GEHENNA

(Gehenʹna) [gr. form af det hebr. gē hinnomʹ, „Hinnoms Dal“].

Dette navn forekommer 12 gange i De Kristne Græske Skrifter, og selv om mange oversættere tager sig den frihed at gengive det med „helvede“, nøjes en del oversættere med at translitterere det græske ord, geʹenna. — Mt 5:22, NV, Ro, Mo, ED, BC (spansk), NC (spansk) samt fdnr. i Da og RS.

Den dybe, snævre Hinnoms Dal, der senere blev kendt under sit græske navn, lå syd og sydvest for Jerusalem og svarer til det nutidige Wadi er-Rababi (Ge Ben Hinnom). (Jos 15:8; 18:16; Jer 19:2, 6; se HINNOMS DAL.) Under de judæiske konger Akaz og Manasse blev stedet brugt til afgudsdyrkelse, idet der blandt andet blev ofret mennesker i ild til Ba’al. (2Kr 28:1, 3; 33:1, 6; Jer 7:31, 32; 32:35) For at forhindre at dalen igen blev brugt til sådanne religiøse formål, sørgede den trofaste kong Josias for at den blev gjort uren, især den del der blev kaldt Tofet. — 2Kg 23:10.

Ikke symbol på evig pine. Jesus forbandt Gehenna med ild (Mt 5:22; 18:9; Mr 9:47, 48), og det samme gjorde disciplen Jakob, den eneste bibelskribent ud over Mattæus, Markus og Lukas der anvender ordet. (Jak 3:6) Nogle bibelkommentatorer sætter ilden i Gehenna i forbindelse med de menneskeofringer der blev foretaget i dalen før Josias’ tid, og hævder på dette grundlag at Jesus brugte Gehenna som symbol på evig pine. Men eftersom Jehova Gud udtrykte afsky for denne praksis og sagde at det var noget ’han ikke havde påbudt og som ikke var opkommet i hans hjerte’ (Jer 7:31; 32:35), forekommer det yderst usandsynligt at Guds søn i en omtale af Guds dom skulle bruge denne afgudspraksis til at skildre Gehennas symbolske betydning. Ifølge Guds profetiske udsagn skulle Hinnoms Dal være et destruktionssted for lig, ikke et pinested for levende. (Jer 7:32, 33; 19:2, 6, 7, 10, 11) Der er derfor almindelig enighed om at „lavningen med ådslerne og fedtasken“, som omtales i Jeremias 31:40, er en betegnelse for Hinnoms Dal, og at den port der kaldes „Askedyngeporten“, vendte ud mod dalens østende, hvor den støder sammen med Kedronslugten. — Ne 3:13, 14.

Hvad Bibelen siger om Gehenna, svarer derfor stort set til den traditionelle opfattelse der kommer til udtryk i rabbinske og andre skrifter. Denne opfattelse går ud på at Hinnoms Dal blev anvendt som byen Jerusalems losseplads. (I J. B. Phillips’ The New Testament in Modern English gengives geʹenna i Mt 5:30 med „affaldsdynge“.) Den jødiske kommentator David Kimhi (1160?-1235?) giver følgende historiske oplysning om „Gehinnom“ i sin kommentar til Salme 27:13: „Og det er et sted i landet i nærheden af Jerusalem, og det er et afskyeligt sted, og dér kaster man urene ting og ådsler hen. Der var også en stadig ild dér til at brænde de urene ting og ådslernes ben. Derfor kaldes dommen over de onde billedligt Gehinnom.“

Symbol på fuldstændig tilintetgørelse. Det er tydeligt at Jesus brugte Gehenna som et billede på fuldstændig tilintetgørelse som følge af Guds ugunstige dom, altså en død uden mulighed for opstandelse til liv som en sjæl på ny. (Mt 10:28; Lu 12:4, 5) Farisæerne og de skriftlærde blev som skare betragtet fordømt som ’emner for Gehenna’. (Mt 23:13-15, 33) For at undgå tilintetgørelsen i Gehenna måtte Jesu disciple befri sig for alt hvad der i åndelig henseende kunne bringe dem til snublen og fald; de måtte ’hugge deres hånd eller fod af’ og ’rive deres øje ud’, hvilket ville sige at de, billedligt talt, måtte gøre disse legemsdele ’døde med hensyn til synd’. — Mt 18:9; Mr 9:43-47; Kol 3:5; jf. Mt 5:27-30.

Da Jesus beskrev Gehenna som et sted „hvor deres orm ikke dør og ilden ikke slukkes“, havde han uden tvivl Esajas 66:24 i tanke. (Mr 9:47, 48) At det ikke drejer sig om et billede på pine, men på fuldstændig tilintetgørelse, fremgår af den omstændighed at skriftstedet i Esajas’ Bog ikke taler om mennesker som var levende, men om „de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser“ imod Gud. Hvis Hinnoms Dal, sådan som de forhåndenværende vidnesbyrd giver grund til at tro, var et sted hvor man henkastede affald og døde kroppe, har ild — muligvis tilsat svovl for at øge forbrændingen (jf. Es 30:33) — været det eneste egnede middel man kunne destruere affaldet med. Hvor ilden ikke nåede hen, levede der orme eller maddiker som fortærede alt hvad der ikke blev fortæret af ilden. På den baggrund betyder Jesu ord at Guds ugunstige doms ødelæggende virkning ikke vil høre op før den fuldstændige tilintetgørelse er nået.

Brugt billedligt. Disciplen Jakob bruger ordet „Gehenna“ i en sammenhæng hvor han siger at en uregerlig tunge er en verden af uretfærdighed, og at ord der er som ild og gift, kan besmitte ens eget legeme og få indflydelse på hele ens livsløb. Har man en sådan tunge, som er „fuld af dødbringende gift“, og som dermed vidner om en dårlig hjertetilstand, kan man af Gud blive dømt til det symbolske Gehenna. — Jak 3:6, 8; jf. Mt 12:37; Sl 5:9; 140:3; Ro 3:13.

Den symbolske betydning af Gehenna svarer til betydningen af „ildsøen“ i Åbenbaringens Bog. — Åb 20:14, 15; se ILDSØEN.