de civile myndigheder i byen Filippi blev de i fuld offentlighed slået med stokke og sat i blokken. Men de søgte ikke frygtsomt at undvige. Trods de prøvende omstændigheder var de stadig i besiddelse af gudgivent mod og den glæde dette medfører for trofaste kristne.
16 Ved midnatstid var Paulus og Silas optaget af at bede og prise Gud i sang. Pludselig blev fængslet rystet af et jordskælv så deres lænker løstes og dørene sprang op. Paulus og Silas aflagde frimodigt vidnesbyrd for den rædselsslagne arrestforvarer og hans familie, hvilket førte til at disse lod sig døbe som tjenere for Jehova. Arrestforvareren „glædede sig usigeligt sammen med hele sin husstand nu da han havde fået tro på Gud“. (Apostelgerninger 16:16-34) Det må også have glædet Paulus og Silas. Efter at vi nu har betragtet dette og andre bibelske eksempler på mod, hvordan kan vi da selv bevare modet som Jehovas tjenere?
Vær fortsat ved godt mod
17. Hvilken forbindelse er der mellem det at have mod og det at håbe på Jehova, som vist i Salme 27?
17 Det vil hjælpe os til at bevare modet hvis vi håber på Jehova. David sang: „Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ (Salme 27:14) Salme 27 viser at David stolede på Jehova som ’sit livs fæstning’. (Vers 1) Det indgød ham mod at se hvordan Gud tidligere havde grebet ind over for hans modstandere. (Vers 2 og 3) Endnu en medvirkende faktor var Davids værdsættelse af Jehovas tilbedelsessted. (Vers 4) David fik desuden styrket sit mod idet han stolede helt på at Jehova ville hjælpe, beskytte og udfri ham. (Vers 5-10) Det var også til stor hjælp for David at han fortsat blev oplært i de principper der er forbundet med Jehovas retfærdige vej. (Vers 11) Davids tillidsfulde bøn om at han måtte blive reddet fra sine modstanderes hånd, bevirkede i forening med hans tro og håb at han kunne bevare modet. (Vers 12-14) Vi kan på lignende måde styrke vort mod og derved vise at vi ’sætter vort håb til Jehova’.
18. (a) Hvoraf fremgår det at regelmæssigt samvær med trosfæller der tjener Jehova kan hjælpe os til at bevare modet? (b) Hvordan kan de kristne møder indgive os mod?
18 Regelmæssigt samvær med trosfæller der tjener Jehova kan hjælpe os til at bevare modet. Da Paulus måtte rejse til Rom efter at han havde appelleret til kejseren, kom hans trosfæller ud for at møde ham ved Appius’ Torv og De Tre Kroer. „Da Paulus fik øje på dem,“ lyder beretningen, „takkede han Gud og fattede mod.“ (Apostelgerninger 28:15) Når vi regelmæssigt overværer de kristne møder, følger vi samtidig Paulus’ råd: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Hvad indebærer det at opmuntre hinanden? At opmuntre betyder blandt andet at „vække ens livskraft, mod; sætte energi i; opildne; oplive“. (Ordbog over det Danske Sprog) Vi kan hver især gøre meget for at indgyde vore kristne trosfæller mod. Omvendt kan deres opmuntring styrke denne egenskab hos os selv.
19. Hvilken betydning har Bibelen og de kristne publikationer for om vi kan bevare modet?
19 For at bevare modet må vi regelmæssigt studere Guds ord og følge den vejledning der findes deri. (5 Mosebog 31:9-12; Josua 1:8) Vort regelmæssige studium bør også omfatte kristne publikationer som er baseret på Bibelen, eftersom den gode vejledning vi får derigennem vil hjælpe os til at klare trosprøver med gudgivent mod. Vi har ud fra de bibelske beretninger set hvordan Jehovas tjenere har udvist mod i forskellige situationer. I øjeblikket er vi måske ikke klar over hvordan sådanne oplysninger kan hjælpe os, men eftersom Guds ord er virksomt vil det vi lærer ud fra Bibelen altid gavne os. (Hebræerne 4:12) Hvis for eksempel menneskefrygt skulle påvirke vor tjeneste, kan vi huske på Enok der modigt forkyndte Guds ord for de ugudelige. — Judas 14, 15.
20. Hvorfor er vort bønsforhold til Gud afgørende for om vi kan bevare modet i tjenesten for Jehova?
20 For at bevare modet som Jehovas tjenere må vi være vedholdende i bønnen. (Romerne 12:12) Jesus udholdt modigt de prøvelser han blev udsat for, fordi han „i sit køds dage . . ., med stærke råb og tårer, [frembar] bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ (Hebræerne 5:7) Hvis vi holder os nær til Gud i bøn vil vi ikke være som de feje i verden der vil komme til at lide „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. (Åbenbaringen 21:8) Guds beskyttelse og livet i Guds nye verden er forbeholdt hans modige tjenere.
21. Hvorfor kan loyale vidner for Jehova være ved godt mod?
21 Som loyale vidner for Jehova har vi ingen grund til at frygte for dæmoner og fjendtligsindede mennesker. Gud vil støtte os, og Jesus viste ved sit modige eksempel at det kan lade sig gøre at besejre verden. Åndeligt opbyggende samvær med Jehovas folk vil ligeledes hjælpe os til at være modige. Vort mod opbygges også gennem Bibelen og de kristne publikationer. Og Bibelens beretninger om Guds tjenere i fortiden hjælper os til modigt at gå på Guds veje. Lad os derfor, i disse kritiske sidste dage, fortsætte modigt fremad i vor kristne tjeneste. Ja, må alle der tilhører Jehovas folk være ved godt mod!
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan kan Jesu eksempel styrke vort mod?
◻ Hvad gav Jesus og hans disciple mod til at fortsætte i forkyndelsen?
◻ Hvorfor krævedes der mod af både jøder og ikkejøder?
◻ Hvilket eksempel med hensyn til mod satte Eunike og Timoteus?
◻ Hvilke vidnesbyrd er der om at mod under forfølgelse bringer glæde?
[Illustration på side 18]
Ligesom Jesus kan vi modstå fristelser hvis vi genkalder os og citerer relevante skriftsteder