„Følg mig“ — Hvad mente Jesus?

1, 2. Hvad er den bedste indbydelse man kunne få, og hvilket spørgsmål kunne vi stille os selv?

HVAD er den bedste indbydelse du nogen sinde har fået? Det kunne være en indbydelse til at overvære en speciel begivenhed, måske brylluppet mellem to som du holder særlig meget af. Eller det kunne være en indbydelse eller opfordring til at påtage dig et betydningsfuldt arbejde. Hvis du har fået en sådan indbydelse, har det uden tvivl fyldt dig med en særlig glæde; du har måske oven i købet følt dig beæret. Sandheden er dog at du har fået en endnu bedre indbydelse. Ja, det har hver eneste af os. Og måden hvorpå vi tager imod den, har afgørende betydning for os. Det er det vigtigste valg vi kommer til at træffe i vort liv.

² Hvad er det for en indbydelse? Det er en indbydelse der kommer fra Jesus Kristus, Gud den Almægtiges enestefødte søn, og den er omtalt i Bibelen. I Markus 10:21 læser vi Jesu ord: „Kom . . . og følg mig.“ Denne indbydelse gælder i realiteten os alle. Vi gør derfor klogt i at spørge os selv: ’Hvordan tager jeg imod den?’ Svaret skulle være indlysende. Hvem ville afslå en så betydningsfuld indbydelse? Men overraskende nok er det kun få der tager imod den. Hvordan kan det være?

3, 4. (a) Hvad kunne nogle måske have misundt den mand der kom til Jesus og stillede et spørgsmål om det evige liv? (b) Hvilke gode egenskaber har Jesus måske set hos den rige unge mand?

³ Lad os som eksempel tage en mand der fik denne indbydelse for omkring 2000 år siden. Han var højt anset og havde i hvert fald tre ting som mennesker i almindelighed betragter som ønskværdige, ja, misundelsesværdige, nemlig ungdom, rigdom og indflydelse. Bibelen beskriver ham som ’en ung mand’, som „meget rig“ og som „en leder“. (Mattæus 19:20; Lukas 18:18, 23) Men der var noget andet af større betydning som kendetegnede denne unge mand. Han havde hørt om Jesus, den store Lærer, og syntes godt om det han havde hørt.

⁴ De fleste af folkets ledere på den tid viste ikke Jesus den respekt han fortjente. (Johannes 7:48; 12:42) Men denne unge mand var anderledes. Bibelen fortæller: „Da [Jesus] gik ud og fortsatte på sin vej, løb en hen og faldt på knæ for ham og spurgte ham: ’Gode lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?’“ (Markus 10:17) Læg mærke til hvor ivrig manden var efter at tale med Jesus. Han løb hen til ham for øjnene af alle, ligesom en af de fattige eller dårligt stillede i folket kunne have gjort, og han knælede respektfuldt ned foran Jesus. Han havde altså en vis ydmyghed og var klar over sit åndelige behov, egenskaber Jesus satte pris på. (Mattæus 5:3; 18:4) Det var derfor ikke så mærkeligt at „Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham“. (Markus 10:21) Hvordan besvarede Jesus så den unge mands spørgsmål?

En enestående indbydelse

5. Hvordan svarede Jesus den rige unge mand, og hvordan véd vi at den ’ene ting’ han manglede, ikke var at han skulle være fattig? (Se også fodnoten).

⁵ Jesus viste i sit svar at hans Fader allerede havde givet oplysninger om hvordan man opnår evigt liv. Han henviste til Skriften, og den unge mand bekræftede at han trofast havde overholdt Moseloven. Men med sin usædvanlige evne til at se ind i et menneske så Jesus noget der lå dybere. (Johannes 2:25) Han så at den rige unge mand havde et problem af åndelig art, et alvorligt problem, og han sagde derfor: „Én ting mangler hos dig.“ Hvad var denne ’ene ting’? Jesus sagde: „Gå hen og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige.“ (Markus 10:21) Mente Jesus at man absolut skulle være fattig for at kunne tjene Gud? Nej.a Han tænkte på noget som var af endnu større betydning.

6. Hvilken indbydelse gav Jesus den rige unge mand, og hvad afslørede mandens svar om hans hjertetilstand?

⁶ For at vise hvad den unge mand manglede, gav Jesus ham en enestående mulighed. Han sagde til ham: „Kom . . . og følg mig.“ Tænk engang — den allerhøjeste Guds søn indbød på stående fod manden til at følge ham! Jesus gav ham også løfte om en storslået belønning. Han sagde: „Og du vil have værdier i himmelen.“ Greb den rige unge mand denne mulighed? Tog han imod indbydelsen? Beretningen lyder: „Han blev mismodig ved denne udtalelse og gik bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.“ (Markus 10:21, 22) Jesu uventede ord afslørede at der var noget galt med mandens hjertetilstand. Han var alt for stærkt knyttet til det han ejede, og uden tvivl også til den magt og indflydelse der var forbundet med det. Hans kærlighed til dét var sørgeligt nok langt større end hans kærlighed til Jesus. Den ’ene ting’ han manglede, var en helhjertet, selvopofrende kærlighed til Jesus og Jehova. Fordi den unge mand manglede denne kærlighed, sagde han nej til en enestående indbydelse! Men hvordan gælder indbydelsen dig?

7. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesu indbydelse gælder os i dag?

⁷ Jesu indbydelse gjaldt ikke kun denne mand eller blot nogle få mennesker. Jesus sagde ved en anden lejlighed: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham . . . følge mig til stadighed.“ (Lukas 9:23) Læg mærke til at enhver kan blive en discipel af Jesus Kristus hvis vedkommende virkelig „ønsker“ det. Gud drager mennesker der af hjertet ønsker det, til sin søn. (Johannes 6:44) Ikke blot rige, ikke blot fattige, ikke blot nogle af en bestemt race eller nationalitet og ikke blot nogle som levede dengang, men alle får mulighed for at tage imod Jesu indbydelse. Så Jesu ord „Kom . . . og følg mig“ gælder også dig.