’Jeg har givet jer et forbillede’
„I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået.“ — HEBRÆERNE 5:12.
1. Hvordan kunne ordene i Hebræerbrevet 5:12 få en kristen til at reagere, og hvorfor er det naturligt?
HVAD tænker du når du læser de inspirerede ord i temaskriftstedet? Føler du at det er et stort ansvar som det til tider kan være svært at leve op til? Hvis du gør det, er du ikke den eneste. Som Kristi disciple ved vi at vi skal undervise andre. (Mattæus 28:19, 20) Vi ved at tiden er kort, og at det er vigtigt at vi gør alt hvad vi kan, for at blive dygtige til at undervise. Og vi er klar over at vores undervisning kan betyde liv eller død for dem vi underviser! (1 Timoteus 4:16) Det er derfor naturligt at vi spørger os selv: ’Er jeg den lærer jeg burde være? Hvordan kan jeg blive dygtigere?’
2, 3. (a) Hvordan har en lærer defineret hvad god undervisning er baseret på? (b) Hvordan var Jesus et forbillede med hensyn til at undervise?
2 Det ansvar vi har for at undervise andre, behøver dog ikke at virke tyngende. Hvis vi udelukkende betragter undervisning som noget der kræver en eller anden særlig, tillært teknik, føler vi måske at vi slet ikke kan være med. Men forudsætningen for at kunne undervise på en god måde er ikke at man mestrer en bestemt teknik. Der er noget som er langt vigtigere. Læg mærke til hvad en erfaren lærer har skrevet i en bog om emnet: „God undervisning er ikke et spørgsmål om særlige metoder, teknikker eller fremgangsmåder. . . . Undervisning er først og fremmest et spørgsmål om kærlighed.“ Det han skrev om, var selvfølgelig undervisning i al almindelighed, men det gælder måske i endnu højere grad den undervisning vi giver som kristne. Hvordan det?
3 Den vi som lærere søger at efterligne, er ingen anden end Jesus Kristus, der sagde til sine disciple: „Jeg har . . . givet jer et forbillede.“ (Johannes 13:15) Det Jesus havde i tanke, var at vi skulle efterligne hans ydmyghed, men han var også et forbillede med hensyn til at undervise andre i den gode nyhed om Guds rige — det var det vigtigste arbejde for ham mens han var på jorden. (Lukas 4:43) Hvis du med et enkelt ord skulle beskrive hvad der karakteriserede Jesu tjeneste, ville du sikkert vælge ordet „kærlighed“. (Kolossenserne 1:15; 1 Johannes 4:8) Jesu kærlighed til sin himmelske Fader, Jehova, gik forud for alt andet. (Johannes 14:31) Men som lærer viste Jesus også kærlighed på to andre måder. Han elskede de sandheder han underviste i, og han elskede de mennesker han underviste. Lad os se lidt nærmere på hvordan han derved var et forbillede for os.
KÆRLIGHED TIL SANDHEDEN GENNEM TUSINDER AF ÅR
4. Hvordan havde Jesus opdyrket kærlighed til Jehovas lære?
4 Den indstilling en lærer har til sit emne, har stor indflydelse på kvaliteten af hans undervisning. Hvis læreren ikke finder emnet interessant, vil det sandsynligvis skinne igennem, og hans manglende begejstring vil påvirke eleverne. Jesus havde aldrig en ligegyldig indstilling til de dyrebare sandheder om Jehova og hans rige. Han nærede dyb kærlighed til sit emne. Det var en kærlighed han havde opdyrket da han selv var elev. Før Guds enestefødte søn kom til jorden, havde han gennem umindelige tider ivrigt tilegnet sig kundskab. I Esajas 50:4, 5 beskrives det på denne måde: „Den suveræne Herre Jehova har givet mig de oplærtes tunge, så jeg kan vide hvordan jeg kan svare den trætte med ord. Han vækker mig morgen efter morgen; han vækker mit øre til at høre som de oplærte. Den suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre, og jeg var ikke opsætsig. Jeg unddrog mig ikke.“
5, 6. (a) Hvad skete der åbenbart da Jesus blev døbt, og hvordan påvirkede denne oplevelse ham? (b) Hvilken modsætning ser vi i den måde Jesus og Satan brugte Guds ord på?
5 Da Jesus voksede op som menneske på jorden, elskede han fortsat Guds visdom. (Lukas 2:52) I forbindelse med hans dåb skete der noget afgørende. ’Himmelen åbnedes,’ siges der i Lukas 3:21. Fra da af kunne Jesus åbenbart huske sin førmenneskelige tilværelse. Han tog ud i ørkenen hvor han fastede i 40 dage, og dér må han have fundet stor glæde ved at grunde over al den undervisning Jehova havde givet ham i himmelen. Men inden længe blev hans kærlighed til Guds sandheder sat på prøve.
