Bibelens 24. bog — Jeremias’ Bog

Skribent: Jeremias

Skrevet i: Juda og Ægypten

Fuldført: 580 f.v.t.

Spænder over: 647-580 f.v.t.

 1. Hvornår og af hvem fik Jeremias overdraget et hverv?

PROFETEN Jeremias levede i farefulde og urolige tider. Han fik overdraget sit hverv af Jehova i 647 f.v.t., den gudfrygtige kong Josias af Judas trettende regeringsår. Under istandsættelsen af Jehovas hus blev bogen med Jehovas lov fundet og læst op for kongen. Han gjorde sig store anstrengelser for at håndhæve den, men kunne allerhøjst midlertidigt bremse frafaldet til afgudsdyrkelse. Josias’ bedstefader, Manasse, som havde regeret i 55 år, og hans fader, Amon, der var blevet snigmyrdet efter at have regeret i kun to år, havde begge handlet ondt. De havde tilskyndet folket til at deltage i urene orgier og uhyggelige ceremonier, som for eksempel at ofre røgelse til „himmelens dronning“ og bringe menneskeofre til dæmonguder. Manasse havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod. — Jer. 1:2; 44:19; 2 Kong. 21:6, 16, 19-23; 23:26, 27.

 2. Hvad gik Jeremias’ hverv ud på, og hvilke begivenhedsrige år strækker hans profetiske virksomhed sig over?

² Jeremias’ hverv var ikke let. Han skulle tjene som Jehovas profet og forkynde at Juda og Jerusalem skulle lægges øde, Jehovas storslåede tempel nedbrændes og hans folk føres i fangenskab — næsten utrolige katastrofer! Han skulle profetere i Jerusalem i 40 år mens de onde konger Jehoahaz, Jojakim, Jojakin (Konja) og Zedekias regerede. (Jer. 1:2, 3) Senere måtte han i Ægypten profetere om de derværende jødiske flygtninges afgudsdyrkelse. Hans bog blev fuldført i 580 f.v.t. Den tidsperiode som Jeremias’ Bog omspænder, er således en begivenhedsrig periode på 67 år. — Jer. 52:31.

 3. (a) Hvordan blev det på De Hebraiske Skrifters tid fastslået at Jeremias’ Bog er kanonisk og ægte? (b) Hvilke yderligere vidnesbyrd findes i De Kristne Græske Skrifter?

³ På hebraisk hedder profeten og hans bog Jirmejahʹ eller Jirmejaʹhu, der muligvis betyder: „Jehova ophøjer“ eller „Jehova løser [sandsynligvis: fra moderskødet]“. Bogen findes i alle kataloger over De Hebraiske Skrifter og den er almindeligt anerkendt som kanonisk. At mange af profetierne fik en dramatisk opfyldelse i Jeremias’ egen levetid bevidner til fulde at den er ægte. Desuden nævnes Jeremias flere gange ved navn i De Kristne Græske Skrifter. (Matt. 2:17, 18; 16:14; 27:9) Det er tydeligt at Jesus havde studeret Jeremias’ Bog, for da han rensede templet forbandt han udtalelsen i Jeremias 7:11 med udtalelsen i Esajas 56:7. (Mark. 11:17; Luk. 19:46) På grund af den frimodighed og det mod Jesus lagde for dagen, mente nogle endda at han var Jeremias. (Matt. 16:13, 14) Jeremias’ profeti om en ny pagt (Jer. 31:31-34) omtales af Paulus i Hebræerbrevet 8:8-12; og 10:16, 17. Paulus citerer Jeremias 9:24 hvor han siger: „Lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“ (1 Kor. 1:31) Åbenbaringen 18:21 anvender samme illustration af Babylons fald som Jeremias (51:63, 64), blot er sproget stærkere.

 4. Hvordan støtter arkæologien beretningen?

⁴ Jeremias’ beretning støttes også af arkæologiske fund. For eksempel fortæller en babylonisk krønike om Nebukadnezars (Nebukadrezars) erobring af Jerusalem i 617 f.v.t., da han tog kongen (Jojakin) til fange og indsatte en konge efter sit eget valg (Zedekias). — 24:1; 29:1, 2; 37:1.a

 5. (a) Hvad ved man om Jeremias selv? (b) Hvad kan man sige om hans skrivemåde?

