Kapitel tolv
Hvilken betydning har dåben?
1. Hvorfor bør vi hver især være interesseret i vanddåben?
I ÅR 29 e.v.t. blev Jesus døbt ved at Johannes Døber nedsænkede ham i Jordanfloden. Jehova iagttog det der skete, og gav udtryk for at han godkendte det. (Mattæus 3:16, 17) Jesus viste derved et eksempel som alle hans disciple skulle følge. Tre og et halvt år senere gav Jesus sine disciple denne befaling: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Mattæus 28:18, 19) Er du blevet døbt i overensstemmelse med den befaling Jesus gav her? Hvis ikke, har du da planer om at blive det?
2. Hvilke spørgsmål angående dåb kræver svar?
2 Uanset hvilken situation man befinder sig i, er det vigtigt at alle der ønsker at tjene Jehova og leve i hans retfærdige nye verden, har en klar forståelse af hvad dåben betyder. Nogle af de spørgsmål man må have besvaret, er: Har de kristnes dåb i dag samme betydning som Jesu dåb? Hvad vil det sige at blive døbt „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“? Hvad indebærer det at leve i overensstemmelse med betydningen af den kristne vanddåb?
De former for dåb Johannes foretog
3. Hvem var Johannes’ dåb begrænset til?
3 Omkring et halvt år før Jesus blev døbt, forkyndte Johannes Døber i Judæas Ørken, idet han sagde: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 3:1, 2) Folk lyttede til Johannes og fulgte hans opfordring. De bekendte åbent deres synder, ændrede sind og kom derefter til Johannes for at blive døbt af ham i Jordanfloden. Denne dåb var kun for jøderne. — Lukas 1:13-16; Apostelgerninger 13:23, 24.
4. Hvorfor var det nødvendigt at jøderne i det første århundrede ændrede sind?
4 Disse jøder havde virkelig behov for at ændre sind. I år 1513 f.v.t. havde deres forfædre indgået en national pagt — en formel, højtidelig aftale — med Jehova Gud ved Sinaj Bjerg. Men på grund af deres alvorlige synder havde de ikke opfyldt deres forpligtelser under denne pagt og var derfor blevet fordømt af den. På Jesu tid stod de i en kritisk situation. „Jehovas store og frygtindgydende dag“, som Malakias havde profeteret om, var nær. Denne dag kom i år 70 e.v.t. da de romerske hære ødelagde Jerusalem og templet og dræbte over en million jøder. Johannes Døber, der var nidkær for den sande tilbedelse, var blevet udsendt forud for denne ødelæggelse „for at gøre et beredt folk klar til Jehova“. Jøderne måtte angre deres synder mod den mosaiske lovpagt og være rede til at tage imod Guds søn, Jesus, som Jehova ville sende til dem, og således opnå frelse gennem ham. — Malakias 4:4-6; Lukas 1:17; Apostelgerninger 19:4.
5. (a) Hvorfor blev Johannes overrasket da Jesus kom for at blive døbt? (b) Hvad symboliserede Jesu dåb?
5 Blandt dem der kom til Johannes for at blive døbt, var Jesus selv. Men hvorfor gjorde han det? Johannes vidste at Jesus ikke havde nogen synder at bekende, så han sagde til ham: „Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, og så kommer du til mig?“ Men Jesu dåb skulle symbolisere noget andet. Jesus svarede derfor: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ (Mattæus 3:13-15) Eftersom Jesus var syndfri, kunne hans dåb ikke symbolisere at han angrede sine synder eller ændrede sind. Han behøvede heller ikke at indvi sig til Gud eftersom han tilhørte en nation der allerede var indviet til Jehova. Den dåb han blev døbt med som 30-årig, gjaldt derfor udelukkende ham, og den symboliserede at han fremstillede sig for sin himmelske Fader for at gøre det der fra nu af var hans vilje med ham.
6. Hvordan så Jesus på det at gøre Guds vilje?
6 Guds vilje med Kristus Jesus indebar at han skulle udføre en tjeneste i forbindelse med Riget. (Lukas 8:1) Den indebar også at han skulle bringe sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum og som grundlaget for en ny pagt. (Mattæus 20:28; 26:26-28; Hebræerne 10:5-10) Jesus tog det hans vanddåb symboliserede, meget alvorligt. Han begyndte ikke at gå op i andre ting. Lige til afslutningen på sit jordiske liv blev han ved med at gøre Guds vilje, idet han gjorde forkyndelsen af Guds rige til sin hovedopgave. — Johannes 4:34.
