Hvilken fremtid venter der fårene og gederne?
„Han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne.“ — MATTÆUS 25:32.
1, 2. Hvorfor bør lignelsen om fårene og gederne interessere os?
JESUS KRISTUS var afgjort den største lærer der nogen sinde har levet. (Johannes 7:46) En af hans undervisningsmetoder bestod i at bruge lignelser eller billeder. (Mattæus 13:34, 35) Dette var en enkel og dog magtfuld måde at formidle dybe åndelige og profetiske sandheder på.
2 I lignelsen om fårene og gederne pegede Jesus frem til en tid hvor han ville indtage en særlig stilling: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og . . .“ (Mattæus 25:31) Det bør interessere os fordi det er det sidste billede hvormed Jesus besvarer spørgsmålet: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Men hvad betyder det for os?
3. Hvad sagde Jesus tidligere i sin tale at der ville ske umiddelbart efter at den store trængsel brød løs?
3 Jesus forudsagde nogle bemærkelsesværdige begivenheder der ville finde sted „straks efter“ at den store trængsel brød løs, nogle begivenheder vi stadig venter vil indtræffe. Han sagde at „Menneskesønnens tegn“ til den tid ville vise sig. Det vil berøre „alle jordens stammer“, der skal „se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed“. Menneskesønnen vil blive ledsaget af „sine engle“. (Mattæus 24:21, 29-31)a Hvilken forbindelse har dette med lignelsen om fårene og gederne? I vore dages bibeloversættelser finder vi lignelsen i kapitel 25, men den er en del af Jesu svar og giver os flere detaljer om hans komme i herlighed og fokuserer på at han vil dømme „alle nationerne“. — Mattæus 25:32.
Skikkelserne i lignelsen
4. Hvad siges der om Jesus i indledningen til lignelsen om fårene og gederne, og hvem er ellers nævnt?
4 Jesus indleder lignelsen med ordene: „Når Menneskesønnen kommer.“ Du er sandsynligvis klar over hvem „Menneskesønnen“ er. Evangelieskribenterne anvendte ofte dette udtryk om Jesus. Det samme gjorde Jesus selv, idet han sikkert har tænkt på det syn Daniel fik hvor „en der var som en menneskesøn“ trådte frem for den gamle af dage for at modtage „herredømme og ære og kongemagt“. (Daniel 7:13, 14; Mattæus 26:63, 64; Markus 14:61, 62) Jesus er hovedpersonen i denne lignelse, men der omtales også andre. Tidligere i sin tale, som er gengivet i Mattæus 24:30, 31, sagde han at når Menneskesønnen kommer „med magt og megen herlighed“, vil hans engle spille en vigtig rolle. I lignelsen om fårene og gederne er englene sammen med Jesus når han ’sætter sig på sin herligheds trone’ for at dømme. (Jævnfør Mattæus 16:27.) Men er det mennesker der er tale om i lignelsen, i betragtning af at dommeren og hans engle befinder sig i himmelen?
5. Hvordan kan vi identificere Jesu „brødre“?
5 Når vi kaster et nærmere blik på lignelsen viser det sig at der er tre grupper der må identificeres. Foruden fårene og gederne omtaler Menneskesønnen en tredje gruppe, hvis identitet vi må fastslå for at finde ud af hvem fårene og gederne er. Jesus kalder denne tredje gruppe for sine åndelige brødre. (Mattæus 25:40, 45) De må være sande tilbedere, for Jesus sagde: „Enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“ (Mattæus 12:50; Johannes 20:17) Paulus kaldte de kristne der er en del af „Abrahams afkom“ eller Guds sønner, for Jesu „brødre“, nogle som „har andel i den himmelske kaldelse“. — Hebræerne 2:9–3:1; Galaterne 3:26, 29.
