Kristne tilbeder Gud i ånd og sandhed
„Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ — JOHANNES 4:24.
1. Hvilken form for tilbedelse godkender Gud?
JEHOVAS enestefødte søn, Jesus Kristus, gjorde det helt klart hvilken form for tilbedelse hans himmelske Fader godkender. Da han ved en lejlighed forkyndte for en samaritansk kvinde ved en brønd i nærheden af byen Sykar, sagde han: „I tilbeder det I ikke kender; vi tilbeder det vi kender, for frelsen udgår fra jøderne. Men den time kommer, og den er her nu, da de sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger. Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:22-24) Hvordan skal disse ord forstås?
2. Hvad byggede samaritanernes tilbedelse på?
2 Samaritanerne havde nogle fejlagtige religiøse opfattelser. Desuden mente de at det kun var de fem første bøger i Den Hellige Skrift der var inspirerede — og det kun i deres egen version, kendt som Den Samaritanske Pentateuk. Samaritanerne kendte i virkeligheden ikke Gud, hvorimod jøderne havde fået betroet „Guds hellige udsagn“. (Romerne 3:1, 2) Det var dog muligt for både troende jøder og andre at opnå Jehovas gunst. Men hvad krævede det af dem?
3. Hvad vil det sige at tilbede Gud „i ånd og sandhed“?
3 Hvad måtte jøder, samaritanere og andre i fortiden gøre for at opnå Jehovas godkendelse? De måtte tilbede ham „i ånd og sandhed“. Det samme må vi. At tilbede Gud i ånd vil ikke blot sige at man er optaget af ’det åndelige’ og af tro og kærlighed. Nej, det betyder mere specifikt at man må have Guds hellige ånd og lade sig lede af den. Vi må studere og følge Guds ord og på den måde lade vores ånd, eller indstilling, bringe i harmoni med Guds ånd. (1 Korinther 2:8-12) Hvis vores tilbedelse skal være antagelig for Jehova, må vi også tilbede ham i sandhed, hvilket vil sige i overensstemmelse med hvad Guds ord, Bibelen, åbenbarer om ham og hans hensigter.
DET ER MULIGT AT FINDE FREM TIL SANDHEDEN
4. Hvordan betragter nogle sandhed?
4 Nogle der beskæftiger sig med filosofi, har anlagt det synspunkt at det er umuligt at finde frem til den absolutte sandhed. Den svenske forfatter Alf Ahlberg har i den forbindelse skrevet: „Mange filosofiske spørgsmål kan være af den art at noget bestemt svar på dem ikke kan gives.“ Nogle siger at sandhed er noget relativt. Men forholder det sig sådan? Ikke ifølge Jesus Kristus.
5. Hvorfor kom Jesus til verden?
5 Forestil dig at vi befinder os i år 33. Det er først på året, og Jesus står foran den romerske landshøvding Pontius Pilatus. Jesus siger til Pilatus: „Dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ Det får Pilatus til at spørge: „Hvad er sandhed?“ Men han venter ikke på at høre Jesu svar. — Johannes 18:36-38.
6. Hvilken opgave gav Jesus sine disciple?
6 Når begrebet „sandhed“ nævnes, tænker man ofte blot på det der er sandt i al almindelighed, og det kan dreje sig om mange forskellige emner. Men vidnede Jesus om alt hvad der var sandt i generel forstand? Nej, det var en specifik „sandhed“ han havde i tanke. Han bemyndigede sine disciple til at forkynde denne sandhed, for han sagde til dem: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Før denne tingenes ordnings ophør ville Jesu trofaste disciple forkynde „den gode nyheds sandhed“ over hele jorden. (Mattæus 24:3; Galaterne 2:14) Det ville være en opfyldelse af Jesu ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Det er derfor vigtigt at finde ud af hvem der underviser alle nationer i sandheden ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige.
HVOR FINDES SANDHEDEN?