Kristi disciples vanddåb
7. Hvilken befaling angående dåb begyndte de kristne at følge fra og med pinsedagen i år 33?
7 Jesu første disciple blev døbt i vand af Johannes og blev derefter ført hen til Jesus som vordende medlemmer af den himmelske regering. (Johannes 3:25-30) Under Jesu ledelse døbte disse disciple selv nogle med en dåb der havde samme betydning som den dåb Johannes foretog. (Johannes 4:1, 2) Men fra og med pinsedagen i år 33 begyndte de at efterkomme befalingen om at døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. (Mattæus 28:19) Det vil være godt at gøre sig klart hvad det betyder.
8. Hvad vil det sige at blive døbt ’i Faderens navn’?
8 Hvad vil det sige at blive døbt ’i Faderens navn’? Det vil sige at man anerkender hans navn, stilling, myndighed, hensigt og love. Tænk på hvad dette indebærer. (1) Om Guds navn står der i Salme 83:18: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ (2) Om Guds stilling står der i Anden Kongebog 19:15: „Jehova, . . . du alene er den sande Gud.“ (3) Om Guds myndighed siges der i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (4) Vi må også anerkende at Jehova er Livgiveren, der har til hensigt at frelse os fra synd og død: „Frelsen tilhører Jehova.“ (Salme 3:8; 36:9) (5) Vi må anerkende at Jehova er den øverste Lovgiver: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ (Esajas 33:22) Eftersom han er alt dette, får vi denne opfordring: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ — Mattæus 22:37.
9. Hvad vil det sige at blive døbt ’i Sønnens navn’?
9 Hvad vil det sige at blive døbt ’i Sønnens navn’? Det vil sige at man anerkender Jesu Kristi navn, stilling og myndighed. Sønnens navn, Jesus, betyder „Jehova er frelse“. Hans stilling skyldes at han er Guds enestefødte søn, den første som Gud har skabt. (Mattæus 16:16; Kolossenserne 1:15, 16) Om denne søn står der i Johannes 3:16: „Gud elskede verden [af mennesker der kan genløses] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Eftersom Jesus var trofast til døden, oprejste Gud ham fra de døde og gav ham større myndighed end han tidligere havde haft. Apostelen Paulus skrev at Gud „ophøjede [Jesus] til en højere stilling“ i universet, kun underlagt Jehova Gud. Derfor bør „i Jesu navn hvert knæ . . . bøje sig, . . . og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen“. (Filipperne 2:9-11) Det vil sige at man må adlyde Jesu bud, som stammer fra Jehova selv. — Johannes 15:10.
10. Hvad vil det sige at blive døbt ’i den hellige ånds navn’?
10 Hvad vil det sige at blive døbt ’i den hellige ånds navn’? Det vil sige at man anerkender den hellige ånds funktion og virke. Og hvad er den hellige ånd? Det er Jehovas virksomme kraft, hvormed han gennemfører sine hensigter. Jesus sagde til sine disciple: „Jeg vil anmode Faderen, og han vil give jer en anden hjælper til at være hos jer for evigt, sandhedens ånd.“ (Johannes 14:16, 17) Hvad ville den sætte dem i stand til at gøre? Jesus sagde videre til dem: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Det var desuden ved hjælp af den hellige ånd at Jehova inspirerede mennesker til at skrive Bibelen: „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:21) Vi anerkender derfor den hellige ånds funktion når vi studerer Bibelen. Vi kan også vise at vi anerkender den hellige ånd ved at bede Jehova om at hjælpe os til at opdyrke „åndens frugt“, som er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.
11. (a) Hvad symboliserer dåben i vor tid? (b) I hvilken forstand kan dåben sammenlignes med at man dør og bliver oprejst?
11 Fra og med år 33 blev jøder og jødiske proselytter som de første døbt i harmoni med Jesu anvisninger. Kort tid efter fik samaritanerne også mulighed for at blive kristne disciple. Derefter, i år 36, gik indbydelsen ud til uomskårne ikkejøder. Før samaritanerne og ikkejøderne kunne blive døbt, måtte de personligt indvi sig til Jehova for at tjene ham som hans søns disciple. Det er den betydning den kristne vanddåb har den dag i dag. Fuldstændig nedsænkning i vand er et passende symbol på denne personlige indvielse, eftersom dåben er en symbolsk begravelse. Når man ved dåben sænkes ned i vandet, symboliserer det at man dør i forhold til sin tidligere livsform. Når man stiger op af vandet, symboliserer det at man bliver gjort levende for at gøre Guds vilje. Alle som bliver sande kristne, må døbes med denne ’ene dåb’. Ved dåben bliver de vidner for Jehova, de bliver hans ordinerede tjenere. — Efeserne 4:5; 2 Korinther 6:3, 4.
