JOSEF FRA ARIMATÆA vidste knap nok selv hvordan han havde fået mod til at træde frem for den romerske statholder Pontius Pilatus, der var kendt for at være meget stædig. Men hvis Jesus skulle have en værdig begravelse, var nogen nødt til at spørge Pilatus om lov til at få liget udleveret. Det viste sig at mødet med Pilatus gik bedre end Josef måske havde forventet, for da Pilatus fik bekræftet at Jesus var død, efterkom han anmodningen. Josef skyndte sig nu tilbage til det sted hvor Jesus var blevet henrettet. – Mark. 15:42-45.

MEDLEM AF SANHEDRINET

I Markusevangeliet omtales Josef som “et agtet medlem af rådet”. Ud fra sammenhængen kan man se at rådet er Sanhedrinet, jødernes højesteret og administrerende myndighed. (Mark. 15:1, 43) Josef var altså en af folkets ledere, og det var derfor han kunne få lov til at mødes med den romerske statholder. Derudover var Josef en rig mand. – Matt. 27:57.

Der står også om ham at han “ventede på Guds rige”, hvilket måske er forklaringen på at han blev en af Jesus’ disciple. (Mark. 15:43; Matt. 27:57) En stærk længsel efter sandhed og retfærdighed kan have været det der fik ham til at føle sig tiltrukket af det budskab Jesus forkyndte.

TAGER MOD TIL SIG

I tiden omkring Jesus’ død ser det ud til at Josef overvandt sin frygt og besluttede sig for at støtte disciplene. Det kan man udlede af ordene i Markus 15:43: “Han tog mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme.”