Ældste må behandle Guds hjord skånsomt
„Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn.“ — 1 THESSALONIKER 2:7.
1. Hvorfor kan alle loyale Jehovas vidner føle sig trygge?
JEHOVA er den store Hyrde. Han giver sine tjenere, der symbolsk betegnes som får, alt hvad de behøver og fører dem „ad retfærdige spor“ for sit hellige navns skyld. De der gør hans vilje behøver derfor ikke frygte noget ondt, og de kan se hen til deres barmhjertige Gud efter trøst. Ethvert loyalt vidne for Jehova har al mulig grund til at føle sig tryg i Guds kærlige varetægt. — Salme 23:1-4.
2. Hvordan afspejler Jesus Guds herlighed?
2 Jesus Kristus „er [Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebræerne 1:1-4) Også han, der kaldes „den rigtige hyrde“, viser kærlighed og medfølelse. (Johannes 10:14, 15) Ved en lejlighed så han for eksempel „en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting“. — Markus 6:34.
3. (a) Hvilke af Jehova Guds og Jesu Kristi egenskaber bør de kristne underhyrder især efterligne? (b) Hvilken vejledning og advarsel gav apostelen Paulus tilsynsmænd?
3 Alle kristne bør ’efterligne Gud og fortsætte med at vandre i kærlighed, ligesom Messias også elskede dem’. (Efeserne 5:1, 2) De bør derfor være kærlige og medfølende. Dette gælder især underhyrderne i Guds hjord. Apostelen Paulus sagde: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn. Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ — Apostelgerninger 20:28-30.
4. (a) Hvad skete der med tiden, som Paulus havde advaret om i Apostelgerninger 20:29, 30? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu komme ind på?
4 Med tiden fremstod der frafaldne „undertrykkende ulve“ som ikke ’behandlede hjorden skånsomt’. Hvor er det en glæde at ældste blandt Jehovas Vidner ikke udøver et sådant tyranni! Men hvordan kan menigheden forvente at blive behandlet af disse tilsynsmænd som er udnævnt af den hellige ånd? Hvordan kan de ældste vise at de har kærlig omsorg for Jehovas hjord?
Spil ikke herrer over hjorden
5. (a) Hvordan behandler verdslige herskere ofte deres undersåtter? (b) Hvordan viste Jesus at tyranni ikke hører hjemme blandt hans disciple?
5 Vi kan med rette forvente at de ældste behandler os kærligt. De er ikke som verdslige herskere der ofte spiller herrer over deres undersåtter. Det siges for eksempel om frankerkongen Karl den Store (regerede 768-814) at han „tvang sakserne til under dødsstraf at lade sig døbe, idømte hårde straffe til dem der brød fasten, og altid brugte magt i stedet for overtalelse“. (The History of the Christian Church af William Jones) Tyranni hører ikke hjemme blandt Jesu disciple, for han sagde: „I ved at hedningernes herskere spiller herrer over dem, og at deres store mænd tyranniserer dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den der gerne vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den der gerne vil have førstepladsen blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at betjene andre og give sit liv for at løskøbe mange.“ — Mattæus 20:25-28, An American Translation.
6. (a) Hvilke grundlæggende faktorer må man være opmærksom på i forbindelse med ældstegerningen? (b) Hvad kan menigheden med rette forvente af de ældste, og hvordan bør de ældste betragte sig selv?
6 En kristen mand som ’tragter efter et tilsynshverv, ønsker en smuk gerning’. (1 Timoteus 3:1) I betragtning heraf, og i lyset af Jesu ovenstående vejledning, er der tre grundlæggende faktorer man bør være opmærksom på: (1) Kristne ældste må ikke tyrannisere andre; (2) de der skuldrer et ansvar blandt Jesu disciple må være deres trælle, ikke deres herrer; og (3) mænd der rækker ud efter et tilsynshverv bør betragte det som „en smuk gerning“, ikke som en ophøjet stilling. (Ordsprogene 25:27; 1 Korinther 1:31) Betegnelsen „ældste“ ophøjer ikke et menneske over andre af Guds tjenere. Menigheden kan derimod forvente at de ældste er åndeligt modne, erfarne og ydmyge mænd der fører an i den hellige tjeneste. Ældste bør derfor betragte sig selv som ydmyge trælle for Jehova Gud, Jesus Kristus og deres trosfæller. — Romerne 12:11; Galaterne 5:13; Kolossenserne 3:24.
