Jesus sagde i sin bjergprædiken: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:3) Han sagde også: „Vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

Andre bliver egocentriske i deres bestræbelser for at opnå lykke ved at styrke deres selvrespekt. Biblioteker og boghandeler bugner af gør-det-selv-vejledninger om hvordan man kan udvikle sin personlighed, men den slags publikationer har ikke givet mennesker varig lykke. Hvor kan vi så finde sand lykke?

For at opnå sand lykke må vi erkende at vi er født med et åndeligt behov. Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ Det er selvfølgelig ikke nok at vide at vi har dette behov; vi må også gøre noget ved det. Man kunne, for at illustrere det, prøve at forestille sig hvad der vil ske med en marathonløber som efter løbet undlader at reagere på legemets behov for vand. Mon ikke han hurtigt vil kunne mærke væskemangelen og nogle af de alvorlige konsekvenser den kan have? Hvis vi undlader at dække vort behov for åndelig føde, vil vi på samme måde efterhånden sygne hen rent åndeligt, og det vil medføre at vi mister noget af vor glæde og lykke.