LYKKE

Lykke er en tilstand af velvære kendetegnet af en vis stabilitet, af følelser som strækker sig fra almindelig tilfredshed til en dyb og intens glæde over livet, og af et naturligt ønske om at denne tilstand må fortsætte. Det er en dybere og mere varig følelse end glæde.

Det hebraiske ord for „lykke“ er ’æʹsjær (Sl 40:4), mens udsagnsordet ’asjarʹ betyder „at prise lykkelig“. (1Mo 30:13) Disse ord bruges om mennesker. De betegner ofte den følelse der opstår når man har gjort noget godt, for eksempel har handlet hensynsfuldt mod den fattige. Også den der frygter Jehova, prises lykkelig. (Sl 41:1; 112:1) Det græske ord der gengives med „lykkelig“, er makaʹrios.

I Salmerne, Ordsprogene og Jesu bjergprædiken prises forskellige kategorier af mennesker lykkelige. Disse udtalelser betegnes ofte „saligprisninger“, da mange bibeloversættelser gengiver det hebraiske og det græske grundord med ’salig’. Dette ord er imidlertid forældet og bruges ofte i betydningen ’afdød’, idet man formoder at vedkommende er ’gået ind til den evige salighed’. Flere nyere bibeloversættelser gengiver derfor de hebraiske og græske grundord med „lykkelig“. (JB, Ph, TEV, NV m.fl.) I den danske autoriserede oversættelse af 1992 er ’æʹsjær alle steder gengivet med „lykkelig“ i De Hebraiske Skrifter, mens makaʹrios i De Græske Skrifter kun er gengivet med „lykkelig“ i Apostelgerninger 26:2, Romerne 4:7, 8 og 1 Korinther 7:40, og ellers med „salig“.

Jehova og Jesus Kristus. Jehova er ’den lykkelige Gud’, og hans søn Jesus Kristus kaldes „den lykkelige og eneste Magthaver“. (1Ti 1:11; 6:15) Til trods for at der ved ondskabens opståen i himmelen og på jorden blev rejst tvivl om Jehovas suverænitet (se JEHOVA), er han fuldt forvisset om at hans hensigt vil blive gennemført; intet kan finde sted uden at han tillader det. (Es 46:10, 11; 55:10, 11) Han har magt til at ændre forholdene, men han tillader dem langmodigt i en bestemt hensigt og kan derfor være lykkelig. Apostelen Paulus skriver: „Skønt det er [Guds] vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, [har han] med megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, for at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed.“ — Ro 9:22-24.

Salmisten siger: „Jehovas herlighed forbliver evindelig. Jehova fryder sig over sine værker.“ (Sl 104:31) Han er den største og ypperste Giver, altid gavmild, barmhjertig og kærlig, og han bliver ikke bitter selv om nogle af hans skabninger viser sig at være utaknemmelige. „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader; hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jak 1:17) Hans søn Jesus Kristus, der nærer fuld tillid til sin Fader og altid gør det Han synes om, er også lykkelig. (Joh 8:29) Selv under prøvelser og lidelser var Jesus fyldt af en indre glæde. — He 12:2; jf. Mt 5:10-12.

Hvad er kilden til sand lykke?

Den lykke der gives løfte om i Bibelen, afhænger i alle tilfælde af et godt forhold til Gud; den er betinget af kærlighed til Gud og trofast tjeneste for ham. Uden lydighed mod Jehova opnås ingen sand lykke. Hans velsignelse er en forudsætning for lykke, som er en af de ’gode gaver’ og ’fuldkomne foræringer’ han skænker.

Man finder ikke lykken ved at skaffe sig magt eller materiel rigdom. Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg 20:35) Om den der viser hensyn til den fattige, og som således oplever glæden ved at give, siges der: „Jehova vil vogte ham og bevare ham i live. Han vil blive prist lykkelig på jorden.“ (Sl 41:1, 2) Hvad der bidrager til sand lykke, er kundskab om Jehova og visdom, ja endog tugt og retledning, fra ham. (Ord 2:6; 3:13, 18; Sl 94:12) Den lykkelige er den der stoler på Jehova (Ord 16:20), har lyst til hans lov og vandrer efter den (Sl 1:1, 2; 112:1), overholder ret (Sl 106:3) og frygter Gud (Sl 128:1).