6. Hvem er „de mindste“ af Jesu brødre?
6 Hvorfor omtalte Jesus „de mindste“ af sine brødre? Disse ord minder om noget apostlene hørte ham sige ved en tidligere lejlighed. Da Jesus sammenlignede Johannes Døber, der døde før Jesus og derfor havde et jordisk håb, med dem der har håb om liv i himmelen, sagde han: „Der [er] ikke oprejst nogen større end Johannes Døber; men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ (Mattæus 11:11) Nogle af dem der bliver oprejst til liv i himmelen har måske ligesom apostlene indtaget en fremtrædende plads i menigheden, mens andre har haft en mindre fremtrædende plads, men de er alle Jesu åndelige brødre. (Lukas 16:10; 1 Korinther 15:9; Efeserne 3:8; Hebræerne 8:11) Så selv om nogle måske forekom ubetydelige på jorden, var de hans brødre og skulle behandles som sådanne.
Hvem er fårene og gederne?
7, 8. Hvad siger Jesus om fårene, og hvad kan vi derfor slutte om dem?
7 Vi læser følgende om dommen over fårene: „[Jesus vil] sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. For jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise; jeg blev tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig tøj. Jeg blev syg, og I så til mig. Jeg var i fængsel, og I kom til mig.’ Da vil de retfærdige svare ham med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som fremmed og tog gæstfrit imod dig, eller nøgen, og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?’ Og som svar vil kongen sige til dem: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:34-40.
8 Det er tydeligt at fårene der kendes værdige til at stå ved Jesu ærefulde og begunstigede højre side, repræsenterer en gruppe mennesker. (Efeserne 1:20; Hebræerne 1:3) Hvad har de gjort, og hvornår? Jesus sagde at de venligt, respektfuldt og gavmildt havde givet ham mad, drikke og tøj, og at de havde hjulpet ham da han var syg eller i fængsel. Da fårene siger at de ikke har gjort dette mod Jesus personligt, gør han dem opmærksom på at de har støttet hans åndelige brødre, resten af de salvede kristne, og at de i den forstand har gjort det ’mod ham’.
9. Hvorfor hentyder lignelsen ikke til noget der sker under tusindårsriget?
9 Lignelsen henviser ikke til noget der vil ske i tusindårsriget, for til den tid vil de salvede ikke lide sult eller tørst, eller være syge eller i fængsel. Mange af dem har imidlertid erfaret dette under afslutningen på denne tingenes ordning. Lige siden Satan blev kastet ned til jorden har han gjort ’resten’ til et særligt mål for sin vrede, idet han har udvirket at de er blevet hånet, torteret eller slået ihjel. — Åbenbaringen 12:17.
10, 11. (a) Hvorfor er det ikke rimeligt at mene at fårene omfatter alle der gør en god gerning mod Jesu brødre? (b) Hvem skildrer fårene meget passende?
10 Siger Jesus at alle der viser en af hans brødre en smule venlighed, for eksempel ved at tilbyde dem et stykke brød eller et glas vand, vil være et af disse får? Ganske vist kan en sådan venlighed afspejle at man ejer næstekærlighed, men det er rimeligt at antage at der skal meget mere til for at blive regnet blandt fårene i denne lignelse. Jesus tænkte for eksempel næppe på ateister eller gejstlige der tilfældigvis gør noget godt mod en af hans brødre. Jesus kaldte derimod to gange fårene for „retfærdige“. (Mattæus 25:37, 46) Fårene må derfor være nogle der i en periode har hjulpet — aktivt støttet — Kristi brødre og som har vist en tro der gør at Gud betragter dem som retfærdige.
11 I århundredernes løb er mange ligesom Abraham blevet erklæret retfærdige. (Jakob 2:21-23) Noa, Abraham og andre trofaste tjenere for Gud hører også til ’de andre får’ der vil få liv i Paradiset under Guds rige. I nyere tid har millioner antaget den sande tilbedelse som andre får og er blevet „én hjord“ med de salvede. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9) De der har det jordiske håb anerkender Jesu brødre som ambassadører for Riget og har derfor hjulpet dem, både fysisk og åndeligt. Jesus betragter det som de andre får gør mod hans brødre på jorden som noget der er gjort mod ham. Sådanne der stadig lever når han kommer for at dømme nationerne, vil få tilkendt en plads blandt fårene.
