-
Hvad skal man gøre hvis man har forurettet en anden?Vågn op! – 1996 | 8. februar
-
-
så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“
-
-
Hvad skal man gøre hvis man har forurettet en anden?Vågn op! – 1996 | 8. februar
-
-
„Lad din gave blive liggende . . ., og gå“
Jesus sagde: „Lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå.“ Hvorfor? Hvad kunne være mere vigtigt end at bringe et offer? Jesus sagde videre: „Slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.“ Overtræderen skulle efterlade offergaven, som endnu ikke var blevet slagtet, foran brændofferalteret og gå ud for at finde sin krænkede broder.
Da det er højtid er den forurettede broder uden tvivl at finde blandt dem der er strømmet til Jerusalem. Byen har smalle gader og tætliggende huse, og dens indbyggertal er i forvejen stort. Men på grund af de mange tilrejsende er byen fyldt til bristepunktet.b
Selv om folk fra samme by rejste sammen og boede samme sted i Jerusalem, var det uden tvivl vanskeligt at finde frem til en bestemt person i de menneskemasser der havde samlet sig i byen. Under løvhyttefesten opførte de tilrejsende desuden løvhytter som stod overalt i byen, langs vejene og i parkerne. (3 Mosebog 23:34, 42, 43) Overtræderen havde ikke desto mindre pligt til at lede efter sin krænkede broder indtil han fandt ham. Hvad skulle han derefter gøre?
„Slut . . . fred med din broder,“ sagde Jesus. Det græske udtryk der gengives med „at slutte fred“ kommer af udsagnsordet diallasʹsō, som betyder „at udvirke en ændring“, „at bytte“ og derfor „at forlige“. Efter at overtræderen har gjort sig store anstrengelser for at finde sin broder som er blevet forurettet, ønsker han nu at slutte fred med ham. Derefter, sagde Jesus, kan han gå tilbage til templet for at bringe sin offergave. Først da vil Gud tage imod den.
Jesu ord i Mattæus 5:23, 24 kan derfor lære os en vigtig lektion: Forligelse, eller det at slutte fred, skal ske før man bringer ofre. Den måde vi behandler vore medkristne på har stærk indvirkning på vort forhold til Gud. — 1 Johannes 4:20.
Hvad man skal gøre hvis man har forurettet en anden
Hvad nu hvis man er i den situation som blev beskrevet i indledningen, nemlig, at man fornemmer at man har fornærmet sin broder? Hvad bør man gøre?
Det er vigtigt at man følger Jesu råd og opsøger sin broder. I hvilken hensigt? Skal det være for at overbevise ham om at det er uden grund han føler sig stødt? Bestemt ikke. Der er måske tale om andet og mere end en lille misforståelse. „Slut . . . fred med din broder,“ sagde Jesus. Fjern om muligt enhver følelse af uvilje fra hans hjerte. (Romerne 14:19) Tag den krænkede parts sårede følelser i betragtning i stedet for at affeje dem som uvæsentlige. Man kan også spørge vedkommende hvordan man kan gøre den skade god igen som man har forvoldt. At give en oprigtig undskyldning er ofte alt hvad der skal til. I nogle tilfælde skal den forurettede dog have tid til at bearbejde sine følelser.
Men hvad nu hvis man efter gentagne forsøg ikke har kunnet bringe en forsoning i stand? Romerbrevet 12:18 siger: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ Hvis man har gjort hvad man kan for at slutte fred, kan man nære tillid til at ens tilbedelse vil være antagelig for Gud.
-