⁵ Vi har en mere fuldstændig biografi af Jeremias end af nogen anden af fortidens profeter, med undtagelse af Moses. Jeremias fortæller meget om sig selv og sine tanker og følelser. Det han fortæller vidner om at han var uforfærdet og frimodig, men også ydmyg og medfølende. Han var ikke blot profet, men også præst, skriftlærd og historieskriver. Han var søn af præsten Hilkija fra Anatot, en præsteby i egnen nord for Jerusalem, „i Benjamins land“. (1:1) Jeremias’ skrivemåde er klar, direkte og letforståelig. Der er en rigdom af illustrationer og billeder, og bogen består af både prosa og poesi.

BOGENS INDHOLD

 6. Hvordan er bogens indhold ordnet?

⁶ Stoffet er ikke ordnet kronologisk, men efter emner. Beretningen springer derfor en del. Til sidst beskrives ødelæggelsen af Jerusalem og Juda yderst detaljeret i kapitel 52. Denne skildring viser ikke alene hvordan mange af profetierne fik deres opfyldelse, men giver også baggrunden for Klagesangene, der kommer lige efter.

 7. Hvordan blev Jeremias profet, og hvilken forsikring gav Jehova ham?

⁷ Jehova overdrager Jeremias et hverv (1:1-19). Var det fordi Jeremias ønskede at blive profet eller fordi han kom fra en præstefamilie, at han fik hvervet? Jehova selv forklarer: „Før jeg dannede dig i moders liv kendte jeg dig, og før du kom frem fra moders skød helligede jeg dig. Til profet for nationerne gjorde jeg dig.“ Det er en tildelt opgave fra Jehova. Er Jeremias villig til at påtage sig den? Ydmygt undskylder han sig med ordene: „Jeg er kun en dreng.“ Jehova forsikrer ham: „Her har jeg lagt mine ord i din mund. Se, jeg har i dag sat dig over nationerne og over rigerne, til at oprykke og nedbryde, og til at ødelægge og nedrive, til at bygge og plante.“ Jeremias skal ikke være bange. „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ — 1:5, 6, 9, 10, 19.

 8. (a) I hvilken henseende har Jerusalem været troløst? (b) Hvordan vil Jehova sende ulykke over det?

⁸ Jerusalem, en utro hustru (2:1–6:30). Hvilket budskab indeholder Jehovas ord til Jeremias? Jerusalem er som en kvinde der har glemt sin første kærlighed. Hun har forladt Jehova, kilden med levende vand, og har bedrevet utugt med fremmede guder. Fra at være en udsøgt rød vin er hun blevet forvandlet til „udartede skud på en fremmed vinstok“. (2:21) Hendes kappeflige er blevet plettet med fattige, uskyldige sjæles blod. Selv det utugtige Israel har vist sig at være mere retfærdigt end Juda. Gud opfordrer disse troløse sønner til at omvende sig, for han er deres ægtemand. Men de er blevet som en forræderisk hustru. De kan vende tilbage hvis de vil fjerne deres afskyeligheder og omskære deres hjerter. „Rejs et signal som viser mod Zion,“ for Jehova vil lade en ulykke komme fra nord. (4:6) Sammenbrud efter sammenbrud! Som en løve fra sit krat, som en svidende vind gennem ørkenen, med stridsvogne som en uvejrsvind vil Jehovas domsfuldbyrder komme.

 9. (a) Hvilket ord har Jeremias til det genstridige Jerusalem? (b) Til hvilken nytte er deres råb om fred?

⁹ Løb omkring i Jerusalem. Hvad ser du? Kun overtrædelser og troløshed! Folket har fornægtet Jehova, og hans ord i Jeremias’ mund skal blive en ild der fortærer dem som brændestykker. De har forladt Jehova for at tjene en fremmed gud, og derfor vil han lade dem tjene fremmede folk i et fremmed land. Genstridige mennesker! De har øjne, men kan ikke se, og ører, men kan ikke høre. Hvor forfærdeligt! Profeter og præster profeterer i virkeligheden løgn, „og mit folk elsker det på den måde,“ siger Jehova. (5:31) Ulykken nærmer sig fra nord, men „enhver af dem, fra den mindste til den største, skaffer sig uærlig vinding“. De siger: „’Der er fred! Der er fred!’ skønt der ikke er fred.“ (6:13, 14) Men pludselig vil hærgeren komme. Jehova har gjort Jeremias til en der prøver metal blandt dem, men der er ikke andet end affald og vraget sølv. De er helt igennem onde.