12. Hvorfor spørger fårene hvordan de har gjort godt mod Jesus?
12 Men hvis de andre får i dag forkynder den gode nyhed sammen med de salvede og hjælper dem, hvorfor spørger de da: „Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke?“ (Mattæus 25:37) Det kan der være flere grunde til. Der er tale om en lignelse hvori Jesus viser sin dybe omsorg for sine åndelige brødre; han føler med dem og lider med dem. Jesus havde tidligere sagt: „Den der tager imod jer, tager imod mig, og den der tager imod mig, tager imod den som har udsendt mig.“ (Mattæus 10:40) I denne billedtale uddyber han dette princip og viser at det der gøres mod hans brødre (hvad enten det er godt eller dårligt), bliver bemærket selv i himmelen; det er som var det noget der blev gjort mod ham i himmelen. Jesus peger også her på den norm Jehova dømmer efter og gør det klart at Guds dom, hvad enten den er gunstig eller ugunstig, er velbegrundet og retfærdig. Gederne kan ikke undskylde sig med at de ikke har set Jesus direkte.
13. Hvorfor er der nogle af ’gederne’ som vil kalde Jesus for „Herre“?
13 Når vi forstår hvornår den dom der omtales i denne lignelse afsiges, får vi også en klarere forståelse af hvem gederne er. Opfyldelsen finder sted når ’Menneskesønnens tegn viser sig i himmelen, og alle jordens stammer slår sig selv af sorg, og de ser Menneskesønnen komme med magt og megen herlighed’. (Mattæus 24:29, 30) De der har overlevet trængselen over Babylon den Store men som har vist foragt for kongens brødre, vil måske nu desperat kalde Dommeren deres „Herre“, idet de håber at det vil kunne redde dem. — Mattæus 7:22, 23; jævnfør Åbenbaringen 6:15-17.
14. På hvilket grundlag vil Jesus dømme fårene og gederne?
14 Men Jesu dom vil ikke være grundet på desperate påstande fra tidligere kirkegængere, ateister eller andre. (2 Thessaloniker 1:8) Nej, dommeren vil derimod undersøge folks hjertetilstand og se på det de tidligere har gjort mod selv ’den mindste af hans brødre’. Det er sandt at antallet af salvede kristne der er tilbage på jorden er aftagende. Men så længe de salvede, der udgør „den trofaste og kloge træl“, fortsætter med at tilvejebringe åndelig føde og vejledning, har vordende symbolske får mulighed for at gøre godt mod trælleskaren, ligesom ’den store skare af alle nationer og stammer og folk’ har gjort. — Åbenbaringen 7:9, 14.
15. (a) Hvordan har mange vist sig at være som ’geder’? (b) Hvorfor vil det ikke være rigtigt af os at stemple nogle som ’får’ eller ’geder’?
15 Hvordan er Kristi brødre og de millioner af andre får der er forenet med dem som én hjord, blevet behandlet? De færreste har personligt angrebet Kristi repræsentanter, men de har heller ikke behandlet hans folk kærligt. De symbolske geder foretrækker den onde verden og afviser budskabet om Riget, hvad enten de hører det direkte eller indirekte. (1 Johannes 2:15-17) Det er naturligvis Jesus der i sidste instans er udpeget til at dømme. Det er ikke os der skal afgøre hvem der er får og hvem der er geder. — Markus 2:8; Lukas 5:22; Johannes 2:24, 25; Romerne 14:10-12; 1 Korinther 4:5.
Hvilken fremtid venter der fårene og gederne?
16, 17. Hvilken fremtid venter der ’fårene’?
16 Jesu dom over fårene lyder: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ Hvilken hjertelig indbydelse — „Kom“! Til hvad? Til evigt liv, for han konkluderer: „De retfærdige [vil få] evigt liv.“ — Mattæus 25:34, 46.
17 I lignelsen med talenterne lod Jesus forstå hvad der kræves af dem der skal herske med ham i himmelen; men i denne lignelse viser han hvad der kræves af Rigets undersåtter. (Mattæus 25:14-23) Det er tydeligt at det er på grund af fårenes helhjertede støtte til Jesu brødre at de arver en plads i hans riges jordiske domæne. De vil kunne glæde sig over livet på en paradisisk jord — et fremtidshåb som Gud har tiltænkt dem „fra verdens grundlæggelse“, den verden der består af mennesker som kan genløses. — Lukas 11:50, 51.
18, 19. (a) Hvilken dom vil Jesus udtale over ’gederne’? (b) Hvordan kan vi være sikre på at ’gederne’ ikke vil blive pint for evigt?
18 Hvilken skarp kontrast til den dom der fældes over gederne. „Så vil han derpå sige til dem ved sin venstre side: ’Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle. For jeg blev sulten, og I gav mig intet at spise, og jeg blev tørstig, og I gav mig intet at drikke. Jeg var fremmed, og I tog ikke gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.’ Da vil de også svare med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og sørgede ikke for dig?’ Så vil han svare dem med ordene: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I ikke har gjort det mod en af de mindste dér, har I ikke gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:41-45.
19 De der har undersøgt Bibelen ved at dette ikke kan betyde at de symbolske geder har en udødelig sjæl der vil blive pint for evigt i ild. Nej, mennesket er en sjæl; det har ikke en udødelig sjæl. (1 Mosebog 2:7; Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4) Når dommeren dømmer gederne til „den evige ild“, dømmer han dem til udslettelse uden noget fremtidshåb, hvilket også er det endeligt der venter Djævelen og hans dæmoner. (Åbenbaringen 20:10, 14) Jehovas dommer fælder altså to diametralt modsatte domme. Han siger „kom“ til fårene, men „gå bort“ til gederne. Fårene vil arve „evigt liv“. Gederne skal gå bort til „evig afskærelse“. — Mattæus 25:46.b
Hvad betyder det for os?
20, 21. (a) Hvilket vigtigt arbejde har kristne at udføre? (b) Hvilken adskillelse finder nu sted? (c) Hvilken situation vil folk befinde sig i når lignelsen om fårene og gederne begynder at gå i opfyldelse?
20 De fire apostle der hørte Jesu svar vedrørende tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, fik meget at tænke over. De måtte holde sig vågne. (Mattæus 24:42) De skulle også udføre det forkyndelsesarbejde der er omtalt i Markus 13:10. Jehovas vidner er i dag nidkært optaget af dette arbejde.
21 Hvilken betydning har denne nye forståelse af lignelsen om fårene og gederne for os? Jo, folk vælger allerede i dag side. Nogle befinder sig på ’den brede vej der fører til undergangen’ mens andre forsøger at blive på ’den trange vej som fører til livet’. (Mattæus 7:13, 14) Men den tid hvor Jesus, som beskrevet i lignelsen, vil afsige den endelige dom over fårene og gederne, ligger stadig ude i fremtiden. Når Menneskesønnen kommer som dommer, vil han fastslå at mange sande kristne, ja, „en stor skare“ af indviede symbolske får, vil være kvalificerede til at komme igennem den sidste del af „den store trængsel“ til liv i den nye verden. Disse fremtidsudsigter bør allerede nu glæde os. (Åbenbaringen 7:9, 14) På den anden side vil utallige mennesker fra „alle nationerne“ have vist sig at være som egenrådige geder. De vil „gå bort til evig afskærelse“. Hvilken lettelse for jorden!
22, 23. Eftersom opfyldelsen af denne lignelse stadig ligger ude i fremtiden, hvorfor er vort forkyndelsesarbejde i dag da så vigtigt?
22 Den domsafsigelse der er beskrevet i lignelsen vil finde sted i nær fremtid, men allerede nu sker der noget vigtigt. Vi kristne deltager i et livreddende arbejde med at forkynde et budskab hvorved mennesker bliver adskilt. (Mattæus 10:32-39) Paulus skrev: „For ’enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst’. Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ (Romerne 10:13, 14) Vor offentlige forkyndelse af Guds navn og hans frelsesbudskab når ud til folk i over 230 lande. Kristi salvede brødre fører stadig an i dette arbejde. Cirka fem millioner af de andre får har nu sluttet sig til dem. Og folk overalt på kloden tager imod det budskab der forkyndes af Jesu brødre.
23 Mange hører vort budskab når vi forkynder fra hus til hus eller uformelt. Andre stifter måske bekendtskab med Jehovas vidner og det vi står for, på måder vi ikke kender til. I hvilken udstrækning vil Jesus, når domstiden kommer, tage samfundsansvar og forældres ansvar og fortjeneste i betragtning? Vi ved det ikke, og der er ingen grund til at spekulere over det. (Jævnfør Første Korintherbrev 7:14.) Mange vender i dag det døve øre til, spotter eller deltager i direkte forfølgelse af Guds folk. Vi lever derfor i en afgørende tid; sådanne mennesker kan udvikle sig til nogle Jesus vil dømme som værende geder. — Mattæus 10:22; Johannes 15:20; 16:2, 3; Romerne 2:5, 6.
24. (a) Hvorfor er det vigtigt for enkeltpersoner at reagere positivt på vor forkyndelse? (b) Hvilken indstilling til forkyndelsen har dette studium givet dig?
24 Lykkeligvis reagerer mange positivt idet de undersøger Guds ord og bliver vidner for Jehova. Nogle der i øjeblikket forekommer at være ’geder’ kan ændre sig og blive ’får’. De der reagerer positivt og som aktivt støtter resten af Kristi brødre, aflægger allerede nu et vidnesbyrd der vil danne grundlag for at de vil få lov at stille sig ved Jesu højre hånd når han i nær fremtid sætter sig på sin trone for at dømme. De erfarer store velsignelser, og det vil de fortsat gøre. Denne lignelse bør derfor anspore os til yderligere nidkær virksomhed i den kristne tjeneste. Før det er for sent vil vi gøre alt hvad vi kan for at forkynde den gode nyhed om Riget og på den måde give andre mulighed for at tage imod den. Siden er det op til Jesus at afsige en gunstig eller en ugunstig dom. — Mattæus 25:46.
[Fodnoter]
b I bogen El Evangelio de Mateo hedder det: „Evigt liv er liv i definitiv forstand; det modsatte er definitiv straf. Det græske tillægsord aionios betegner ikke først og fremmest varighed, men beskaffenhed. Den definitive straf er evig død.“ — Professor emeritus Juan Mateos (Det Pavelige Bibelinstitut, Rom) og professor Fernando Camacho (Det Teologiske Fakultet, Sevilla), Madrid 1981.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke lighedspunkter mellem Mattæus 24:29-31 og Mattæus 25:31-33 viser at lignelsen om fårene og gederne gælder noget der skal ske i fremtiden, og hvornår er det?
◻ Hvem omtales som „de mindste“ af Jesu brødre?
◻ Hvordan hjælper Jesu brug af udtrykket „de retfærdige“ os til at finde ud af hvem de er og hvem de ikke er?
◻ Hvorfor er forkyndelsesarbejdet i dag vigtigt og presserende når lignelsen først vil få sin opfyldelse i fremtiden?
[Ramme/illustration på side 24]
NOGLE PARALLELLER
Mattæus 24:29-31: Efter at den store trængsel begynder, vil menneskesønnen komme
Mattæus 25:31-33: Menneskesønnen kommer
Mattæus 24:29-31: Kommer med megen herlighed
Mattæus 25:31-33: Kommer i herlighed og sætter sig på sin herligheds trone
Mattæus 24:29-31: Engle er sammen med ham
Mattæus 25:31-33: Engle kommer sammen med ham
Mattæus 24:29-31: Alle jordens stammer ser ham
Mattæus 25:31-33: Alle nationer er samlet; gederne får deres endelige dom (den store trængsel slutter)
[Kildeangivelse på side 24]
Garo Nalbandian