Hvad siger Bibelen?

Skal kristne kunne tage på slanger?

I SMÅ kirker samles de troende. Her spiller de på elguitarer og synger gospelmusik, opsender bønner om helbredelse og taler i såkaldte „nye tunger“ under ekstase, alt imens de lytter til prædikener. Sceneriet minder meget om det man kan se hos pinsebevægelsen og andre karismatiske trossamfund i kristenheden. Og nu kommer giften, ilden og slangerne frem.

Giften er sædvanligvis stryknin opløst i vand. Ilden kommer fra en acetylen-flamme eller fra en antændt, petroleumsvædet klud; og slangerne er som regel klapperslanger eller kobberhoveder, som er ret almindelige i den amerikanske bjergkæde Appalacherne, hvor disse trossamfund er mest udbredt. Når de troende „føler ånden komme over sig“, drikker de giften og stikker hænderne ind i flammen, og nogle tager på slangerne, svøber dem om armene eller skuldrene og trykker dem ind mod kroppen. Hvorfor gør de dette?

„Jeg tager på slanger fordi det står i Bibelen som et bud,“ svarer Dewey, overhovedet for en lille kirke i West Virginia.a Han hævder at være blevet bidt 106 gange og kan fremvise bidsår som bevis. Men byder Bibelen kristne at tage på slanger?

„Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve“

„Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed,“ siger Bibelen i Første Johannesbrev 4:8. Ville en kærlig Gud forlange at hans tilbedere påførte sig selv unødig smerte? „Det gør ondt at blive bidt,“ fortæller Dewey. „Smerten er 100 gange så stærk som tandpine . . . Det føles som om man brænder.“ De fleste overlever slangebid, men snesevis af dødsfald er blevet dokumenteret, deriblandt Deweys søsters død i 1961.

Kristne har naturligvis altid været rede til at dø for deres tro; men når de er blevet slået ihjel har det generelt været fordi de ikke ville gå på kompromis med Bibelens principper. Da Satan opfordrede Jesus til unødigt og overlagt at bringe sit liv i fare ved at springe ud fra templets tinde i Jerusalem, svarede Jesus ham: „Der står også skrevet: ’Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.’“ (Mattæus 4:7) Sætter man ikke Gud på prøve og udfordrer ham formasteligt når man leger med slanger, ild og gift? Er det ikke grov mangel på tro, et forsøg på at tvinge Gud til at udføre iøjnefaldende gerninger for at bevise at hans ord taler sandt?

Hvad befaler Bibelen?

De der tager på slanger hævder med henvisning til Markus 16:17, 18, at Guds ord befaler dette. Ifølge King James-oversættelsen lyder disse vers: „Og disse tegn skal følge dem der tror: I mit navn skal de uddrive djævle; de skal tale med nye tunger; de skal tage slanger op; og hvis de drikker noget dødbringende, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på de syge, og disse skal blive raske.“

Indledningsvis må det bemærkes at næsten samtlige bibelkyndige er enige om at disse vers ikke oprindelig hørte til Markusevangeliet. „Den tvivlsomme ægthed af vers 9-20 gør det uklogt at bygge et lærepunkt eller basere en erfaring på dem (især vers 16-18),“ påpeger den kendte kommentator Charles Ryrie.

De der tager på slanger som et led i deres gudsdyrkelse, tager sjældent synderlig notits af hvad bibelkyndige mener om ægtheden af Markus 16:9-20. Versene er med i King James-oversættelsen, der for de fleste af dem er den eneste pålidelige bibeludgave, og dermed regner de emnet for uddebatteret.

Men selv hvis versene var autentiske, befaler de ikke at man skal tage på slanger eller drikke gift, og der står intet om ild. De kan altså ikke læses som et krav til kristne. Da apostelen Paulus blev bidt af en slange på Malta (Melita, KJ), var det fordi den tilfældigvis befandt sig i et bundt tørre grene som han lagde på et bål. Og da han af Gud var blevet beskyttet mod overlast, rakte han ikke slangen til de omkringstående, men „rystede . . . det giftige dyr af i ilden“. Han følte heller ingen brændende smerte sådan som de der i nutiden tager på slanger gør; han „led ingen skade“. — Apostelgerninger 28:3-6.

En trosprøve?

Ifølge The Encyclopaedia of American Religions er det en forholdsvis ny foreteelse at tage på slanger. Vi læser: „I 1909 blev George Went Hensley, en ung mand fra det landlige Grasshopper Valley, overbevist om at passagen i Markus 16:17, 18, der omtaler slanger og gift, var et bud. Han fangede en klapperslange, og nogle dage efter tog han den frem midt under en gudstjeneste i det nærliggende Sale Creek for at de øvrige kirkegængere kunne tage på den som en trosprøve.“ Men hverken Bibelen eller historien siger at de kristne i aposteltiden udsatte sig selv eller andre for sådanne ’trosprøver’.

Overvej også følgende: Paulus blev af Gud benyttet til at oprejse døde, men han tog fornuftige forholdsregler af hensyn til sit eget og sine medarbejderes helbred. (1 Timoteus 5:23; 2 Timoteus 4:13) Paulus forsøgte ikke at skabe en anledning til at oprejse døde.

Kristne tilskyndes følgelig ikke til at påføre sig selv smerter og sår ved slangebid, men til at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste’. (Romerne 12:1) Paulus befaler ikke kristne at bevise deres tro ved dumdristighed, men giver det fornuftige råd: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Efterprøv din tro i lyset af Guds ord. Når du ærligt ransager dig selv og sammenholder din tro med Bibelen, vil du kunne fastslå om din tro kan bestå den altafgørende prøve: At blive godkendt af Gud.

[Fodnote]