6 På et tidspunkt da Jesus var træt og sulten, forsøgte Satan at friste ham. Disse to sønner af Gud er diametrale modsætninger! De citerede begge fra De Hebraiske Skrifter — men med vidt forskelligt motiv. Satan fordrejede Guds ord og brugte det på en respektløs måde for at nå sine egne selviske mål. I virkeligheden havde denne oprører kun foragt tilovers for Guds sandheder. Når Jesus derimod citerede Skrifterne, var det tydeligt at han havde stor kærlighed til dem, og i sine svar brugte han altid Guds ord med omhu. Jesus havde været til længe før disse inspirerede ord oprindelig blev nedskrevet, men alligevel viste han stor respekt for dem. Det var værdifulde sandheder fra hans himmelske Fader! Han sagde til Satan at Jehovas ord havde større betydning end bogstavelig føde. (Mattæus 4:1-11) Ja, Jesus elskede alle de sandheder Jehova havde lært ham. Hvordan kom denne kærlighed så til udtryk når han underviste andre?
KÆRLIGHED TIL DE SANDHEDER HAN UNDERVISTE I
7. Hvorfor udviklede Jesus ikke sin egen lære?
7 Det var tydeligt at Jesus selv elskede de sandheder han underviste i. Når man tænker på hvilken omfattende kundskab og visdom han havde, kunne han ellers let have udviklet sine egne idéer. (Kolossenserne 2:3) Gang på gang mindede han dog sine tilhørere om at det han lærte dem, ikke stammede fra ham selv, men kom fra hans himmelske Fader. (Johannes 7:16; 8:28; 12:49; 14:10) Han elskede sandhederne fra Gud så højt at det aldrig kunne falde ham ind at erstatte dem med sine egne tanker.
8. Hvordan viste Jesus lige fra begyndelsen at hans undervisning var baseret på Guds ord?
8 Lige fra begyndelsen af sin offentlige tjeneste var Jesus et forbillede for os ved den måde han underviste på. Tænk for eksempel på hvordan han første gang fortalte Guds folk at han var den lovede Messias. Stillede han sig bare op foran folkemængden, erklærede at han var Messias, og gjorde nogle mirakler for at bevise det? Nej. Han gik ind i en synagoge hvor Guds folk plejede at læse højt fra Skrifterne. Her oplæste han profetien i Esajas 61:1, 2 og forklarede at disse profetiske sandheder blev opfyldt på ham. (Lukas 4:16-22) De mange mirakler han udførte, underbyggede at han havde Jehovas godkendelse. Men frem for alt baserede han sin undervisning på Guds ord.
9. Hvordan viste Jesus sin loyale hengivenhed for Guds ord når han havde med farisæerne at gøre?
9 Når Jesus blev udfordret af sine religiøse modstandere, forsøgte han ikke at få det sidste ord, selv om han let kunne have vundet over dem i en diskussion. I stedet lod han Guds ord modbevise deres påstande, som for eksempel da farisæerne hævdede at Jesu disciple havde overtrådt sabbatsloven ved at plukke et par kornaks og spise dem mens de gik gennem en mark. Jesus svarede: „Har I ikke læst hvad David gjorde da han og de mænd der var med ham blev sultne?“ (Mattæus 12:1-5) De selvretfærdige farisæere havde uden tvivl læst den inspirerede beretning i Første Samuelsbog 21:1-6, men de havde overset en vigtig lære. Jesus, derimod, havde ikke blot læst beretningen. Han havde også tænkt over den og forstået hvilke principper den indeholdt. Da han havde stor kærlighed til Jehovas principper, brugte han beretningen, foruden et eksempel fra Moseloven, til at forklare hvor ligevægtig og afbalanceret Loven var. Jesu loyale hengivenhed fik ham også til at forsvare Guds ord når de religiøse ledere prøvede at fordreje det for selvisk fordels skyld eller begrave det under et væld af traditioner og overleveringer.
10. Hvordan opfyldte Jesus profetierne ved sin måde at undervise på?
10 Den kærlighed Jesus havde til sandheden, betød at han aldrig underviste på en træt eller mekanisk måde. Ifølge inspirerede profetier skulle Messias tale med ’ynde på sine læber’ og føre „formfuldendt tale“. (Salme 45:2; 1 Mosebog 49:21) Jesus opfyldte disse profetier ved at forkynde sit budskab på en interessant og levende måde. Når han underviste andre i de sandheder han selv holdt så meget af, brugte han altid „vindende ord“. (Lukas 4:22) Der er ingen tvivl om at hans ansigt har strålet af begejstring og levende interesse for emnet. Det må have været en fornøjelse at lytte til Jesus, og han er et virkelig godt forbillede for os når vi taler med andre om det vi har lært!