7. Hvordan ved vi at Jehova er kilden til sandheden?
7 Jehova er den der fortæller sandheden om sig selv og sin hensigt. Salmisten David kaldte ham for „sandhedens Gud“. (Salme 31:5; 43:3) Jesus anerkendte at hans Faders ord er sandhed, og sagde desuden: „Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig.“ (Johannes 6:45; 17:17; Esajas 54:13) Det er derfor indlysende at de der søger efter sandheden, må lade sig oplære af Jehova, den store Lærer. (Esajas 30:20, 21) De må tilegne sig „kundskab om Gud“. (Ordsprogene 2:5) Og Jehova har kærligt åbenbaret sandheden på forskellige måder.
8. Hvordan har Gud formidlet sandheden og undervist i den?
8 Loven til israelitterne blev formidlet gennem engle. (Galaterne 3:19) I drømme lovede Gud patriarkerne Abraham og Jakob at de ville blive velsignet. (1 Mosebog 15:12-16; 28:10-19) Han talte endog fra himmelen, for eksempel da følgende ord hørtes på jorden ved Jesu dåb: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Vi kan også være taknemmelige for at Gud har inspireret bibelskribenterne til at nedskrive sandheden. (2 Timoteus 3:16, 17) At undersøge Guds ord kan derfor give os „tro på sandheden“. — 2 Thessaloniker 2:13.
SANDHEDEN OG GUDS SØN
9. Hvordan har Gud åbenbaret sandheden gennem sin søn?
9 Gud har især brugt sin søn Jesus Kristus til at åbenbare sandheden for mennesker. (Hebræerne 1:1-3) Faktisk underviste Jesus i sandheden på en måde som ingen anden havde gjort. (Johannes 7:46) Selv efter at han var steget til himmelen, åbenbarede han sandheden fra sin Fader. For eksempel modtog apostelen Johannes „en åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle det der snart skal ske“. — Åbenbaringen 1:1-3.
10, 11. (a) Hvilken sandhed vidnede Jesus om? (b) Hvordan blev sandheden til virkelighed gennem Jesus?
10 Jesus sagde til Pontius Pilatus at han var kommet til jorden for at vidne om sandheden. I løbet af sin tjeneste åbenbarede han at denne sandhed var forbundet med hævdelsen af Jehovas suverænitet ved Guds rige med Kristus som konge. Men for Jesus indebar det at vidne om sandheden mere end at forkynde og undervise. Jesus gjorde sandheden til virkelighed ved at opfylde den. Derfor skrev apostelen Paulus: „Lad . . . ingen dømme jer angående spisen og drikken eller med hensyn til højtid eller nymånefest eller sabbat; for disse ting er en skygge af de kommende ting, men virkeligheden hører Messias til.“ — Kolossenserne 2:16, 17.
11 En af de måder sandheden blev til virkelighed på, var da Jesus som forudsagt blev født i Betlehem. (Mika 5:2; Lukas 2:4-11) Sandheden blev også til virkelighed da Daniels profeti om de 69 ’åruger’ gik i opfyldelse og Messias fremstod. I år 29, nøjagtig til tiden, blev Jesus døbt og fremstillede sig derved for Gud og blev salvet med hellig ånd. (Daniel 9:25; Lukas 3:1, 21, 22) Sandheden blev yderligere til virkelighed da Jesus, ved sin tjeneste for Riget, kom med lyset. (Esajas 9:1, 2, 6, 7; 61:1, 2; Mattæus 4:13-17; Lukas 4:18-21) Den blev også til virkelighed ved hans død og opstandelse. — Salme 16:8-11; Esajas 53:5, 8, 11, 12; Mattæus 20:28; Johannes 1:29; Apostelgerninger 2:25-31.
12. Hvorfor kunne Jesus sige: ’Jeg er sandheden’?
12 Eftersom sandheden var centreret om Jesus Kristus, kunne han sige: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ (Johannes 14:6) Folk bliver åndeligt frie når de stiller sig „på sandhedens side“ ved at anerkende Jesu plads i Guds hensigt. (Johannes 8:32-36; 18:37) Og de symbolske får, der tager imod sandheden og i tro følger Jesus, vil få evigt liv. — Johannes 10:24-28.
