Markus gav ikke op

MARKUS skrev en af de fire bøger i Bibelen der handler om Jesu liv. Hans bog er den korteste og den der er lettest at læse. Hvem var Markus? Tror du at han kendte Jesus? —a Lad os se hvilke vanskelige prøver han kom ud for, og finde ud af hvorfor han aldrig gav op, men blev ved med at være kristen.

Markus bliver første gang nævnt i Bibelen ved navn efter at kong Herodes Agrippa havde kastet apostelen Peter i fængsel. En nat kom en engel og befriede Peter, der med det samme gik hen til det hus som tilhørte Markus’ mor, Maria, der boede i Jerusalem. Alt dette skete cirka ti år efter at Jesus var blevet slået ihjel i påsken år 33. — Apostelgerninger 12:1-5, 11-17.

Ved du hvorfor Peter tog hen til Marias hus? — Måske kendte han nogle i hendes familie og var klar over at Jesu disciple holdt møder i hendes hjem. Markus’ fætter Barnabas havde været en discipel i lang tid, i hvert fald siden pinsen i år 33. Bibelen nævner at han i forbindelse med pinsen var meget gavmild mod nye disciple. Så Jesus har måske både kendt Barnabas, hans tante Maria og hendes søn Markus. — Apostelgerninger 4:36, 37; Kolossenserne 4:10.

Markus skriver i sit evangelium at der den aften Jesus blev arresteret, var en ung mand til stede der kun var iført en klædning „på den nøgne krop“. Ifølge Markus flygtede den unge mand da fjenderne greb fat i Jesus. Hvem tror du den unge mand kan have været? — Ja, det har sandsynligvis været Markus. Da Jesus og hans apostle tog af sted den aften, har Markus åbenbart hurtigt taget en klædning på og fulgt efter. — Markus 14:51, 52.

Markus havde helt bestemt en god åndelig baggrund. Han har nok været til stede da den hellige ånd blev udgydt på pinsedagen i år 33, og han har haft et nært forhold til trofaste tjenere som for eksempel Peter. Men han fulgtes også med sin fætter Barnabas, som havde hjulpet Saulus ved at præsentere ham for Peter omkring tre år efter at Jesus havde vist sig for Saulus. Flere år senere begav Barnabas sig til Tarsus for at finde Saulus dér. — Apostelgerninger 9:1-15, 27; 11:22-26; 12:25; Galaterne 1:18, 19.

I år 47 blev Barnabas og Saulus udvalgt til at virke som missionærer. De tog Markus med, men af en eller anden ukendt grund forlod han dem og vendte hjem til Jerusalem. Saulus, der senere blev kendt under sit romerske navn Paulus, blev vred. Og han glemte ikke hvad Markus havde gjort, for i hans øjne havde Markus svigtet i alvorlig grad. — Apostelgerninger 13:1-3, 9, 13.

Da Paulus og Barnabas vendte tilbage fra deres missionsrejse, fortalte de om alle de gode resultater der var blevet opnået. (Apostelgerninger 14:24-28) Flere måneder senere planlagde de at tage tilbage igen og besøge dem der var blevet kristne de steder hvor de havde forkyndt. Barnabas ønskede at tage Markus med, men ved du hvad Paulus mente om det? — Han „syntes ikke det var rigtigt“ fordi Markus tidligere havde forladt dem og var taget hjem. Det der nu skete, har sikkert gjort Markus ked af det.

Sindene kom i kog, og efter „et skarpt opgør“ skiltes Paulus og Barnabas. Barnabas tog Markus med for at forkynde på Cypern, og Paulus udvalgte Silas og rejste tilbage for at besøge de nye disciple som planlagt. Hvor må det have pint Markus at han havde skabt splid mellem Paulus og Barnabas. — Apostelgerninger 15:36-41.

Vi ved ikke hvorfor Markus tidligere var taget hjem. Han har sikkert ment at han havde en god grund til det. Under alle omstændigheder var Barnabas åbenbart overbevist om at det ikke ville ske igen. Og han havde ret. Markus gav ikke op! Senere virkede han som missionær sammen med Peter, helt ovre i Babylon. Peter sendte på et tidspunkt hilsener derfra og tilføjede: „Og det gør også Markus, min søn.“ — 1 Peter 5:13.

Peter og Markus havde et nært forhold til hinanden fordi de begge tjente Gud. Det indtryk får man også når man læser Markus’ evangelium, hvor han genfortæller hvad Peter selv havde oplevet. Man kan for eksempel sammenligne beretningerne om en storm på Galilæas sø. Markus tilføjer detaljer om hvor Jesus sov i båden, og hvad han sov på. Det var noget en fisker som Peter ville lægge mærke til. Skal vi ikke se det selv ved at læse og sammenligne beretningerne i Mattæus 8:24, Markus 4:37, 38 og Lukas 8:23?

Da Paulus var fængslet i Rom, roste han Markus for at han loyalt støttede ham. (Kolossenserne 4:10, 11) Og da Paulus senere sad fængslet samme sted igen, skrev han til Timoteus og bad ham tage Markus med sig, for som han sagde: „Han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ (2 Timoteus 4:11) Markus fik virkelig store tjenesteopgaver fordi han ikke gav op!