7. (a) Hvordan bør ældste anvende Andet Korintherbrev 1:24 i deres forhold til andre? (b) Hvad bør ældste gøre når de modtager vejledning fra Det Styrende Råd?
7 Når en ældste ydmygt træller for andre, vil det naturligvis afholde ham fra at forsøge at ’spille herre’ over dem. Hvor er det godt at vore tilsynsmænd lægger den samme indstilling for dagen som Paulus. Til de kristne i Korinth sagde han: ’Vi er ikke herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde.’ (2 Korinther 1:24) De der fører kærligt tilsyn vil altså ikke bebyrde deres trosfæller med unødvendige regler. Jehovas Vidners tilsynsmænd lader sig i stedet lede af bibelske principper og yder kærlig og venlig hjælp. De tager også hensyn til hjorden ved at være hurtige til at efterkomme den vejledning de modtager fra Jehovas Vidners Styrende Råd. — Apostelgerninger, kapitel 15.
8. Hvilken holdning havde Paulus til sine trosfæller, og hvordan bør dette berøre ældste i dag?
8 Det var fordi Paulus havde inderlig omsorg for Guds hjord at han kunne skrive følgende til de kristne i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:7, 8) Paulus behandlede sine medkristne ligesom en ammende moder der elsker sine børn så højt at hun sætter deres interesser over sine egne og viser dem inderlig omsorg. Dette bør i høj grad bevæge vore dages ældste til at behandle Guds hjord skånsomt.
Ældste der hjælper og opbygger
9. Hvilke forhold blandt Jehovas folk i dag blev forudsagt i Esajas 32:1, 2?
9 Med sigte på vor tid, hvor Jesus Kristus hersker i sit rige, forudsagde profeten Esajas at en konge ville „regere med retfærdighed“ og „fyrster“ ville „herske med ret“. Ældste i vore dages teokratiske organisation varetager altså det oprettede himmelske riges interesser, hvilket kan siges at være en fyrstelig opgave. Det er på disse ansvarsbevidste mænd følgende ord af Esajas finder anvendelse: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ — Esajas 32:1, 2.
10. Hvad bør Jehovas Vidners ældste bidrage til?
10 I modsætning til kristenhedens undertrykkende religiøse ledere er de ældste blandt Jehovas Vidner til hjælp og opmuntring for andre. Som ældsteråd fremmer de freden, roen og trygheden blandt Jehovas folk. De ældste kan som enkeltpersoner bidrage til denne tilstand ved at behandle Guds hjord skånsomt.
Med ret og retfærdighed
11. (a) Hvilke generelle forhold blandt det første århundredes kristne hersker også i de fleste af Jehovas Vidners menigheder i dag? (b) Hvilket ansvar har tilsynsmændene over for menigheden, og hvorfor?
11 Skønt der opstod problemer i nogle af det første århundredes kristne menigheder, var disse i det store og hele præget af fred, enhed og glæde. (1 Korinther 1:10-12; 3:5-9; Efeserne 1:2; Jakob 2:1-9; 3:2-12; 4:11, 12; 1 Johannes 1:3, 4) Der hersker også en god åndelig tilstand i de fleste af Jehovas Vidners menigheder i dag, takket være Guds velsignelse, Kristi ledelse og de udnævnte tilsynsmænds trofaste arbejde. For at sikre freden, enheden og glæden i menighederne, søger disse mænd Guds hjælp og bestræber sig omhyggeligt på at holde Guds organisation åndeligt og moralsk ren. (Esajas 52:11) En uren organisation kunne aldrig være præget af glæde og fred, og den ville under ingen omstændigheder kunne opnå Guds godkendelse og velsignelse. Hans øjne „er for rene til at se på ondskab“ eller til at tolerere en uret adfærd. (Habakkuk 1:13) Det forventes derfor blandt andet af de ældste at de behandler overtrædelser på en ærlig og bibelsk måde. Hvad skal man være opmærksom på når man behandler sådanne sager?