13. Hvilke tre områder vil vi se nærmere på?
13 Den sandhed som Jesus forkyndte, og som hans disciple formidlede gennem inspiration, udgør den sande kristne tro. At ’adlyde troen’ er således ensbetydende med ’fortsat at vandre i sandheden’. (Apostelgerninger 6:7; 3 Johannes 3, 4) Hvem er det der i dag vandrer i sandheden? Hvem er det der underviser alle nationer i sandheden? For at kunne besvare disse spørgsmål må vi se på hvad de kristne i det første århundrede lærte, og undersøge hvad Bibelen siger om (1) sandheden hvad angår lærespørgsmål, (2) sandheden vedrørende gudsdyrkelse og (3) sandheden i forbindelse med den personlige adfærd.
SANDHEDEN HVAD ANGÅR LÆRESPØRGSMÅL
14, 15. Hvilken indstilling havde de første kristne til Skrifterne, og hvad er Jehovas Vidner kendt for?
14 De første kristne satte Jehovas skrevne ord højt. (Johannes 17:17) Det var deres norm hvad angik lærespørgsmål og livsførelse. Clemens fra Alexandria der levede i det andet og tredje århundrede, sagde: „De der stræber efter det ypperste, indstiller ikke deres søgen efter sandheden før de i Skrifterne har fået bevis for det de tror.“
15 Jehovas Vidner sætter ligesom de første kristne Bibelen højt. De tror at „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning“. (2 Timoteus 3:16) Lad os derfor se på nogle af de første kristnes læresætninger og sammenligne dem med det Jehovas tjenere i vor tid er nået frem til fordi de betragter Bibelen som deres vigtigste lærebog.
SANDHEDEN OM SJÆLEN
16. Hvad er sandheden om sjælen?
16 De første kristne troede på det der stod i Skrifterne, og kunne derfor lære andre sandheden om sjælen. De forstod at da Gud skabte mennesket, ’blev det en levende sjæl’. (1 Mosebog 2:7) De forstod også at menneskesjælen kunne dø. (Ezekiel 18:4; Jakob 5:20) De var desuden klar over at ’de døde slet ingenting ved’. — Prædikeren 9:5, 10.
17. Hvordan vil du forklare hvilket håb der er for de døde?
17 Jesu første disciple havde imidlertid et sikkert håb om at de døde der befinder sig i Guds erindring, vil få livet igen ved en opstandelse. Det understreges af Paulus’ ord: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Senere skrev en kristen ved navn Minucius Felix: „Hvem er tåbelig og indskrænket nok til at kunne bestride at Gud, der første gang dannede mennesket, også kan anden gang genoprejse ham?“ Ligesom de første kristne tror Jehovas Vidner på det Bibelen siger om sjælen, døden og opstandelsen. Lad os nu se på læren om Gud og Jesus.
SANDHEDEN OM TREENIGHEDSLÆREN
18, 19. Hvorfor er treenighedslæren ikke bibelsk?
18 De første kristne betragtede ikke Gud, Jesus og den hellige ånd som en treenighed. I The Encyclopædia Britannica kan man læse følgende: „Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte Sjema i Det gamle Testamente: ’Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én’ (5 Mos. 6:4).“ De kristne tilbad heller ikke den romerske triade eller andre guder, men anerkendte Jesu udtalelse om at det kun er Jehova der bør tilbedes. (Mattæus 4:10) De troede desuden på det Jesus havde sagt: „Faderen er større end jeg.“ (Johannes 14:28) I dag har Jehovas Vidner den samme overbevisning.
19 Jesu første disciple skelnede klart mellem Gud, Jesus og den hellige ånd. De døbte disciplene (1) i Faderens navn, (2) i sønnens navn og (3) i den hellige ånds navn, ikke i en treenigheds navn. Jehovas Vidner underviser også i sandheden fra Bibelen og skelner derfor mellem Gud, hans søn og den hellige ånd. — Mattæus 28:19.
SANDHEDEN OM DÅBEN
20. Hvad må de der ønsker at lade sig døbe, anerkende og forstå?
20 Jesus har bemyndiget kristne til at undervise andre i sandheden og gøre disciple. For at blive døbt må disciplene have et grundlæggende kendskab til Bibelen. De må blandt andet anerkende den myndighed som Faderen og hans søn, Jesus Kristus, sidder inde med, og den stilling de hver især indtager. (Johannes 3:16) De der ønsker at lade sig døbe, må også forstå at den hellige ånd ikke er en person, men Guds virksomme kraft. — 1 Mosebog 1:2, fodnote.