10. Hvorfor vil Jerusalem få samme skæbne som Silo og Efraim?

¹⁰ Advarsel om at templet ikke er nogen beskyttelse (7:1–10:25). Jehovas ord kommer til Jeremias, og han skal forkynde i tempelporten. Hør ham mens han råber til dem der går ind: ’I praler af Jehovas tempel, men hvad er det I foretager jer? Undertrykker faderløse og enker, udgyder uskyldigt blod, går efter fremmede guder, stjæler, myrder, begår ægteskabsbrud, sværger falsk og bringer ofre til Ba’al! Hyklere! I har gjort Jehovas hus til „en røverhule“. Glem ikke hvad Jehova gjorde med Silo. Han vil gøre det samme med jeres hus, Juda, og han vil kaste jer bort ligesom han kastede Efraim (Israel) mod nord bort.’ — Jer. 7:4-11; 1 Sam. 2:12-14; 3:11-14; 4:12-22.

11. Hvorfor nytter det ikke at bede for Juda?

¹¹ Det nytter ikke at bede for Juda. Se, folket laver endda kager for at ofre dem til „himmelens dronning“! Sandelig: „Dette er den nation hvis folk ikke har adlydt Jehova deres Guds røst, og som ikke har taget imod tugt. Trofasthed er gået til grunde.“ (Jer. 7:18, 28) Juda har sat afskyeligheder i Jehova hus og brændt sine sønner og døtre på Tofets offerhøje i Hinnoms Dal. Se! Den skal kaldes „Drabsdalen“, og deres lig skal blive til føde for fugle og vilde dyr. (7:32) Der skal ikke mere være glæde og fryd i Juda og Jerusalem.

12. Hvad vil Juda komme til at opleve i stedet for fred, og hvad vil der ske med de guder det har antaget?

¹² De havde håbet på fred og helbredelse, men se, rædsel! Adsplittelse, udslettelse og klage vil blive følgen af deres trods. ’Jehova er en levende Gud og konge til alle tider.’ Med hensyn til de guder der ikke har frembragt himmelen og jorden, så er der ingen ånd i dem. De er tomhed, narreværk, og de vil forgå. (10:10-15) Jehova vil slynge jordens indbyggere ud. Hør! En vældig rummel fra nordens land der skal gøre Judas byer til ødemark. Profeten indrømmer at „menneskets vej ikke står til ham selv“, og beder om at blive tugtet for at han ikke skal blive til intet. — 10:23, 24.

13. Hvorfor må Jeremias ikke bede for Juda, og hvordan styrker Jehova sin profet i farens stund?

¹³ Pagtsbryderne forbandes (11:1–12:17). Juda har været ulydigt mod ordene i den pagt det indgik med Jehova. Det nytter intet at folket råber om hjælp. Jeremias må ikke bede for Juda, for Jehova „har ladet en ild blusse op“ imod dette engang så frodige oliventræ. (11:16) Da Jeremias’ bysbørn i Anatot sammensværger sig for at dræbe ham, vender han sig til Jehova efter styrke og hjælp. Jehova lover hævn over Anatot. Jeremias spørger: ’Hvordan kan det være at de ugudeliges vej lykkes?’ Jehova forsikrer ham: ’Jeg vil rykke den ulydige nation op og ødelægge den.’ — Jer. 12:1, 17.

14. (a) Hvordan illustrerer Jehova at Jerusalem er uforbederligt og at dommen over det ikke kan ændres? (b) Hvad medfører det for Jeremias at spise Jehovas ord?

¹⁴ Jerusalem er uforbederligt og dømt til undergang (13:1–15:21). Jeremias fortæller at Jehova befalede ham at anbringe et lærredsbælte om sine hofter og derefter skjule det i en kløft ved Eufrat. Da Jeremias kom for at grave det op, var det ødelagt. „Det duede ikke mere til noget.“ Sådan illustrerede Jehova at han havde besluttet at ødelægge „Judas stolthed og Jerusalems store stolthed“. (13:7, 9) Han vil slå dem mod hinanden i deres beruselse som store krukker fyldt med vin. Lige så lidt som ’en kusjit kan ændre sin hud eller en leopard sine pletter’, lige så lidt kan Jerusalem forbedre sig. (13:23) Jeremias må ikke bede for dette folk. Om så Moses og Samuel stod foran Jehova for at gå i forbøn for det, ville han ikke lytte, for han har besluttet at vie Jerusalem til udslettelse. Jehova styrker Jeremias så han kan modstå dem der spotter ham. Jeremias finder og spiser Jehovas ord, og det medfører ’glæde og fryd for hjertet’. (15:16) Tiden er ikke til intetsigende morskab men til at stole på Jehova, som har lovet at gøre Jeremias til en befæstet kobbermur mod folket.