12. Skønt det ikke er de ældstes opgave at blande sig i andres rent personlige forhold, hvad må de da gøre i betragtning af Galaterbrevet 6:1?
12 De uoverensstemmelser der beror på forskelle i personlighed vil i mange tilfælde kunne løses af de involverede selv. (Mattæus 18:15-17) Eftersom de ældste ikke er ’herrer over vor tro’, forventes det ikke at de blander sig i personlige anliggender der ikke er alvorlige overtrædelser af Bibelens love eller principper. Men hvis der er noget der tyder på at en person ’uforvarende har begået et eller andet fejltrin’, skal de som har åndelige kvalifikationer „prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd“. — Galaterne 6:1.
13. Hvor i Bibelen vises det at ældste kun bør gribe ind når der foreligger beviser for en uret adfærd, og ikke når der blot er tale om rygter?
13 Ældste må altid tjene retfærdighedens sag og være upartiske. De skal kun gribe ind når der er beviser på en uret adfærd, og ikke hvis der blot er tale om rygter. Paulus’ vejledning lød: „Godtag ikke en anklage mod en ældste, uden på to eller tre vidners udsagn.“ (1 Timoteus 5:19) Ifølge Guds lov til Israel skulle en der blev anklaget for at have begået en dødssynd henrettes „på to eller tre vidners udsagn“. Den anklagede havde åbenbart mulighed for at blive konfronteret med sine anklagere, og hvis der var tilstrækkelige beviser ’skulle vidnernes hånd først af alle løftes imod ham for at lade ham lide døden’. — 5 Mosebog 17:6, 7.
14. (a) Hvad forsøgte Diotrefes uretmæssigt at gøre? (b) Hvad forventer Gud af de ældste i deres behandling af udvalgssager?
14 Der må være gode bibelske grunde til at de ældste griber ind. Vi kan være glade for at menighedens tilsynsmænd ikke er som den stolte Diotrefes fra det første århundrede. Han forsøgte uretmæssigt at udstøde de brødre der viste de rejsende tilsynsmænd gæstfrihed. Apostelen Johannes så ikke med milde øjne på denne og andre ugerninger, for han sagde: „Når jeg kommer, vil [jeg] minde om hans gerninger.“ (3 Johannes 9, 10) Før ældste i et dømmende udvalg i dag griber til udstødelse, må de være sikre på at det sker på et bibelsk grundlag.a Gud forventer naturligvis at kristne ældste er retfærdige i deres handlemåde med andre. De der forvalter Jehovas jordiske organisations anliggender bør være „dygtige mænd, som frygter Gud, pålidelige mænd“. — 2 Mosebog 18:21.
15. Hvilken rolle bør bønnen have i udvalgssager?
15 Alle dømmende udvalg bør søge Jehovas ledelse i inderlig bøn. Ethvert møde der holdes med en broder eller søster der er anklaget for at have begået en alvorlig overtrædelse, bør indledes og afsluttes med bøn. Faktisk vil det være rigtigt at bede til Jehova på et hvilket som helst tidspunkt under mødet hvis der opstår et særligt behov for Guds hjælp. — Jakob 5:13-18.
16. Hvordan bør ældste optræde under en udvalgssag, og hvorfor?
16 Ældste er klar over at en trosfælle der er anklaget for at have begået en overtrædelse er et af Guds „får“, og derfor bør behandles skånsomt. (Jævnfør Ezekiel 34:7-14.) Bogstavelige får i Mellemøsten havde behov for at deres hyrde viste dem kærlig omsorg og beskyttede dem. Hvordan forholder det sig med de symbolske får i menigheden? De føler sig uden tvivl trygge i omsorgen fra den store Hyrde, Jehova Gud, og den rigtige hyrde, Jesus Kristus. Hjordens underhyrder må også handle på en måde der bidrager til at Jehovas symbolske får opnår fred og føler sig trygge. Hvis du er en kristen underhyrde, føler dine brødre og søstre sig da trygge og godt tilpas i din omsorg? Det er sandt at ældste må værne om Bibelens principper og love med fasthed. Men de er bibelsk forpligtede til at behandle fårene kærligt og at lede udvalgsmøder på en rolig, ordnet, venlig og hensynsfuld måde.
