Kapitel 112
Jesu sidste påske nærmer sig
MENS tirsdag den 11. nisan går på hæld, afslutter Jesus undervisningen af sine apostle på Oliebjerget. Det har været en travl og anstrengende dag. Nu, måske mens de er på vej tilbage til Betania for at overnatte dér, siger han til sine apostle: „I ved at om to dage er det påske, og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“
Jesus tilbringer åbenbart den følgende dag, onsdag den 12. nisan, i fred og ro med sine apostle. Dagen før har han offentligt irettesat de religiøse ledere, og han er klar over at de vil forsøge at slå ham ihjel. Om onsdagen viser han sig derfor ikke offentligt, da han ikke ønsker at noget skal forhindre ham i at fejre påsken med sine apostle den følgende aften.
I mellemtiden har de øverste præster og folkets ældste samlet sig i gården hos ypperstepræsten, Kajfas. Da de føler sig ubehageligt berørt af Jesu afsløringer den foregående dag, lægger de planer om at pågribe ham med list og dræbe ham. De bliver imidlertid ved med at sige: „Ikke i højtiden, for at der ikke skal blive optøjer blandt folket.“ De er bange for folket, hvis gunst Jesus nyder.
Mens de religiøse ledere ondskabsfuldt lægger råd op om at dræbe Jesus, får de besøg. Til deres overraskelse er det en af Jesu egne apostle, Judas Iskariot, den som Satan har indgivet den tanke at forråde hans herre! De fryder sig da Judas spørger: „Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?“ De går gladeligt med til at betale ham 30 sølvstykker, prisen for en træl ifølge den mosaiske lovpagt. Fra da af søger Judas en gunstig lejlighed til at forråde Jesus uden at en folkemængde er der.
Den 13. nisan begynder onsdag ved solnedgang. Jesus er kommet fra Jeriko om fredagen, så dette er den sjette og sidste nat han opholder sig i Betania. Dagen efter, om torsdagen, skal de sidste forberedelser træffes til påsken, der begynder ved solnedgang. Da skal påskelammet slagtes og steges helt. Hvor skal de fejre højtiden, og hvem skal træffe forberedelserne?
Jesus har ikke fortalt dem dette, muligvis for at hindre Judas i at fortælle det til de øverste præster, der så kunne pågribe Jesus under fejringen af påsken. Men nu, sandsynligvis først på eftermiddagen om torsdagen, sender Jesus Peter og Johannes af sted fra Betania med ordene: „Gå hen og tilbered påskemåltidet til os så vi kan spise det.“
„Hvor ønsker du at vi skal tilberede det?“ spørger de.
„Når I går ind i byen,“ forklarer Jesus, „vil en mand som bærer en lerkrukke med vand møde jer. Følg ham ind i det hus han går ind i. Og I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?“’ Og denne mand vil vise jer et stort rum ovenpå som er udstyret. Tilbered det dér.“
Værten er uden tvivl en af Jesu disciple som har set frem til at Jesus vil bede om lov til at benytte hans hus ved denne særlige lejlighed. Men uanset hvordan det forholder sig, finder Peter og Johannes det alt sammen ganske som Jesus har forudsagt da de kommer til Jerusalem. De sørger for at lammet bliver tilberedt og at alt er klar til at Jesus og hans tolv apostle kan fejre påsken. Mattæus 26:1-5, 14-19; Markus 14:1, 2, 10-16; Lukas 22:1-13; 2 Mosebog 21:32.
▪ Hvad foretager Jesus sig åbenbart om onsdagen, og hvorfor?
▪ Hvilket møde holdes i ypperstepræstens hjem, og i hvilken hensigt besøger Judas de religiøse ledere?
▪ Hvem sender Jesus af sted til Jerusalem om torsdagen, og med hvilket formål?
▪ Hvad finder de der blev sendt af sted, som endnu et bevis på at Jesus er i besiddelse af mirakuløse evner?