Hvordan bilægger du uoverensstemmelser?
En klodset bevægelse — og den tredje i et sæt med fem porcelænselefanter vælter ned fra hylden. Den må nødvendigvis repareres. Ellers er harmonien i sættet ødelagt. Men det er en vanskelig opgave, som du ikke føler du selv kan klare. Du må søge råd andetsteds eller også få en specialist til at udføre arbejdet for dig.
HARMONIEN i et sæt pyntegenstande betyder meget. Men harmonien mellem åndelige brødre og søstre er af langt større betydning. Salmisten sang meget passende: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ (Salme 133:1) Det kan til tider være vanskeligt at bringe et mellemværende med en medkristen ud af verden. Og nogle griber det forkert an. Ofte er „forligelsen“ unødvendigt smertefuld eller nogle principper er blevet tilsidesat, og dét vil sætte sine spor.
Nogle kristne søger unødigt at involvere de udnævnte ældste i sager som de udmærket selv kunne have klaret. Det er måske fordi de ikke er sikre på hvad de skal gøre. En broder der har stor erfaring i at give bibelske råd fortæller: „Mange af vore brødre ved ikke hvordan de skal anvende Bibelens principper til at ordne deres misforhold. Meget ofte følger de ikke Jesu måde at gøre tingene på.“ Men hvad sagde Jesus så om hvordan en kristen skal løse uoverensstemmelser med sin broder? Hvorfor er det vigtigt at være godt kendt med denne vejledning og at lære hvordan man følger den?
Mindre uoverensstemmelser
„Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ — Mattæus 5:23, 24.
Da Jesus udtalte disse ord bragte jøderne regelmæssigt ofre, eller frembar offergaver, ved alteret i templet i Jerusalem. Hvis en jøde havde forurettet en af sine landsmænd, kunne overtræderen bringe et brændoffer eller et skyldoffer. Jesus beskriver her en situation i dens afgørende øjeblik. Da en mand står ved alteret og netop skal til at ofre sin gave til Gud, kommer han dér i tanker om at hans broder har noget imod ham. Ja, han skulle forstå at det at blive forligt med sin broder var vigtigere end at udføre denne religiøse handling.
Ganske vist krævede Moseloven at israelitterne bragte ofre, men det var ikke ofrene der havde størst betydning i Guds øjne. Profeten Samuel sagde til den utro kong Saul: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt.“ — 1 Samuel 15:22.
I sin bjergprædiken viste Jesus hvordan man skulle prioritere, og han gjorde det klart for sine disciple at de måtte bilægge deres uoverensstemmelser før de bragte ofre. De ofre der kræves af kristne i dag er af åndelig art — et „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. (Hebræerne 13:15) Ikke desto mindre gælder princippet stadig. Apostelen Johannes viser ligeledes at det ville være nytteløst at hævde at man elsker Gud hvis man samtidig hader sin broder. — 1 Johannes 4:20, 21.
Interessant nok er det den der kommer i tanker om at hans broder har noget imod ham, der skal tage det første skridt. Den ydmyghed som han derved lægger for dagen vil sikkert give et godt resultat. En der er blevet forurettet vil sikkert ikke være vrangvillig hvis den anden part kommer til ham og erkender sin fejl. Ifølge Moseloven skulle man erstatte alt hvad man uretmæssigt havde erhvervet sig, og man skulle give en femtedel oveni. (3 Mosebog 6:5) Det vil sikkert også være nemmere at genoprette et harmonisk og fredeligt forhold hvis overtræderen viser sig villig til at gøre mere end strengt nødvendigt for at råde bod på enhver skade han måtte have forvoldt.
Det er imidlertid ikke altid det lykkes at genoprette et godt forhold. Ordsprogenes Bog minder os om at det er vanskeligt at bilægge uoverensstemmelser med en som ikke er modtagelig. Ordsprogene 18:19 siger: „En forurettet broder er mere utilnærmelig end en stærk stad, og nogle stridigheder er som en slå for en tårnborg.“ En anden oversættelse lyder: „En fornærmet broder er vanskeligere at vinde end en stærk by: og deres stridigheder er som slåer for en borg.“ (The Englishman’s Bible) Der er imidlertid stor sandsynlighed for at oprigtige og ydmyge bestræbelser vil give et godt resultat, i hvert fald når det gælder medtroende som ønsker at behage Gud. Når det drejer sig om alvorlige synder vil det imidlertid være nødvendigt at følge Jesu vejledning i Mattæusevangeliet, kapitel 18.
Større uoverensstemmelser
„Men hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. Men hvis han ikke hører, så tag en eller to mere med dig, for at enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund. Hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver.“ — Mattæus 18:15-17.
Hvad nu hvis en jøde (eller senere en kristen) fik et alvorligt udestående med en medtjener for Jehova? Den som mente sig krænket skulle tage det første skridt. Han skulle tale med overtræderen under fire øjne. Når han undlod at hverve tilhængere til sin udlægning af sagen, ville det være mere sandsynligt at han kunne vinde sin broder, især hvis der kun var tale om en misforståelse som hurtigt kunne afklares. Det går meget lettere når det kun er de implicerede parter der kender til sagen.
