Kapitel 61

En dæmonbesat dreng helbredes

MENS Jesus, Peter, Jakob og Johannes har været borte, sandsynligvis på en af udløberne af Hermons Bjerg, er de andre disciple kommet i vanskeligheder. Da Jesus kommer tilbage ser han en folkemængde omkring hans disciple, og de skriftlærde diskuterer med dem. Da de mange mennesker får øje på Jesus, bliver de overraskede og løber hen mod ham for at hilse ham velkommen. „Hvad diskuterer I med dem?“ spørger han.

En mand skiller sig ud fra mængden og knæler ned for Jesus: „Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han har en stum ånd; og hvor den end griber ham, river den ham omkuld, og han fråder og skærer tænder og bliver kraftesløs. Og jeg sagde til dine disciple at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke.“

De skriftlærde prøver åbenbart at udnytte situationen nu da det ikke er lykkedes disciplene at helbrede drengen, og latterliggør måske disciplenes forsøg. Netop da kommer Jesus. „Åh, du generation uden tro,“ udbryder han. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud?“

Tilsyneladende er Jesu ord henvendt til alle de tilstedeværende, men der er ingen tvivl om at udtalelsen særlig tager sigte på de skriftlærde, som har skabt problemer for hans disciple. Jesus vender derefter opmærksomheden mod drengen og siger: „Kom hen til mig med ham.“ Men da drengen nærmer sig Jesus, slår dæmonen ham til jorden og giver ham et voldsomt krampeanfald, så han ruller rundt med fråde om munden.

„Hvor længe har dette stået på med ham?“ spørger Jesus.

„Fra han var lille,“ svarer faderen. „Og mange gange har [dæmonen] kastet ham både i ild og i vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.“

Faderen har måske i årevis søgt efter nogen der kunne hjælpe hans søn. Og nu hvor også Jesu disciple har givet op, er han dybt nedslået. Jesus svarer imidlertid på mandens fortvivlede anmodning ved opmuntrende at sige: „Dette udtryk: ’Hvis du kan’! Alt er jo muligt for den der har tro.“

„Jeg har tro!“ udbryder faderen straks, og beder: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“

Jesus, som nu ser at endnu flere folk strømmer til, taler strengt til dæmonen: „Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: kom ud af ham og gå ikke mere ind i ham.“ Inden dæmonen forlader drengen får den ham igen til at skrige og giver ham et voldsomt krampeanfald. Derefter bliver drengen liggende ubevægelig på jorden, så de fleste begynder at sige: „Han er død!“ Men Jesus tager drengen ved hånden og rejser ham op.

Disciplene har før uddrevet dæmoner, nemlig dengang de blev sendt ud for at forkynde. Efter at de er kommet ind i et hus og er blevet alene med Jesus, spørger de ham derfor: „Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?“

Jesus antyder at det var fordi de manglede tro. Han svarer: „Den slags kan ikke komme ud ved noget andet end ved bøn.“ Det var åbenbart nødvendigt med forberedelse for at kunne uddrive en dæmon så stærk som denne. En stærk tro, sammen med bøn om Guds hjælp til at klare det, var påkrævet.

Jesus siger videre: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ Så stærk kan troen blive!

Forhindringer og vanskeligheder der øjensynlig hindrer en i at gøre fremskridt i tjenesten for Jehova, kan virke lige så uoverstigelige og urokkelige som et bogstaveligt bjerg. Men Jesus lærer os at hvis vi opdyrker tro i vort hjerte, og vi vander den og giver den mulighed for at gro, vil denne tro vokse indtil den er fuldvoksen og i stand til at overvinde forhindringer og vanskeligheder der virker som bjerge. Markus 9:14-29; Mattæus 17:19, 20; Lukas 9:37-43.

▪ Hvilken situation møder Jesus da han vender tilbage til disciplene efter at have været oppe på Hermons Bjerg?

▪ Hvilken opmuntring giver Jesus den dæmonbesatte drengs fader?

▪ Hvorfor var disciplene ikke i stand til at uddrive dæmonen?

▪ Hvor stærk siger Jesus at troen kan blive?