11. Hvorfor blev Jesus ikke opblæst over sin evne til at undervise?
11 Blev Jesus opblæst og stolt fordi han havde en så indgående forståelse af Guds sandheder og en vindende måde at forklare dem på? Det er ofte tilfældet med ufuldkomne lærere. Men Jesu visdom afspejlede gudsfrygt. En sådan visdom giver ikke rum for hovmod, for som der står i Ordsprogene 11:2: „Hos de beskedne er der visdom.“ Der var også noget andet som hindrede Jesus i at blive stolt eller hovmodig.
JESUS ELSKEDE DEM HAN UNDERVISTE
12. Hvordan viste Jesus at han ikke ønskede at hans disciple skulle være bange for ham?
12 Jesu undervisning afspejlede altid hans inderlige kærlighed til andre. Han underviste aldrig på en nedladende eller truende måde, sådan som stolte mennesker undertiden gør. (Prædikeren 8:9) Da Peter havde set et af Jesu mirakler, blev han overvældet af forbavselse og kastede sig ned for Jesu knæ. Men Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle plages af frygt for ham. Han sagde venligt: „Vær ikke bange,“ og derefter fortalte han om det spændende forkyndelsesarbejde Peter skulle være med til at udføre. (Lukas 5:8-10) Jesus ønskede ikke at hans disciple skulle være drevet af frygt for deres lærer, men af kærlighed til sandheden om Gud.
13, 14. Hvordan viste Jesus empati over for andre?
13 Jesu kærlighed til dem han underviste, kom også til udtryk gennem hans medfølelse med dem. „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Han følte med dem i deres ulykkelige tilstand og ønskede at hjælpe dem.
14 Læg også mærke til Jesu empati i en anden situation. Da en kvinde med stadige blødninger opsøgte ham midt i en folkemængde og rørte ved frynsen på hans yderklædning, blev hun mirakuløst helbredt. Jesus mærkede at en kraft udgik fra ham, men han så ikke hvem det var der blev helbredt. Han insisterede på at finde kvinden. Hvorfor? Ikke for at kritisere hende for at overtræde Moseloven eller de skriftlærdes og farisæernes regler, som hun måske havde frygtet. Han sagde derimod til hende: „Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ (Markus 5:25-34) Læg mærke til hvilken empati der kommer til udtryk i disse ord. Jesus sagde ikke blot „bliv rask“. Nej, det han sagde, var: „Vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.“ Markus bruger her et udtryk der ordret kan betyde „piskeslag“ og i overført betydning kan bruges om en plage eller en alvorlig lidelse. På den måde gav Jesus udtryk for at han forstod at kvindens sygdom havde været en plage for hende og måske havde givet hende stærke fysiske og følelsesmæssige smerter. Han viste empati over for hende.
15, 16. Hvilke eksempler fra Jesu tjeneste viser at han fokuserede på folks gode sider?
15 Jesus viste også kærlighed til andre ved at fokusere på deres gode sider. Læg mærke til hvad der skete da han mødte Natanael, der senere blev en apostel. „Jesus så Natanael komme hen imod sig og sagde om ham: ’Se, sandelig en israelit i hvem der ikke er svig.’“ Ved mirakuløst at se hvad der boede i Natanaels hjerte, havde Jesus erfaret meget om ham. Natanael var naturligvis ikke fuldkommen. Han havde sine fejl, ligesom alle andre. Da han hørte om Jesus, sagde han for eksempel bramfrit: „Kan noget godt komme fra Nazaret?“ (Johannes 1:45-51) Men Jesus valgte at fokusere på noget positivt hos Natanael, nemlig hans ærlighed.
16 Noget lignende gjorde sig gældende da en centurion — måske en ikkejøde, en romer — henvendte sig til Jesus og bad ham om at kurere en syg tjener. Jesus var ikke i tvivl om at centurionen havde sine fejl. En mand der på den tid gjorde tjeneste i hæren, havde sandsynligvis begået mange voldshandlinger, udgydt blod og dyrket afguder. Alligevel fokuserede Jesus på noget godt — mandens bemærkelsesværdige tro. (Mattæus 8:5-13) Da Jesus senere talte med den forbryder der hang på pælen ved hans side, irettesatte han heller ikke ham for de kriminelle handlinger han havde begået, men opmuntrede ham ved at give ham et håb for fremtiden. (Lukas 23:43) Jesus var klar over at hvis man har en negativ og kritisk holdning til andre, opnår man kun at gøre dem modløse. Hans bestræbelser for at lægge mærke til folks gode sider tilskyndede ganske givet mange til at gøre fremskridt.