15. (a) Hvor alvorlig en tid er det, og med hvilken befaling understreger Jehova dette? (b) Hvordan vil de komme til at kende Jehovas navn, og hvorfor kan de ikke føre Jehova bag lyset?

¹⁵ Jehova vil sende fiskere og jægere (16:1–17:27). Med henblik på den forestående ødelæggelse befaler Jehova Jeremias: „Du må ikke tage dig en hustru, og du må ikke få sønner og døtre på dette sted.“ (16:2) Tiden er hverken til at sørge eller feste sammen med indbyggerne, for Jehova står i begreb med at slynge dem ud af landet. Jehova vil sende ’fiskere der skal fiske dem og jægere der skal jage dem’, og derved ’skal de vide at hans navn er Jehova’. (16:16, 21) Judæernes synd er indgraveret på deres hjerte med en jerngriffel, ja, med en diamantspids. „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat,“ men Jehova kan undersøge hjertet. Ingen kan bedrage ham. De frafaldne har forladt Jehova, „kilden med levende vand“. (17:9, 13) Hvis Juda ikke vil hellige sabbatsdagen, vil Jehova fortære dets porte og tårnborge med ild.

16. Hvad skildrer Jehova billedligt ved pottemageren og hans lerkar?

¹⁶ Pottemageren og leret (18:1–19:15). Jehova befaler Jeremias at gå ned til pottemagerens hus. Der lægger han mærke til at pottemageren begynder forfra med et ødelagt lerkar og laver det om til et andet, sådan som han nu vil have det. Derefter erklærer Jehova at han selv er pottemageren i forhold til Israels hus, og at han har magt til at nedbryde og opbygge. Derefter giver han Jeremias besked om at tage en lertøjsflaske med til Hinnoms Dal og dér udråbe ulykke fra Jehova fordi indbyggerne har fyldt stedet med uskyldigt blod ved at brænde deres sønner i ilden som brændofre til Ba’al. Jeremias skal derefter knuse flasken som symbol på at Jehova knuser Jerusalem og Juda.

17. Hvilken prøvelse kommer Jeremias ud for, men bringer det ham til tavshed?

¹⁷ Jeremias giver ikke op under forfølgelse (20:1-18). Irriteret over Jeremias’ frimodige forkyndelse sætter overopsynsmanden for templet, Pasjhur, ham i blokken natten over. Da Jeremias bliver løsladt forudsiger han Pasjhurs fangenskab og død i Babylon. Bedrøvet over den spot og hån han udsættes for, overvejer Jeremias at opgive det hele. Men han kan ikke tie. Jehovas ord bliver ’i hans hjerte som en brændende ild lukket inde i hans knogler’, så han er nødt til at tale. Skønt han forbander den dag han fødtes, må han udbryde: „I skal synge for Jehova! Lovsyng Jehova! For han har udfriet den fattiges sjæl af de ondes hånd.“ — 20:9, 13.

18. Hvad underretter Jeremias Zedekias om?

¹⁸ Jehovas vrede mod herskerne (21:1–22:30). Som svar på en forespørgsel fra Zedekias underretter Jeremias ham om Jehovas forbitrelse imod byen: Babylons konge vil belejre den, og den vil blive ødelagt ved pest, sværd, hungersnød og ild. Sjallum (Jehoahaz) vil dø i landflygtighed, Jojakim vil blive begravet som et æsel bliver begravet, og hans søn Konja (Jojakin) vil blive slynget ud af Juda for at dø i Babylon.

19. Hvad profeterer Jeremias om „en retfærdig spire“, og hvad skildres billedligt ved de to kurve med figner?

¹⁹ Håbet om „en retfærdig spire“ (23:1–24:10). Jehova lover at virkelige hyrder skal komme i stedet for de falske hyrder, og at der skal komme „en retfærdig spire“ af Davids slægt, en konge der „skal herske og handle med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet“. Hans navn? „Man vil kalde ham: Jehova er vor retfærdighed.“ Han skal samle den spredte rest. (23:5, 6) Hvis profeterne havde stået i Jehovas fortrolige kreds, ville de have fået folket til at høre og vende om fra sin onde vej. I stedet for, siger Jehova, „får [de] mit folk til at fare vild ved deres løgne“. (23:22, 32) „Se! to kurve med figner.“ Jeremias bruger de gode og de dårlige figner til at vise at en trofast rest skal vende tilbage til sit land fordi den har Guds velbehag, og at de øvrige vil få et ulykkeligt endeligt. — 24:1, 5, 8-10.

