JORDSKÆLV

En pludselig vibration eller rystelse af jordskorpen udløst af kræfter i jordens indre. Det hebraiske navneord raʹ‛asj bruges ikke blot om jordskælv (1Kg 19:11; Am 1:1), men også om en ’skælven’ forårsaget af en trampende hær (Es 9:5, fdn.), en ’rummel’ af stridsvogne (Jer 47:3), en „raslen“ af kastespyd (Job 41:29) og en ’trampen’ af heste (Job 39:24). Det græske ord seismosʹ (jordskælv) betegner en skælven eller en rystelse. — Mt 27:54; jf. Mt 27:51; 28:4; Åb 6:13.

Jordrystelser er indtruffet gennem hele den bibelske historie, undertiden som følge af naturlige geologiske kræfter (Zak 14:5) eller som følge af en direkte indgriben fra Guds side som en straffedom eller for hans tjeneres skyld. De geologiske forhold i området forklarer den seismiske aktivitet i Israels historie, en aktivitet der endnu ikke er ophørt.

Tempelområdet i Jerusalem ligger i et jordskælvsbælte. El Aksa-moskeen (ikke Klippemoskeen), der ligger på tempelområdet, er flere gange blevet beskadiget af jordskælv.

Et vældigt jordskælv, øjensynlig forbundet med vulkanudbrud, dannede en ærefrygtindgydende baggrund for indstiftelsen af Lovpagten ved Sinaj Bjerg. (2Mo 19:18; Sl 68:8) Jehova medvirkede direkte i denne magtdemonstration, for han talte ud fra bjerget gennem en engel. — 2Mo 19:19; Ga 3:19; He 12:18-21.

Undertiden har frygtindgydende jordskælv været vidnesbyrd om Jehovas indgriben mod overtrædelser af hans lov. (Na 1:3-6) Oprørerne Datan og Abiram og Koras husstand blev henrettet af Jehova ved hjælp af et jordskælv; jorden åbnede sit gab og opslugte dem så de fór levende ned i Sheol. (4Mo 16:27, 32, 33) Elias oplevede et jordskælv før Jehova talte til ham for at få ham til at ændre indstilling og vende tilbage så han kunne fortsætte sin tjeneste. (1Kg 19:11-18) Jehova er også kommet sit folk til hjælp gennem jordskælv, for eksempel da Jonatan og hans våbendrager modigt angreb en filisterforpost. Jehova styrkede deres tro på ham ved at forårsage et jordskælv der fremkaldte forvirring i filistrenes lejr så de dræbte hinanden og led et stort nederlag. — 1Sa 14:6, 10, 12, 15, 16, 20, 23.

Den dag Jesus døde, indtraf der et jordskælv omkring klokken tre om eftermiddagen. Det fik klipperne til at revne så mindegravene åbnedes og de døde blev kastet ud. Forhænget i helligdommen i Herodes’ tempel blev flænget i to dele, fra øverst til nederst. Før dette skete, var der faldet mørke over landet. Nogle mener at der også var tale om vulkanudbrud, for vulkaner udspyr ofte røg og støv som formørker himmelen. Der findes imidlertid ingen konkrete beviser for denne antagelse. (Mt 27:45, 51-54; Lu 23:44, 45) Et andet jordskælv indtraf den dag Jesus blev oprejst, da en engel steg ned fra himmelen og rullede stenen væk fra hans grav. (Mt 28:1, 2) Da apostelen Paulus og hans ledsager, Silas, sad i fængsel i Filippi, blev deres bønner og lovsange besvaret ved at et stort jordskælv åbnede fængselets døre og løste fangernes lænker. Dette resulterede i at arrestforvareren og hans husstand fik tro på Gud. — Apg 16:25-34.

Jesus forudsagde at der ville indtræffe mange og store jordskælv som en del af tegnet på hans nærværelse. (Mt 24:3, 7, 8; Lu 21:11) Siden 1914 er antallet af jordskælv steget, med store lidelser til følge. På grundlag af data fra Det Nationale Geofysiske Datacenter i Boulder i Colorado, USA, suppleret med oplysninger fra almindelige opslagsværker, blev der i 1984 foretaget en optælling af alle jordskælv som målte 7,5 eller derover på richterskalaen, eller som havde medført ødelæggelse af ejendom til en værdi af mindst fem millioner amerikanske dollars eller krævet mindst 100 dødsofre. Det viste sig at der har været 856 sådanne jordskælv i de 2000 år der er gået forud for 1914. Men alene i de første 69 år efter 1914 har der været 605 sådanne jordskælv. Statistikken vidner således om den øgede jordskælvsaktivitet i denne periode i historien.

Brugt billedligt. I Bibelen bruges jordskælv ofte til billedligt at skildre at nationer og riger vil blive rystet og omstyrtet. Det gamle Babylon satte sin lid til de falske guder Nebo og Marduk, som udgjorde babyloniernes „himmel“. De stolede også på deres vældige militære styrke, men Gud sagde i et profetisk budskab om Babylon: „Af den grund vil jeg få himmelen til at bæve, og jorden vil rokke sig fra sit sted ved Hærstyrkers Jehovas heftige vrede.“ (Es 13:13) Det må have været et stort chok for Babylon da riget omstyrtedes og hele det område som Babylon, det tredje verdensrige, havde hersket over, nu blev underlagt Perserriget og selv blot blev en provins i riget. — Da 5:30, 31.

David fortæller at Jehova kæmpede for ham som om han gjorde brug af et jordskælv. (2Sa 22:8; Sl 18:7) Jehova taler om at han vil ryste himmelen og jorden, havet og den tørre grund, ja, han vil ryste alle nationerne for sit folks skyld, med det resultat at alle nationernes kostbare skatte vil komme, og han vil fylde sit hus med herlighed. — Hag 2:6, 7.

Apostelen Paulus bruger det frygtindgydende skue som israelitterne var vidne til ved Sinaj Bjerg, til at illustrere hvordan den kristne menighed af førstefødte står samlet foran Gud og hans søn som mellemmand ved det himmelske Zions Bjerg. Videre beskriver han jordskælvet der fandt sted ved Sinaj Bjerg, og anvender det symbolsk idet han opfordrer de kristne til fortsat at tjene modigt og i tro, i erkendelse af at Guds rige og de der holder fast ved det, vil blive stående, mens alt andet i de symbolske himle og på den symbolske jord vil blive rystet og gå til grunde. — He 12:18-29.

Det største af alle jordskælv hører endnu fremtiden til. Det er et symbolsk jordskælv der beskrives i forbindelse med den syvende af de syv symbolske og sidste plager der omtales i Åbenbaringens Bog. Det ødelægger ikke blot én eller to byer, sådan som nogle af de voldsomste bogstavelige jordskælv har gjort, men „nationernes byer“. Johannes’ beskrivelse af dette jordskælv lyder: „Der kom et så stort jordskælv som der ikke har været siden der kom mennesker på jorden, så omfattende et jordskælv, så stort. Og den store by [Babylon den Store] deltes i tre dele, og nationernes byer faldt sammen.“ — Åb 16:18, 19.