En lykkelig nation. En hel nation kan være lykkelig såfremt den har Jehova som Gud og adlyder hans love. (Sl 33:12; 144:15) Efter Davids retfærdige herredømme, i den periode da kong Salomon fulgte Jehovas lov, var Israels nation tryg og lykkelig. „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig.“ (1Kg 4:20, 25; 10:8; 2Kr 9:7) Dette viser hvilken indflydelse et retfærdigt styre kan have. (Jf. Ord 29:2, 18.) Jesus forklarede de nationalistiske jøder hvad der skulle til for at deres nation kunne blive lykkelig. De mente selv at de var ’den lykkelige nation hvis Gud er Jehova’ blot fordi de var efterkommere af Abraham og Jakob. (Sl 33:12) Jesus sagde imidlertid ligeud til dem at Guds rige ville blive taget fra dem og ’givet til en nation der frembragte dets frugter’. (Mt 21:43) Apostelen Peter brugte senere udtrykket „nation“ om de åndsavlede der er i samhørighed med Kristus, idet han sagde: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ — 1Pe 2:9.

Jesu vejledning om lykke. Jesus indledte effektfuldt sin bjergprædiken med at prise de mennesker lykkelige som besidder visse bestemte karaktertræk eller egenskaber, træk som medfører Guds gunst og giver mulighed for en arv i det himmelske rige. (Mt 5:1-12) Det er værd at bemærke at lykken, ifølge disse ni udtalelser, hverken afhænger af de livsvilkår man er underlagt som følge af tid og tilfælde, eller af gode gerninger som man gør af ren og skær menneskekærlighed. Sand lykke afhænger derimod af noget åndeligt, nemlig af at man tilbeder Gud og erfarer opfyldelsen af hans løfter. Jesus siger for eksempel: „Salige er de fattige i ånden . . .“ (DA92), eller, mere forståeligt gengivet: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mt 5:3) Han siger videre: „Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet.“ (Mt 5:4) Det er tydeligt at han ikke tænker på alle som sørger af en hvilken som helst grund, men på dem der sørger på grund af deres i åndelig henseende betrængte og syndige tilstand og de sørgelige følger af menneskets syndighed, og fordi de hungrer og tørster efter retfærdighed. Gud vil se til sådanne sørgende og velsigne dem åndeligt idet han vil mætte dem, sådan som Jesus lover: „De vil blive stillet tilfreds.“ — Jf. 2Kor 7:10; Es 61:1-3; Ez 9:4.

I Åbenbaringens Bog fremsætter Jesus Kristus gennem en engel syv udtalelser om hvem der kan prises lykkelige. (Åb 1:3; 14:13; 16:15; 19:9; 20:6; 22:7; 22:14) I bogens indledning hedder det: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den“ (Åb 1:3); og i dens afslutning siges der: „Lykkelige er de som vasker deres lange klæder, så retten til at gå til livets træer kan blive deres og de kan få adgang til byen [det ny Jerusalem] gennem dens porte.“ — Åb 22:14.

„Fryd jer over Jehova“. Det er tydeligt at de der udgør Guds ’hellige nation’ (1Pe 2:9), opnår sand lykke, og det samme gælder alle der er tilknyttet denne nation, og som af hjertet tjener og adlyder Jehova. Salmisten siger: „Fryd jer over Jehova, I retfærdige, og tak hans hellige minde.“ (Sl 97:12) Apostelen Paulus gav udtryk for den samme tilskyndelse i et brev til den kristne menighed: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ (Flp 4:4) Lykken findes derfor ikke i rigdom eller visdom, i magt og vælde eller i det man udretter. Den findes i kundskab om Jehova, der giver denne vejledning: „’Lad ikke den vise rose sig af sin visdom, og lad ikke den vældige kriger rose sig af sine vældige gerninger. Lad ikke den rige rose sig af sin rigdom. Men lad den der roser sig, rose sig af dette: At have indsigt og at have kundskab om mig, at jeg er Jehova, som øver loyal hengivenhed, ret og retfærdighed på jorden; for disse ting har jeg virkelig behag i,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Jer 9:23, 24.