20. Hvordan bruger Jehova Babylon som sin tjener, men hvad skal der til sin tid ske med Babylon selv?

²⁰ Jehovas retstrætte med nationerne (25:1-38). Dette kapitel er et resumé af domme der beskrives mere detaljeret i kapitel 45-49. I tre sideløbende profetier udtaler Jehova at der skal komme ulykke over alle jordens nationer. Den første profeti viser at Nebukadrezar skal være Jehovas tjener og ødelægge Juda og de omboende folk, „og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år“. Så bliver det Babylons tur, og det skal blive til „ødemarker for stedse“. — 25:1-14.

21. Hvem skal drikke af Jehovas bæger med forbitrelsens vin? Med hvilket resultat?

²¹ Den anden profeti skildrer synet af Jehovas bæger med forbitrelsens vin. Jeremias skal give dette bæger til nationerne, og „de skal drikke og svaje frem og tilbage og handle forrykt“ fordi Jehovas ødelæggelse vil komme over dem. Først skal han give det til Jerusalem og Juda. Så videre til Ægypten, tilbage til filistrenes land, tværs over landet til Edom, op til Tyrus, til landene nær og fjern og „alle jordens andre riger som er på jordens flade; og kongen af Sjesjak selv vil komme til at drikke efter dem“. De skal ’drikke og brække sig og falde’. Ingen vil gå fri. — 25:15-29.

22. Hvordan vil Jehovas brændende vrede komme til udtryk?

²² I den tredje profeti udtrykker Jeremias sig i et storslået poetisk sprog. „Fra det høje brøler Jehova selv . . . mod alle jordens indbyggere.“ Larmen ledsages af ulykke og en vældig storm! „Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.“ Ingen sorg, ingen begravelse. De skal blive til gødning på jorden. De falske hyrder skal slagtes sammen med deres hjordes mægtige. De har ingen mulighed for at undslippe. Hør hvor de skriger! Jehova selv „hærger deres græsgang . . . på grund af [sin] brændende vrede“. — 25:30-38.

23. (a) Hvilken sammensværgelse dannes imod Jeremias, hvad forsvarer han sig med, og hvilke fortilfælde henviser man til da man frikender ham? (b) Hvordan fremstiller Jeremias det kommende babyloniske fangenskab, og hvilken profeti om Hananja går i opfyldelse?

²³ Jeremias får oprejsning (26:1–28:17). Præsterne og folket rotter sig sammen for at få Jeremias dræbt. Jeremias forsvarer sig. Det er Jehovas ord han har talt. Hvis de dræber ham, dræber de en uskyldig mand. Dommen lyder: Ikke skyldig. Nogle af de ældste fremfører som eksempel hvordan det gik profeterne Mika og Urija, der profeterede ligesom Jeremias. Jehova befaler derefter Jeremias at lave sig bånd og ågstænger, lægge dem på sin hals og sende dem til nationerne rundt omkring som tegn på at de skal tjene Babylons konge i tre generationer af herskere. Hananja, en af de falske profeter, står Jeremias imod. Han erklærer at Babylons åg vil blive brudt inden to år og skildrer dette ved at brække træåget i stykker. Jehova understreger sin profeti ved at lade Jeremias lave et jernåg og lade ham forudsige at Hananja skal dø samme år. Hananja dør som forudsagt.

24. (a) Hvilket budskab sender Jeremias til de landflygtige i Babylon? (b) Med hvem vil Jehova slutte en ny pagt, og hvordan vil den vise sig at være mere storslået end den tidligere pagt?

²⁴ Trøst for de landflygtige i Babylon (29:1–31:40). Jeremias skriver til de landflygtige der er ført til Babylon sammen med Jekonja (Jojakin): Slå jer ned der, for I skal være i landflygtighed i 70 år før Jehova fører jer tilbage. Jehova befaler Jeremias at skrive om deres tilbagevenden i en bog: Jehova vil brække deres åg i stykker, og „de skal tjene Jehova deres Gud og David deres konge, som jeg [Jehova] vil oprejse dem“. (30:9) Rakel skal holde sin stemme fra gråd, for hendes sønner „skal vende tilbage fra fjendens land“. (31:16) Og nu en trøsterig forsikring fra Jehova! Han vil slutte en ny pagt med Judas hus og Israels hus. Den skal være langt mere storslået end den de har brudt! Jehova vil skrive sin lov i deres indre, på deres hjerter. „Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ Fra den mindste til den største skal alle kende Jehova, og han vil tilgive dem deres misgerning. (31:31-34) Deres by skal genopbygges som noget helligt for Jehova.

