Vidste du det?

Hvordan betragtede jødernes religiøse ledere på Jesu tid det jævne folk?

▪ I det første århundrede foragtede det sociale og religiøse hierarki i Israel dem der var ulærde. Farisæerne sagde ved en lejlighed: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ — Johannes 7:49.

Ikkebibelske kilder viser at de privilegerede samfundsgrupper hånligt kaldte de uuddannede masser for ‛am ha’aʹræts, eller „landets folk“. Oprindelig var dette et respektfuldt udtryk der blev anvendt om nogle der boede i et bestemt område. Det indbefattede ikke kun de fattige og jævne mennesker, men også de fremtrædende. — 1 Mosebog 23:7, fodnote; 2 Kongebog 23:35; Ezekiel 22:29.

På Jesu tid blev udtrykket brugt nedsættende om dem man anså for at være uvidende om Moseloven, eller som ikke ned til mindste detalje fulgte de rabbinske overleveringer. Misjna (en samling af kommentarer der blev grundlaget for Talmud) advarer mod at overnatte hos ‛am ha’aʹræts. Ifølge The Encyclopedia of Talmudic Sages sagde den lærde Rabbi Meir fra det andet århundrede: „Når en mand bortgifter sin datter til en am ha’aretz, er det som om han har bundet hende og anbragt hende foran en løve som træder på offeret inden den fortærer det.“ Talmud citerer en anden rabbiner for at sige: „De ulærde vil ikke få en opstandelse.“

Hvad er interessant for bibellæsere at vide om den romerske titel ’kejser’?

▪ Gajus Julius Cæsar blev i år 46 f.v.t. udnævnt til diktator, eller enehersker, i Romerriget. Hans romerske tilnavn, Cæsar, blev derefter forbundet med stillingen som enehersker. (Det danske ord kejser er afledt af det latinske cæsar). Flere af de romerske herskere der kom efter Gajus Julius Cæsar, tog navnet, eller titlen, Cæsar, deriblandt tre kejsere der nævnes ved navn i Bibelen — Augustus, Tiberius og Claudius. — Lukas 2:1; 3:1; Apostelgerninger 11:28.

Tiberius blev kejser i år 14 e.v.t. og regerede i hele den periode hvor Jesus forkyndte. Det var derfor ham der var kejser da Jesus besvarede et skattespørgsmål. Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Tydeligvis var det ikke kun Tiberius Jesus tænkte på. „Kejseren“ betegnede derimod den offentlige myndighed, staten.

Da Paulus i omkring år 58 e.v.t. var ved at blive dømt uretfærdigt, gjorde han brug af sin ret som romersk statsborger til at appellere til kejseren. (Apostelgerninger 25:8-11) Paulus bad ikke specifikt om at blive dømt af Nero, som var kejser på det tidspunkt, men om at blive stillet for Romerrigets øverste domstol.

[Illustration på side 29]

Kejser Tiberius afbildet på en sølvdenar