12. Hvad svarer den kristne vanddåb til, og hvordan?
12 Denne dåb har stor frelsende værdi i Guds øjne. Efter at have nævnt at Noa byggede en ark hvori han selv og hans familie blev frelst igennem Vandfloden, skriver apostelen Peter for eksempel: „Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ (1 Peter 3:21) Arken var et håndgribeligt vidnesbyrd om at Noa trofast havde udført det arbejde Gud havde pålagt ham. Efter at arbejdet med arken var fuldført, „led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand“. (2 Peter 3:6) Men Noa og hans familie, „otte sjæle, [blev] bragt sikkert igennem vandet“. — 1 Peter 3:20.
13. Hvad bliver den kristne udfriet fra gennem vanddåben?
13 De der i dag indvier sig til Jehova på grundlag af tro på den opstandne Kristus, lader sig døbe som et symbol på deres indvielse. De fortsætter med at gøre det der er Guds vilje i vor tid, og bliver udfriet fra den nuværende onde verden. (Galaterne 1:3, 4) De styrer ikke længere mod undergangen sammen med resten af denne onde tingenes ordning. De bliver udfriet fra dette, og de får en god samvittighed af Gud. Apostelen Johannes giver Guds tjenere denne forsikring: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.
Hvordan man lever op til sit ansvar
14. Hvorfor er dåben i sig selv ikke en garanti for frelse?
14 Det ville være forkert at tro at dåben i sig selv er en garanti for frelse. Den har kun værdi hvis man af hjertet har indviet sig til Jehova gennem Jesus Kristus og derefter trofast gør Guds vilje til enden. „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:13.
15. (a) Hvad ønsker Gud af døbte kristne i vor tid? (b) Hvor meget bør det betyde for os at være kristne disciple?
15 Guds vilje med Jesus var bestemmende for hvordan han brugte sit liv som menneske. Han måtte give afkald på dette liv ved at bringe det som et offer. Vi kan gøre Guds vilje ved at fremstille vort legeme for Gud og leve et selvopofrende liv. (Romerne 12:1, 2) Vi ville ikke gøre Guds vilje hvis vi somme tider med overlæg opførte os ligesom verden omkring os eller lod vort liv dreje sig om selviske interesser, mens vi kun gjorde en minimal indsats i tjenesten for Gud. (1 Peter 4:1-3; 1 Johannes 2:15, 16) Da en jøde engang spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at opnå evigt liv, mindede Jesus ham om betydningen af at leve et moralsk rent liv. Men derefter pegede han på noget der var endnu mere nødvendigt: at følge Jesus, at være en kristen discipel. Det skal være det vigtigste i livet. Det må ikke komme i anden række i forhold til materielle interesser. — Mattæus 19:16-21.
16. (a) Hvilket ansvar har alle kristne i forbindelse med Riget? (b) Nævn nogle af de virkningsfulde måder man kan forkynde på, som illustreret på side 116 og 117. (c) Hvad viser vi ved at deltage helhjertet i forkyndelsen?
16 Der er grund til at understrege endnu en gang at Guds vilje med Jesus betød at han skulle udføre et vigtigt arbejde i forbindelse med Guds rige. Jesus blev salvet til at være konge. Men så længe han var på jorden, vidnede han også nidkært om Riget. Vi har et lignende forkyndelsesarbejde at udføre, og vi har al mulig grund til at deltage helhjertet i det. Gør vi det, viser vi at vi værdsætter Jehovas suverænitet og elsker vore medmennesker. (Mattæus 22:36-40) Vi viser også at vi er nært forbundet med vore trosfæller i hele verden, som alle forkynder Riget, idet vi i forening skynder os frem mod målet — det evige liv i Rigets jordiske domæne.
Repetition
• Hvilke lighedspunkter og hvilke forskelle er der mellem Jesu dåb og vanddåben i dag?
• Hvad vil det sige at blive døbt i henholdsvis „Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn“?
• Hvad indebærer det at leve op til det ansvar der følger med den kristne vanddåb?
[Billeder på side 116, 117]
NOGLE MÅDER AT FORKYNDE RIGET PÅ
Fra dør til dør
For slægtninge
For arbejdskammerater
For skolekammerater
På gaden
Ved at genbesøge interesserede
Ved at lede bibelstudier