25. Hvordan understreges det at Israel vil blive genoprettet, og hvilke nyheder kommer Jehovas ord med?

²⁵ Jehovas pagt med David er sikker (32:1–34:22). Under Nebukadrezars sidste belejring af Jerusalem holdes Jeremias tilbage i vagtforgården. Som et tegn på at Jehova afgjort vil genrejse Israel køber Jeremias en mark i Anatot og lægger købekontrakten i et lerkar. Jehovas ord kommer nu til Jeremias med gode nyheder: Juda og Jerusalem skal igen fryde sig, og Jehova vil opfylde sin pagt med David. Men du, Zedekias, vær advaret om at Babylons konge vil brænde denne by, og du selv skal føres til Babylon som fange. Ve over trælleejerne som gik ind på at give deres trælle fri, men som brød pagten!

26. Hvilket løfte giver Jehova rekabitterne, og hvorfor?

²⁶ Jehovas løfte til rekabitterne (35:1-19). I kong Jojakims dage sender Jehova Jeremias til rekabitterne. De søgte tilflugt i Jerusalem da babylonierne første gang nærmede sig. Jeremias tilbyder dem vin, men de vil ikke drikke det på grund af det påbud deres forfader Jonadab gav sine efterkommere mere end 250 år tidligere. I sandhed en slående modsætning til Judas troløshed! Jehova lover dem: „Jonadab, Rekabs søn, vil aldrig komme til at mangle en mand til alle dage at stå for mit ansigt.“ — 35:19.

27. Hvorfor må bogen med profetierne skrives om?

²⁷ Jeremias skriver bogen om igen (36:1-32). Jehova befaler Jeremias at nedskrive alle de profetiske ord han har udtalt til nu. Jeremias dikterer disse ord til Baruk, som derefter læser dem højt i Jehovas hus på en fastedag. Kong Jojakim sender bud efter rullen, og hver gang han har hørt et afsnit skærer han det af i vrede og kaster det i ilden. Han befaler at Jeremias og Baruk skal arresteres, men Jehova skjuler dem og giver Jeremias besked på at skrive rullen om igen.

28. (a) Hvilke vedholdende profetier forkynder Jeremias? (b) Hvordan er Ebed-Meleks handlemåde anderledes end fyrsternes?

²⁸ Jerusalems sidste dage (37:1–39:18). Beretningen beskæftiger sig nu atter med Zedekias’ regeringstid. Kongen anmoder Jeremias om at bede til Jehova på Judas vegne. Profeten afslår det og siger at Jerusalems undergang er vis. Jeremias forsøger at tage til Anatot men bliver grebet som desertør, slået, og fængslet i mange dage. Zedekias sender så bud efter ham. Er der et ord fra Jehova? Ja, det er der! „Du vil blive overgivet i Babylons konges hånd!“ (37:17) Optændt af vrede over Jeremias’ vedholdende profetier om undergang kaster fyrsterne ham i en cisterne hvori der er dynd. Ætioperen Ebed-Melek, en eunuk i kongens hus, går venligt i forbøn for ham, så Jeremias bliver reddet fra en langsom død. Han bliver dog holdt i forvaring i vagtforgården. Atter kalder Zedekias Jeremias til sig, men kun for at få denne besked: ’Overgiv dig til Babylons konge eller imødese fangenskab og Jerusalems ødelæggelse!’ — 38:17, 18.

29. Hvilken ulykke rammer nu Jerusalem, men hvordan går det Jeremias og Ebed-Melek?

²⁹ Jerusalems belejring varer atten måneder, og derefter bliver byen indtaget i Zedekias’ ellevte regeringsår. Kongen flygter med sin hær men bliver indhentet. Hans sønner og de fornemme bliver slået ihjel for øjnene af ham, og han selv bliver blindet og ført til Babylon i lænker. Byen bliver brændt af og lagt i ruiner, og med undtagelse af nogle få fattige føres alle i landflygtighed til Babylon. På Nebukadrezars befaling bliver Jeremias løsladt fra vagtforgården. Før sin løsladelse fortæller han Ebed-Melek at Jehova har lovet at ville udfri ham, Ebed-Melek, ’fordi han stolede på Jehova’. — 39:18.

