Hvad gør i virkeligheden et menneske urent?

Mens påsken i år 32 nærmer sig, er Jesus travlt optaget af at undervise i Galilæa. Han tager højst sandsynligt til Jerusalem for at overvære påsken, som Guds lov kræver. Men Jesus er forsigtig fordi jøderne er ude på at dræbe ham. (Johannes 7:1) Han vender derefter tilbage til Galilæa.

Jesus er sikkert i Kapernaum da nogle farisæere og skriftlærde kommer til ham fra Jerusalem. Hvorfor kommer de? De prøver at finde et påskud til at anklage ham for at overtræde Loven. De spørger: “Hvorfor bryder dine disciple vores forfædres traditioner? For eksempel vasker de ikke hænder før de spiser et måltid.” (Matthæus 15:2) Gud har aldrig påbudt sit folk at følge dette ritual om at “vaske hænderne op til albuen”. (Markus 7:3) Men farisæerne betragter det som en alvorlig overtrædelse ikke at gøre det.

I stedet for at svare direkte på deres beskyldning peger Jesus på hvordan de uden skrupler bryder Guds lov. “Hvorfor bryder I Guds bud på grund af jeres traditioner?” spørger han dem. “For eksempel har Gud sagt: ‘Vis din far og din mor ære’ og: ‘Den der taler hånligt om sin far eller mor, skal dø.’ Men I siger: ‘Enhver der siger til sin far eller mor: “Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud”, han behøver slet ikke at vise sin far ære.’” – Matthæus 15:3-6; 2. Mosebog 20:12; 21:17.

Farisæerne hævder at penge, ejendele eller noget som helst der er viet til Gud som en gave, tilhører templet og derfor ikke kan bruges til noget andet. Men i virkeligheden er personen jo stadig i besiddelse af gaven. For eksempel siger en søn måske at hans penge eller ejendele er “korban”, en gave viet til Gud eller templet, som om templet nu har førsteret på gaven. Pengene eller ejendelene er stadig til rådighed for sønnen, men han hævder at midlerne ikke kan bruges til at hjælpe hans aldrende forældre som er i nød. Han kommer dermed uden om det ansvar han har over for dem. – Markus 7:11.

Jesus er med god grund vred over at de fordrejer Guds lov på den her måde, og han siger: “I har ... gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres traditioner. Hyklere! Esajas profeterede rammende om jer da han sagde: ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det nytter ikke noget at de bliver ved med at tilbede mig, for de lærer andre at følge menneskers bud.’” Farisæerne har ikke noget at sige til Jesus’ stærke kritik. Så han beder folkemængden om at komme hen til sig. “Hør efter, og få fat i meningen,” siger han. “Det er ikke det der kommer ind i munden, men det der kommer ud af munden, der gør et menneske urent.” – Matthæus 15:6-11; Esajas 29:13.

Da disciplene senere er sammen med Jesus i et hus, spørger de ham: “Er du klar over at farisæerne tog anstød af det du sagde?” Han svarer dem: “Enhver plante som min Far i himlen ikke har plantet, vil blive rykket op med rode. Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.” – Matthæus 15:12-14.

Jesus virker overrasket da Peter på vegne af disciplene beder ham om at uddybe hvad der gør et menneske urent. Han svarer: “Er I ikke klar over at alt hvad der kommer ind i munden, går gennem maven og tømmes ud i kloakken? Men alt hvad der kommer ud af munden, kommer fra hjertet, og det gør et menneske urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde tanker der fører til mord, ægteskabsbrud, umoralske seksuelle forhold, tyveri, falske vidnesbyrd, blasfemi. Det er de ting der gør et menneske urent, men at spise med uvaskede hænder gør ikke et menneske urent.” – Matthæus 15:17-20.

Jesus undervurderer ikke god hygiejne, og han siger heller ikke at man ikke skal vaske hænder før man tilbereder et måltid eller spiser. Men han fordømmer de religiøse lederes hykleri, for de prøver at komme uden om Guds retfærdige love ved at holde sig til menneskers traditioner. Faktum er: Onde handlinger der kommer fra hjertet, er det der gør et menneske urent.