Det kan imidlertid være at det ikke er nok at tage dette første skridt. Angående den situation sagde Jesus: „Så tag en eller to mere med dig.“ Disse kunne meget vel være vidner til den aktuelle sag. Måske har de hørt den ene bagtale den anden, eller de har været vidner til en skriftlig overenskomst som de to parter nu er uenige om. Men det kunne også være nogle som blev vidner efterhånden som sagens forskellige omstændigheder, skriftlige eller mundtlige, blev lagt frem for at belyse problemet. Igen gælder det at så få som muligt — „en eller to mere“ — skal kende til problemet. Det hindrer at det hele bliver værre hvis det viser sig at der kun er tale om en misforståelse.
Hvilke motiver skal den krænkede part have? Skal han ydmyge sin medkristne og få ham til at krybe? Ifølge Jesu vejledning bør kristne ikke være hurtige til at dømme deres brødre. Hvis overtræderen erkender sin fejl, undskylder og prøver at rette op på tingene, har den uskyldige part ’vundet sin broder’. — Mattæus 18:15.
Hvis sagen derimod ikke kunne ordnes, skulle man gå til menigheden. Oprindelig betød det de jødiske ældste, men senere de ældste i den kristne menighed. Det kunne blive nødvendigt at udstøde den ikkeangrende overtræder af menigheden. Det er hvad der ligger i ordene om at ’betragte ham som en fra nationerne og som en skatteopkræver’, altså personer som jøderne ikke omgikkes. Dette drastiske skridt kunne ikke tages af kristne enkeltpersoner. De udnævnte ældste er de eneste der på menighedens vegne har fået myndighed til at tage dette skridt. — Jævnfør Første Korintherbrev 5:13.
At der her åbnes mulighed for at en ikkeangrende overtræder udstødes, viser at Mattæus 18:15-17 ikke drejer sig om små uoverensstemmelser. Jesus tænkte på alvorlige overtrædelser, som dog stadig var af en art hvor de kunne ordnes mellem de to implicerede parter. Det kunne for eksempel være bagvaskelse som havde skadet den forurettede parts omdømme. Eller det kunne dreje sig om økonomi, som det fremgår af at Jesus i de følgende vers fortæller lignelsen om den ubarmhjertige træl der havde fået eftergivet en stor gæld. (Mattæus 18:23-35) Et lån der ikke er tilbagebetalt rettidigt, kan være et midlertidigt problem der nemt kan løses uden at blande andre ind i det. Men det kan også blive en alvorlig synd, nemlig tyveri, hvis låneren nægter at tilbagebetale det han har lånt.
Der er imidlertid synder som ikke blot kan ordnes mellem to kristne. Under Moseloven skulle visse alvorlige synder meddeles de ældste. (3 Mosebog 5:1; Ordsprogene 29:24) På samme måde skal grove synder som berører menighedens renhed meddeles de kristne ældste.
Kun de færreste uoverensstemmelser mellem kristne kommer dog ind under denne kategori.
Kan du ganske enkelt tilgive?
Lige efter at Jesus havde forklaret hvordan man skal bilægge alvorlige uoverensstemmelser, gav han en anden vigtig lektion. Vi læser: „Så kom Peter hen og sagde til ham: ’Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?’ Jesus sagde til ham: ’Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange.’“ (Mattæus 18:21, 22) Ved en anden lejlighed sagde Jesus til sine disciple at de skulle tilgive „syv gange om dagen“. (Lukas 17:3, 4) Det er åbenbart at Jesu disciple tilskyndes til at bilægge uoverensstemmelser ved frit at tilgive hinanden.
Dette er et område hvor vi bevidst må arbejde med os selv. „Nogle brødre ved simpelt hen ikke hvordan man tilgiver,“ siger broderen der blev citeret i indledningen. Han tilføjer: „De bliver forbavsede når man forklarer dem at de kan vælge at tilgive, for, først og fremmest, at bevare freden i den kristne menighed.“
Apostelen Paulus skrev: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kolossenserne 3:13) Før du henvender dig til en som måtte have fornærmet dig, vil det være godt at overveje følgende: Er det værd at gøre et nummer ud af? Er det umuligt for mig at slå en streg over det skete, i den sande kristne ånd? Ville jeg ikke ønske at blive tilgivet hvis jeg var i hans sted? Hvis jeg vælger ikke at tilgive, kan jeg så forvente at Gud vil besvare mine bønner og tilgive mig? (Mattæus 6:12, 14, 15) Sådanne selvransagende spørgsmål kan hjælpe os til at være tilgivende.
Et hovedansvar for os som kristne er at bevare freden i Jehovas folks menighed. Lad os derfor efterleve Jesu vejledning. Det vil hjælpe os til frit at tilgive. En sådan tilgivende ånd vil bidrage til den broderkærlighed som er et kendetegn for Jesu disciple. — Johannes 13:34, 35.
[Illustration på side 23]
Kristne kan bilægge uoverensstemmelser ved at følge Jesu vejledning