30. Hvordan undlader de der bliver tilbage at give agt på Jeremias’ råd, og hvilken dom om undergang bekendtgør Jeremias i Ægypten?

³⁰ De sidste begivenheder i Mizpa og Ægypten (40:1–44:30). Jeremias bliver i Mizpa sammen med Gedalja, som babylonierne gør til statholder over dem der bliver tilbage. Efter to måneders forløb bliver Gedalja myrdet. Folket søger råd hos Jeremias, og han overgiver dem Guds ord: ’Jehova vil ikke rykke jer op fra dette land. Vær ikke bange for Babylons konge. Hvis I imidlertid går ned til Ægypten, vil I dø!’ De drager ned til Ægypten og tager Jeremias og Baruk med sig. I Takpankes i Ægypten bekendtgør Jeremias Jehovas dom om undergang. Babylons konge vil sætte sin trone i Ægypten. Det er forgæves at israelitterne dyrker Ægyptens guder og igen begynder at ofre til „himmelens dronning“. Har de glemt hvordan Jehova lagde Jerusalem øde på grund af dets afgudsdyrkelse? Jehova vil bringe ulykke over dem i Ægyptens land, og de skal ikke vende tilbage til Juda. Som et tegn vil Jehova give farao Hofra i hans fjenders hånd.

31. Hvilken forsikring får Baruk?

³¹ Baruks lod (45:1-5). Baruk er bedrøvet over at høre Jeremias’ gentagne profetier om undergang. Han får at vide at han skal tænke på Jehovas arbejde med at bygge op og rive ned i stedet for at ’søge sig store ting’. (45:5) Han vil blive ført frelst igennem hele ulykken.

32. Mod hvem vil „Jehovas sværd“ komme?

³² Jehovas sværd mod nationerne (46:1–49:39). Jeremias fortæller om Babylons sejre over Ægypten ved Karkemisj og andre steder. Skønt nationerne skal udslettes, vil Jakob blive tilbage, men det vil ikke forblive ustraffet. „Jehovas sværd“ skal komme mod filistrene, mod det stolte Moab og det pralende Ammon, mod Edom og Damaskus, Kedar og Hazor. (47:6) Elams bue skal knækkes.

33. (a) Hvad vil der ske med guldbægeret, Babylon? (b) Hvordan må Guds folk derfor handle?

³³ Jehovas sværd mod Babylon (50:1–51:64). Jehova taler om Babylon: Meddel det blandt nationerne. I må ikke skjule noget. Babylon er indtaget og dets guder gjort til skamme. Flygt fra det. Denne smedehammer der har knust alle jordens nationer, er selv blevet knækket. „Overmod“, det fangne Israels og Judas undertrykker, skal vide at hærstyrkers Jehova er deres Genløser. Babylon skal blive et tilholdssted for hylende dyr. „Som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra . . . vil ingen mand bo der.“ (50:31, 40) Babylon har været et guldbæger i Jehovas hånd og det gjorde nationerne berusede, men pludselig er det faldet og selv blevet knust. Hyl over det. Jehova har vakt medernes kongers ånd for at ødelægge det. Babylons vældige krigere er holdt op med at kæmpe. De er blevet som kvinder. Babylons datter vil blive trådt lige så fast som en tærskeplads. „De skal sove en varig søvn, og de vågner ikke.“ Havet er steget og har dækket Babylon med mange bølger. „Gå ud fra hende, mit folk, og lad hver enkelt bringe sin sjæl i sikkerhed for Jehovas brændende vrede.“ (51:39, 45) Hør skriget, Babylons store sammenbrud! Dets krigsvåben skal splintres, for Jehova er gengældelsens Gud. Han vil visselig gengælde.

34. Hvilket tegn garanterer at Babylon vil falde?

³⁴ Jeremias befaler Seraja: ’Tag til Babylon og oplæs alle disse profetiske ord mod Babylon. Bind så en sten til bogen og kast den ud i Eufrat. „Og du skal sige: ’Sådan vil Babylon synke til bunds og aldrig komme op igen, på grund af den ulykke som jeg bringer over det.’“’ — 51:61-64.

35. Hvilken beretning følger nu?

³⁵ Beretning om Jerusalems fald (52:1-34). Denne beretning er næsten identisk med den der tidligere er fortalt i Anden Kongebog 24:18-20; 25:1-21, 27-30.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

36. (a) Hvilket eksempel på modig nidkærhed finder vi i Jeremias? (b) I hvilke henseender er Baruk, rekabitterne og Ebed-Melek også gode eksempler for os?

