HERODIAS
(Heroʹdias).
Herodes Antipas’ hustru, der gennem sin datter Salome anmodede om og fik udleveret Johannes Døbers hoved. Det var i år 32. (Mr 6:22-28) Hendes fader, Aristobulus, en søn af Herodes den Store og dennes anden hustru, Mariamne I, var fætter til hendes moder. Herodes Agrippa I, der lod apostelen Jakob henrette, var hendes broder. — Apg 12:1, 2.
Herodias giftede sig først med sin faders halvbroder, en anden søn af Herodes den Store (og dennes tredje hustru, Mariamne II); denne søn kaldes i almindelighed Herodes Filip for at undgå forveksling med halvbroderen Filip, der var landsdelshersker i Ituræa og Trakonitis. (Lu 3:1) Med ham fik hun datteren Salome, der øjensynlig var hendes eneste barn. Hun lod sig imidlertid skille fra ham og giftede sig med hans halvbroder Herodes Antipas, der også var søn af hendes farfader, Herodes den Store (og dennes fjerde hustru, Maltake). For at kunne gifte sig med Herodias lod Herodes Antipas, som på det tidspunkt var landsdelshersker (ordr.: tetrark), og som Jesus kaldte „den ræv“ (Lu 13:31, 32), sig skille fra sin første hustru, en datter af den nabatæiske konge Aretas af Arabien.
Johannes Døber havde derfor grund til at fordømme ægteskabet mellem Herodias og Herodes Antipas som både lovstridigt og umoralsk ifølge den jødiske lov, og han blev af den grund kastet i fængsel og senere halshugget. Hans frygtløse og berettigede fordømmelse af ægteskabet vakte Herodias’ bitre had, så hun greb den første lejlighed til at få profeten henrettet. — Mt 14:1-11; Mr 6:16-28; Lu 3:19, 20; 9:9.
I år 38 vendte Herodias’ broder Herodes Agrippa I tilbage fra Rom som nyudnævnt konge — til stor fortrydelse for Herodias, hvis mand kun var landsdelshersker skønt han var kongesøn. Hun blev derfor ved med at lægge pres på sin mand indtil han også rejste til Rom i håb om at blive kronet til konge over et rige. Flavius Josefus fortæller imidlertid at Herodias’ broder Agrippa hemmeligt sendte breve til kejser Caligula hvori han anklagede Antipas for at have sammensvoret sig med partherne. Som følge heraf blev Antipas landsforvist til Gallien, hvortil Herodias fulgte ham. — Jewish Antiquities, XVIII, 240-256 (vii, 1, 2); Den jødiske krig, 2. bog, 9. kap., 6. afsnit.