Jesu liv og tjeneste
Når Kristus kommer i Rigets magt
JESUS befinder sig stadig på Oliebjerget sammen med sine apostle. Som svar på deres anmodning om et tegn på hans nærværelse og afslutningen på denne tingenes ordning fortæller han dem nu den sidste af tre lignelser. „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham,“ begynder Jesus, „da vil han sætte sig på sin herligheds trone.“
Mennesker kan ikke se englene i deres himmelske herlighed. Så når Menneskesønnen, Jesus Kristus, „kommer“ sammen med englene, må det være usynligt for det menneskelige øje. Genkomsten finder sted i 1914. Men med hvilket formål? Jesus forklarer: „Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“
Jesus beskriver dernæst udsigterne for dem der ved adskillelsen kommer til at stå ved den begunstigede side: „Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.’“ Fårene vil ikke herske sammen med Kristus i himmelen, men vil arve Riget i den forstand at de bliver dets jordiske undersåtter. „Verdens grundlæggelse“ fandt sted da Adam og Eva begyndte at sætte børn i verden som kunne få gavn af Guds foranstaltning til genløsning af menneskeheden.
Men hvad er grunden til at kongen stiller fårene på den begunstigede plads ved sin højre hånd? „For jeg blev sulten,“ svarer kongen, „og I gav mig noget at spise; jeg blev tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig tøj. Jeg blev syg, og I så til mig. Jeg var i fængsel, og I kom til mig.“
Eftersom fårene befinder sig på jorden, vil de gerne vide hvordan de har kunnet gøre sådanne gode gerninger for deres himmelske konge. „Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad,“ spørger de, „eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som fremmed og tog gæstfrit imod dig, eller nøgen, og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?“
„Jeg skal sige jer sandheden,“ svarer kongen, „i det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.“ Kristi brødre er den rest af de 144.000 der stadig befinder sig på jorden men som skal herske sammen med ham i himmelen. At gøre godt mod dem, siger Jesus, er det samme som at gøre godt mod ham.
Dernæst henvender kongen sig til gederne. „Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle. For jeg blev sulten, og I gav mig intet at spise, og jeg blev tørstig, og I gav mig intet at drikke. Jeg var fremmed, og I tog ikke gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.“
Gederne indvender imidlertid: „Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?“ Gederne får en ugunstig dom på samme grundlag som fårene modtager en gunstig dom. „I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste [af mine brødre] dér,“ svarer Jesus, „har I ikke gjort det mod mig.“
Kristi nærværelse i Rigets magt, i tiden lige inden den store trængsel gør en ende på denne onde tingenes ordning, vil altså være en domsperiode. Gederne „skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige [fårene] til evigt liv.“ Mattæus 25:31-46; Åbenbaringen 14:1-3.
◆ Hvorfor må Kristi nærværelse være usynlig, og hvilket arbejde udfører han i den periode?
◆ I hvilken forstand arver fårene Riget?
◆ Hvornår fandt „verdens grundlæggelse“ sted, og hvorfor på det tidspunkt?
◆ På hvilket grundlag bliver folk dømt som enten „får“ eller „geder“?