³⁶ Denne inspirerede profeti er helt igennem opbyggende og gavnlig. Se på profetens eget modige eksempel. Han forkyndte frygtløst et upopulært budskab for et gudløst folk. Han afviste at have fællesskab med de onde. Han indså hvor presserende Jehovas budskab var og gav sig selv helhjertet i Jehovas gerning. Han gav aldrig op. Han fandt at Guds ord var ligesom ild i hans knogler, og at det var til glæde og fryd for hans hjerte. (Jer. 15:16-20; 20:8-13) Måtte vi altid være lige så nidkære for Jehovas ord! Måtte vi også støtte Guds tjenere loyalt, ligesom Baruk loyalt støttede Jeremias. Rekabitternes oprigtige lydighed er også et storartet eksempel for os, og det samme er Ebed-Meleks omsorg for den forfulgte profet. — 36:8-19, 32; 35:1-19; 38:7-13; 39:15-18.

37. Hvordan styrker studiet af Jeremias’ Bog troen på Jehovas profetiske evner?

³⁷ Jehovas ord der kom til Jeremias, blev opfyldt med forbavsende nøjagtighed. Dette styrker bestemt troen på Jehovas profetiske evner. Tag for eksempel de profetier Jeremias selv levede længe nok til at se opfyldelsen af. Vi kan her nævne tilfangetagelsen af Zedekias og Jerusalems ødelæggelse (21:3-10; 39:6-9), kong Sjallums (Jehoahaz’) afsættelse og hans død i fangenskab (Jer. 22:11, 12; 2 Kong. 23:30-34; 2 Krøn. 36:1-4), bortførelsen af kong Konja (Jojakin) til Babylon (Jer. 22:24-27; 2 Kong. 24:15, 16), og den falske profet Hananjas død inden for et år. (Jer. 28:16, 17) Alle disse profetier og flere til blev opfyldt nøjagtig som Jehova havde forudsagt. Senere profeter og tjenere for Jehova fandt også at Jeremias’ profetier var pålidelige og gavnlige. For eksempel forstod Daniel ud fra Jeremias’ skrifter at Jerusalem skulle ligge øde i 70 år, og Ezra henledte opmærksomheden på Jeremias’ ord ved afslutningen af de 70 år. — Dan. 9:2; 2 Krøn. 36:20, 21; Ezra 1:1; Jer. 25:11, 12; 29:10.

38. (a) Hvilken pagt som også omtales af Jesus, fremhæves i Jeremias’ profeti? (b) Hvilket håb om et rige forkyndes?

³⁸ Da Jesus indstiftede fejringen af Herrens aftensmåltid sammen med sine disciple, omtalte han opfyldelsen af Jeremias’ profeti om den nye pagt. Således henviste han til ’den nye pagt i kraft af sit blod’, hvorved deres synder blev tilgivet og de blev samlet som Jehovas åndelige nation. (Luk. 22:20; Jer. 31:31-34) Det er med de salvede der har del i den nye pagt at Kristus indgår en pagt om Riget, for at de skal herske sammen med ham i himmelen. (Luk. 22:29; Åb. 5:9, 10; 20:6) Dette rige omtales adskillige steder i Jeremias’ profeti. Blandt alle fordømmelserne af det troløse Jerusalem pegede Jeremias på dette glimt af håb: „’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg vil oprejse David en retfærdig spire. Ja, en konge skal herske og handle med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.’“ Ja, en konge der kaldes: „Jehova er vor retfærdighed.“ — Jer. 23:5, 6.

39. Hvad giver hjemkomsten af en rest fra Babylon, som forudsagt af Jeremias, forvisning om?

³⁹ Atter taler Jeremias om en genoprettelse: „Og de skal tjene Jehova deres Gud og David deres konge, som jeg vil oprejse dem.“ (30:9) Endelig taler han om det gode ord som Jehova har talt om Israel og Juda: „I de dage og til den tid vil jeg lade retfærdighedens spire fremspire for David.“ Hans afkom bliver mangfoldigt og en søn af ham skal ’herske som konge på hans trone’. (33:15, 21) Lige så sikkert som en rest vendte tilbage fra Babylon, lige så sikkert skal Riget ved denne „retfærdighedens spire“ øve ret og retfærdighed på hele jorden. — Luk. 1:32.

[Fodnote]