VILLIG TIL AT BETJENE ANDRE
17, 18. Hvordan viste Jesus at han var villig til at betjene andre ved at tage imod den opgave at komme til jorden?
17 Et andet stærkt vidnesbyrd om hvor højt Jesus elskede dem han underviste, var at han var villig til at betjene dem. Allerede i sin førmenneskelige tilværelse havde Guds søn holdt af menneskeheden. (Ordsprogene 8:30, 31) Som Jehovas ’Ord’, eller talsmand, har han måske haft meget at gøre med menneskene. (Johannes 1:1) For blandt andet at kunne give dem en mere direkte undervisning „tømte [Jesus] sig selv og tog en træls skikkelse på“ idet han forlod sin ophøjede stilling i himmelen. (Filipperne 2:7; 2 Korinther 8:9) Da han var på jorden, forventede han ikke at blive betjent af andre. Han sagde tværtimod: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Jesus levede helt og fuldt op til disse ord.
18 Jesus betjente ydmygt andre ved at dække deres behov, og han gjorde alt hvad han kunne, for at hjælpe dem. På sine forkynderture overalt i det forjættede land tilbagelagde han hundreder af kilometer til fods for at nå frem til så mange mennesker som muligt. I modsætning til de stolte farisæere og skriftlærde var han altid ydmyg og imødekommende. Alle slags mennesker opsøgte ham uden tøven eller frygt — folk i høje stillinger, soldater, lovkyndige, kvinder, børn, fattige, syge, endog dem der var udstødt af samfundet. Skønt Jesus var fuldkommen, var han et menneske, og han blev både træt og sulten. Men selv når han var træt og trængte til at hvile sig eller havde behov for fred og ro til at bede, tænkte han først og fremmest på hvad andre havde brug for. — Markus 1:35-39.
19. Hvordan gav Jesus os et forbillede ved at være ydmyg, tålmodig og venlig over for sine disciple?
19 Jesus var også villig til at betjene sine egne disciple ved at undervise dem venligt og tålmodigt. Når de havde svært ved at fatte en vigtig tanke, gav han ikke op. Han mistede heller ikke besindelsen eller skældte ud. Han prøvede i stedet at forklare det på en anden måde for at hjælpe dem til at forstå det. Tænk for eksempel på hvor ofte disciplene diskuterede hvem af dem der var den største. Gang på gang, ja helt frem til aftenen før han døde, fandt Jesus på nye undervisningsmetoder for at lære disciplene at vise ydmyghed over for hinanden. Både med hensyn til ydmyghed og med hensyn til alt andet kunne Jesus med rette sige: „Jeg har . . . givet jer et forbillede.“ — Johannes 13:5-15; Mattæus 20:25; Markus 9:34-37.
20. Hvilken undervisningsmetode adskilte Jesus fra farisæerne, og hvorfor gav denne metode gode resultater?
20 Læg mærke til at Jesus ikke blot fortalte disciplene hvordan de skulle gøre; han ’gav dem et forbillede’. Han underviste dem gennem sit eksempel. Han talte ikke ned til dem, som om han følte sig for højt hævet til selv at udføre de opgaver han gav dem. Det var sådan farisæerne bar sig ad. „De siger det nok, men gør det ikke,“ sagde Jesus om dem. (Mattæus 23:3) Jesus viste ydmygt sine disciple hvad hans lære indebar, ved selv at leve efter den og praktisere den. Når han opfordrede disciplene til at leve et enkelt liv uden at være tynget af materialisme, behøvede de derfor ikke at gætte sig til hvad han mente. De kunne se at han talte sandt når han sagde: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Mattæus 8:20) Jesus betjente sine disciple ved ydmygt at give dem et forbillede.
21. Hvilket spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?
21 Det er hævet over enhver tvivl at Jesus er den største lærer der nogen sinde har levet på jorden! Ingen af de oprigtige mennesker der så og hørte ham, var i tvivl om at han både elskede sit budskab og dem han underviste. Det er vi heller ikke i tvivl om i dag når vi tænker på det forbillede han har givet os. Men hvordan kan vi følge Kristi fuldkomne eksempel? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
Hvad vil du svare?
• Hvad er god undervisning baseret på, og hvem har vist det ved sit eksempel?
• Hvordan viste Jesus at han elskede de sandheder han underviste i?
• Hvordan viste Jesus kærlighed til dem han underviste?
• Hvilke eksempler viser at Jesus var villig til ydmygt at betjene dem han underviste?
[Illustration på side 12]
Hvordan viste Jesus at han elskede principperne i Guds ord?