17. Hvilke skriftsteder bør ældste have i tanke, især i forbindelse med udvalgssager?
17 Da vi er ufuldkomne, „fejler [vi] alle mange gange“ i ord. (Jakob 3:2) Vi har alle brug for Guds barmhjertighed og Kristi „sonoffer“. (1 Johannes 1:8–2:2; Salme 130:3) En kristen underhyrde bør derfor have et ydmygt syn på sig selv og bør huske Jesu ord: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ (Lukas 6:31) Dette gælder især ved udvalgsmøder. Brødre med åndelige kvalifikationer bør forsøge at hjælpe synderen ’i mildhedens ånd, mens de holder øje med sig selv, for at ikke også de skal blive fristet’. — Galaterne 6:1; 1 Korinther 10:12.
18. (a) Hvad kunne blive følgen hvis ældste behandlede andre strengt under en udvalgssag? (b) Hvad bør ældste vogte sig for, i betragtning af Markus 9:42?
18 Hvis ældste behandler andre strengt under et udvalgsmøde, kan det skade de involverede. Hvis det ikke afstedkommer fysiske eller følelsesmæssige problemer, kan det i hvert fald volde stor åndelig skade, og betyde at tilsynsmændenes kvalifikationer drages i tvivl. (Jævnfør Jakob 2:13.) Både under udvalgsmøder og ved alle andre lejligheder bør ældste være venlige og vogte sig for at bringe andre til snublen og fald. Det er naturligvis noget alle kristne må være opmærksomme på, for Jesus sagde: „Enhver som bringer en af disse små som tror, til snublen og fald, for ham ville det være bedre om en af de møllesten der drejes af et æsel, var lagt om halsen på ham og han var kastet i havet.“ (Markus 9:42) Den øverste møllesten kunne være så stor at det normalt krævede et trækdyrs styrke at dreje den, og hvis man blev kastet i havet med en sådan vægt om halsen ville man ikke overleve. En ældste bør derfor omhyggeligt undgå at bringe andre til snublen og fald, hvilket vil kunne medføre at han selv eller den der tager anstød, lider varig åndelig skade. — Filipperne 1:9-11.
Vis fortsat kærlig omsorg
19. Hvilken vejledning gav Peter sine medældste, og hvilke fremtidsudsigter vil de have når de følger den?
19 Apostelen Peter viste hvordan hans medhyrder skulle vogte hjorden da han skrev: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden. Og når overhyrden er blevet gjort kendt, vil I modtage herlighedens uvisnelige krone.“ (1 Peter 5:2-4) Kun ved at efterkomme denne vejledning og ved at vise Guds hjord kærlig omsorg kan tilsynsmænd opnå deres belønning — salvede tilsynsmænd som udødelige åndeskabninger, og de ældste med et jordisk håb evigt liv i det kommende verdensomspændende paradis.
20. (a) Hvordan skal kristne underhyrder behandle deres trosfæller? (b) Hvordan betragter du den eksemplariske tjeneste og inderlige omsorg kærlige ældste viser?
20 Både Jehova Gud og Jesus Kristus er kærlige og medfølende hyrder. Samtidig med at de kristne underhyrder værner om Guds normer, må de derfor også vise deres trosfæller kærlighed og medfølelse. Alle loyale Jehovas vidner er sådanne selvopofrende ældste dybt taknemmelige for at de vogter det de har fået betroet og behandler Guds hjord skånsomt. Denne taknemmelighed og respekt kan vi vise ved at være lydige mod dem der fører an iblandt os.
[Fodnote]
a Hvis den man beslutter at udstøde mener at der er begået en alvorlig fejl i bedømmelsen af sagen, kan vedkommende appellere afgørelsen.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan viste Jesus at der ikke måtte forekomme tyranni blandt hans disciple?
◻ Hvad bør de ældste gøre når de modtager vejledning fra Det Styrende Råd?
◻ Hvilke egenskaber bør ældste lægge for dagen, ifølge Esajas 32:1, 2?
◻ Hvordan viser Bibelen at ældste ikke skal gribe ind når der kun er tale om rygter?
◻ Hvordan skal de kristne underhyrder behandle Guds hjord?
[Illustration på side 18]
Når et dømmende udvalg holder et møde med en trosfælle, er det vigtigt at det sker under bøn