21, 22. Hvorfor må man have tro for at kunne blive døbt?
21 I det første århundrede måtte de der ønskede at blive døbt, kende Skrifterne. De måtte ændre sind og indvi sig uforbeholdent til Gud for at gøre hans vilje. De jøder og proselytter der befandt sig i Jerusalem på pinsedagen år 33, kendte allerede De Hebraiske Skrifter. Da folk hørte apostelen Peter forkynde at Jesus var Messias, var der omkring 3000 der „villigt tog imod hans ord“ og blev døbt. — Apostelgerninger 2:41; 3:19–4:4; 10:34-38.
22 Det er kun troende der kan lade sig døbe med den kristne dåb. I Samaria, for eksempel, tog mange imod sandheden, og „da de fik tro på Filip, som forkyndte den gode nyhed om Guds rige og Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder“. (Apostelgerninger 8:12) Den ætiopiske eunuk var en gudfrygtig proselyt der kendte Jehova, og da han forstod det Filip forklarede ham om opfyldelsen af en messiasprofeti, lod han sig døbe. (Apostelgerninger 8:34-36) Senere sagde Peter til Kornelius og andre ikkejøder at ’den der frygter Gud og øver retfærdighed, er velkommen for ham’, og at alle der tror på Jesus Kristus, får tilgivelse for synder. (Apostelgerninger 10:35, 43; 11:18) Det viser at de fulgte Jesu befaling om at ’gøre disciple idet de lærte dem at holde alt det han havde befalet dem’. (Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8) Jehovas Vidner følger den samme norm og døber kun dem der har et grundlæggende kendskab til Bibelen og har indviet sig til Gud.
23, 24. Hvordan bør den kristne dåb foregå?
23 Den rette form for dåb er fuldstændig nedsænkning i vand. Vi læser i Bibelen at Jesus efter at være blevet døbt i Jordanfloden „steg op af vandet“. (Markus 1:10) Da den ætiopiske eunuk blev døbt, siges der at både Filip og eunukken ’steg ned i vandet’ og bagefter ’kom op af vandet’. (Apostelgerninger 8:36-40) I Bibelen omtales dåben symbolsk som en begravelse, hvilket viser at der må være tale om fuldstændig nedsænkning. — Romerne 6:4-6; Kolossenserne 2:12.
24 I The Oxford Companion to the Bible står der: „Den beskrivelse af dåbshandlinger vi finder i Ny Testamente, viser at den der blev døbt, blev nedsænket under vand.“ I et fransk opslagsværk siges der: „De første kristne blev døbt ved en nedsænkning der kunne finde sted hvor som helst der fandtes vand.“ (Larousse du XXe Siècle, Paris 1928) Og i bogen After Jesus — The Triumph of Christianity står der: „I sin mest grundlæggende form krævede [dåben] at den der skulle døbes, bekendte sin tro og derefter blev fuldstændig nedsænket i vand i Jesu navn.“
25. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
25 I det foregående har vi set nogle få eksempler på hvordan de første kristne fulgte Bibelens lære. Man vil kunne pege på mange andre lighedspunkter mellem de første kristne og Jehovas Vidner. De eksempler der bliver trukket frem i den næste artikel, vil også hjælpe os til at se hvem det er der underviser folk i sandheden.
Spørgsmål til repetition
• Hvilken form for tilbedelse ønsker Gud?
• Hvordan gjorde Jesus sandheden til virkelighed?
• Hvad er sandheden om sjælen og døden?
• Hvordan foregår den kristne dåb, og hvilke krav stilles der til dem der ønsker at blive døbt?
[Illustration på side 16]
Jesus sagde til Pilatus: ’Jeg er kommet for at vidne om sandheden’
[Illustration på side 17]
Kan du forklare hvorfor Jesus sagde: ’Jeg er sandheden’?
[Illustration på side 18]
Hvad er sandheden om den kristne dåb?