Men måske undrer det dig at folk der hungrer og tørster efter retfærdighed, eller som sørger, kan kaldes lykkelige. De der har et realistisk syn på verdensforholdene, „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“ i vore dage. (Ezekiel 9:4) Det i sig selv gør dem ikke lykkelige. Men når de lærer Guds hensigt at kende og hører at han vil indføre retfærdige forhold på jorden og skaffe de undertrykte retfærdighed, bliver de fyldt med glæde. — Esajas 11:4.

Mennesker som sørger, hungrer og tørster efter retfærdighed og erkender deres åndelige behov, forstår vigtigheden af at have et godt forhold til Skaberen. Et godt forhold til vore medmennesker har betydning for vores lykke — hvor meget mere har da ikke et godt forhold til Gud? Ja, de der oprigtigt elsker det der er ret, og som villigt vil lade sig lede af Gud, kan med rette kaldes lykkelige.