Hvad siger Bibelen?

Findes der en Djævel?

VAR du mørkeræd som barn? Havde du en forestilling om at der lurede et uhyre uden for dit vindue som kun ventede på at tage dig fra dine forældre? Nu, hvor du som voksen er i stand til at beskæftige dig med saglige informationer og tænke mere rationelt, virker det du var bange for som barn helt absurd. Derfor siger nogle kritikere: „Hvorfor så ikke gå et skridt videre og slet og ret betragte Djævelen som et produkt af et barns fantasi?“

Vil det sige at Djævelen slet ikke findes? Det er faktisk hvad et religiøst skrift hævder: „Bibelen siger intet om et sådant ondskabens uhyre,“ hedder det. „Udtrykkene Djævelen og Satan dækker blot over . . . syndens og ondskabens lov som er en iboende del af den menneskelige natur.“ Eller som en søndagsskolelærer i De Forenede Stater siger: „Mennesker er de eneste djævle der findes.“ Virker det alt sammen meget enkelt — måske lidt for enkelt?

Forklarer menneskets opførsel

Hvis mennesker er de eneste djævle, hvorfor viser de fleste som enkeltpersoner da omsorg for deres families ve og vel? For eksempel sørger de fleste for mad til deres familie; de forgifter ikke sig selv med fuldt overlæg, og de undgår livstruende situationer. Det kan man ikke kalde djævelsk! Men når de selv samme mennesker optræder samlet, som en blok af nationer, bliver de af en eller anden årsag blinde for hvad der tjener deres fælles velfærd. I dette fællesskab lader de overskudslagre af fødevarer rådne op i stedet for at give dem til den sultende befolkning. De forurener jordens miljø. De opruster til gensidig udslettelse i en atomkrig. En mærkelig selvdestruktiv opførsel!

Hvad er årsagen til denne blinde plet hos mennesket? Skyldes det massepåvirkning? Eller nogle få ufornuftige ledere? Der er ganske givet mere involveret end det. Men kun Bibelen afslører at der er en som ’har forblindet forstanden’ hos de ikketroende i den verdensomspændende ’tingenes ordning’. Hvem er det? Det er „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Satan manipulerer så dygtigt med den organiserede menneskehed at Bibelen ligefrem kalder ham denne verdens „gud“. — 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 12:9.

Denne „gud“ er ikke et uhyre der gemmer sig uden for dit vindue. Nej, han er en mægtig, politisk strateg, en usynlig åndeskabning der i et forgæves forsøg på at bryde Jesu uangribelighed kunne tilbyde ham alle verdens riger. (Lukas 4:6, 7) Satan havde åbenbart før givet magt til andre, for Daniels bog i Bibelen viser at oprørske engle havde modtaget magten over verdensrigerne som stedfortrædere for ham — med officielle titler som „Persiens fyrste“ og „Grækenlands fyrste“. — Daniel 10:20, 21.

Satan har således opbygget en mægtig organisation — både som den synlige verdens hersker og som de usynlige dæmoners hersker. (Johannes 14:30; 16:11; Mattæus 12:24) Disse oplysninger om at Djævelen leder en verdensomspændende organisation sætter tingene på plads.

Derfor leder han en organisation

Ligesom en mafialeder måske kan styre mange ulovlige foretagender — såsom narkotikahandel, prostitution, tyveri, spil, smugling og så videre — uden at afsløre sig selv over for alle sine underordnede, således benytter Satan også en organisation til at styre mange flere mennesker end han ville formå at styre alene. Hvilken strategi benytter han? