Foruden fårene og gederne omtaler Menneskesønnen en tredje gruppe, hvis identitet vi må fastslå for at finde ud af hvem fårene og gederne er. Jesus kalder denne tredje gruppe for sine åndelige brødre. (Mattæus 25:40, 45) De må være sande tilbedere, for Jesus sagde: „Enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“ (Mattæus 12:50; Johannes 20:17) Paulus kaldte de kristne der er en del af „Abrahams afkom“ eller Guds sønner, for Jesu „brødre“, nogle som „har andel i den himmelske kaldelse“. — Hebræerne 2:9–3:1; Galaterne 3:26, 29.

6. Hvem er „de mindste“ af Jesu brødre?

⁶ Hvorfor omtalte Jesus „de mindste“ af sine brødre? Disse ord minder om noget apostlene hørte ham sige ved en tidligere lejlighed. Da Jesus sammenlignede Johannes Døber, der døde før Jesus og derfor havde et jordisk håb, med dem der har håb om liv i himmelen, sagde han: „Der [er] ikke oprejst nogen større end Johannes Døber; men en af de mindre i himlenes rige er større end han.“ (Mattæus 11:11) Nogle af dem der bliver oprejst til liv i himmelen har måske ligesom apostlene indtaget en fremtrædende plads i menigheden, mens andre har haft en mindre fremtrædende plads, men de er alle Jesu åndelige brødre. (Lukas 16:10; 1 Korinther 15:9; Efeserne 3:8; Hebræerne 8:11) Så selv om nogle måske forekom ubetydelige på jorden, var de hans brødre og skulle behandles som sådanne.

Hvem er fårene og gederne?

7, 8. Hvad siger Jesus om fårene, og hvad kan vi derfor slutte om dem?

⁷ Vi læser følgende om dommen over fårene: „[Jesus vil] sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse. For jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise; jeg blev tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig; jeg var nøgen, og I gav mig tøj. Jeg blev syg, og I så til mig. Jeg var i fængsel, og I kom til mig.’ Da vil de retfærdige svare ham med ordene: ’Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som fremmed og tog gæstfrit imod dig, eller nøgen, og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?’ Og som svar vil kongen sige til dem: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:34-40.

⁸ Det er tydeligt at fårene der kendes værdige til at stå ved Jesu ærefulde og begunstigede højre side, repræsenterer en gruppe mennesker. (Efeserne 1:20; Hebræerne 1:3) Hvad har de gjort, og hvornår? Jesus sagde at de venligt, respektfuldt og gavmildt havde givet ham mad, drikke og tøj, og at de havde hjulpet ham da han var syg eller i fængsel. Da fårene siger at de ikke har gjort dette mod Jesus personligt, gør han dem opmærksom på at de har støttet hans åndelige brødre, resten af de salvede kristne, og at de i den forstand har gjort det ’mod ham’.

9. Hvorfor hentyder lignelsen ikke til noget der sker under tusindårsriget?

⁹ Lignelsen henviser ikke til noget der vil ske i tusindårsriget, for til den tid vil de salvede ikke lide sult eller tørst, eller være syge eller i fængsel. Mange af dem har imidlertid erfaret dette under afslutningen på denne tingenes ordning. Lige siden Satan blev kastet ned til jorden har han gjort ’resten’ til et særligt mål for sin vrede, idet han har udvirket at de er blevet hånet, torteret eller slået ihjel. — Åbenbaringen 12:17.

10, 11. (a) Hvorfor er det ikke rimeligt at mene at fårene omfatter alle der gør en god gerning mod Jesu brødre? (b) Hvem skildrer fårene meget passende?

¹⁰ Siger Jesus at alle der viser en af hans brødre en smule venlighed, for eksempel ved at tilbyde dem et stykke brød eller et glas vand, vil være et af disse får? Ganske vist kan en sådan venlighed afspejle at man ejer næstekærlighed, men det er rimeligt at antage at der skal meget mere til for at blive regnet blandt fårene i denne lignelse. Jesus tænkte for eksempel næppe på ateister eller gejstlige der tilfældigvis gør noget godt mod en af hans brødre. Jesus kaldte derimod to gange fårene for „retfærdige“. (Mattæus 25:37, 46) Fårene må derfor være nogle der i en periode har hjulpet — aktivt støttet — Kristi brødre og som har vist en tro der gør at Gud betragter dem som retfærdige.

¹¹ I århundredernes løb er mange ligesom Abraham blevet erklæret retfærdige. (Jakob 2:21-23) Noa, Abraham og andre trofaste tjenere for Gud hører også til ’de andre får’ der vil få liv i Paradiset under Guds rige. I nyere tid har millioner antaget den sande tilbedelse som andre får og er blevet „én hjord“ med de salvede. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9) De der har det jordiske håb anerkender Jesu brødre som ambassadører for Riget og har derfor hjulpet dem, både fysisk og åndeligt. Jesus betragter det som de andre får gør mod hans brødre på jorden som noget der er gjort mod ham. Sådanne der stadig lever når han kommer for at dømme nationerne, vil få tilkendt en plads blandt fårene.

12. Hvorfor spørger fårene hvordan de har gjort godt mod Jesus?

¹² Men hvis de andre får i dag forkynder den gode nyhed sammen med de salvede og hjælper dem, hvorfor spørger de da: „Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig noget at drikke?“ (Mattæus 25:37) Det kan der være flere grunde til. Der er tale om en lignelse hvori Jesus viser sin dybe omsorg for sine åndelige brødre; han føler med dem og lider med dem. Jesus havde tidligere sagt: „Den der tager imod jer, tager imod mig, og den der tager imod mig, tager imod den som har udsendt mig.“ (Mattæus 10:40) I denne billedtale uddyber han dette princip og viser at det der gøres mod hans brødre (hvad enten det er godt eller dårligt), bliver bemærket selv i himmelen; det er som var det noget der blev gjort mod ham i himmelen. Jesus peger også her på den norm Jehova dømmer efter og gør det klart at Guds dom, hvad enten den er gunstig eller ugunstig, er velbegrundet og retfærdig. Gederne kan ikke undskylde sig med at de ikke har set Jesus direkte.

Og som svar vil kongen sige til dem: ’Jeg skal sige jer sandheden: I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre dér, har I gjort det mod mig.’“ — Mattæus 25:34-40.

⁸ Det er tydeligt at fårene der kendes værdige til at stå ved Jesu ærefulde og begunstigede højre side, repræsenterer en gruppe mennesker. (Efeserne 1:20; Hebræerne 1:3) Hvad har de gjort, og hvornår? Jesus sagde at de venligt, respektfuldt og gavmildt havde givet ham mad, drikke og tøj, og at de havde hjulpet ham da han var syg eller i fængsel. Da fårene siger at de ikke har gjort dette mod Jesus personligt, gør han dem opmærksom på at de har støttet hans åndelige brødre, resten af de salvede kristne, og at de i den forstand har gjort det ’mod ham’.

9. Hvorfor hentyder lignelsen ikke til noget der sker under tusindårsriget?

⁹ Lignelsen henviser ikke til noget der vil ske i tusindårsriget, for til den tid vil de salvede ikke lide sult eller tørst, eller være syge eller i fængsel. Mange af dem har imidlertid erfaret dette under afslutningen på denne tingenes ordning. Lige siden Satan blev kastet ned til jorden har han gjort ’resten’ til et særligt mål for sin vrede, idet han har udvirket at de er blevet hånet, torteret eller slået ihjel. — Åbenbaringen 12:17.

10, 11. (a) Hvorfor er det ikke rimeligt at mene at fårene omfatter alle der gør en god gerning mod Jesu brødre? (b) Hvem skildrer fårene meget passende?

¹⁰ Siger Jesus at alle der viser en af hans brødre en smule venlighed, for eksempel ved at tilbyde dem et stykke brød eller et glas vand, vil være et af disse får? Ganske vist kan en sådan venlighed afspejle at man ejer næstekærlighed, men det er rimeligt at antage at der skal meget mere til for at blive regnet blandt fårene i denne lignelse. Jesus tænkte for eksempel næppe på ateister eller gejstlige der tilfældigvis gør noget godt mod en af hans brødre. Jesus kaldte derimod to gange fårene for „retfærdige“. (Mattæus 25:37, 46) Fårene må derfor være nogle der i en periode har hjulpet — aktivt støttet — Kristi brødre og som har vist en tro der gør at Gud betragter dem som retfærdige.

¹¹ I århundredernes løb er mange ligesom Abraham blevet erklæret retfærdige. (Jakob 2:21-23) Noa, Abraham og andre trofaste tjenere for Gud hører også til ’de andre får’ der vil få liv i Paradiset under Guds rige. I nyere tid har millioner antaget den sande tilbedelse som andre får og er blevet „én hjord“ med de salvede. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9) De der har det jordiske håb anerkender Jesu brødre som ambassadører for Riget og har derfor hjulpet dem, både fysisk og åndeligt. Jesus betragter det som de andre får gør mod hans brødre på jorden som noget der er gjort mod ham. Sådanne der stadig lever når han kommer for at dømme nationerne, vil få tilkendt en plads blandt fårene.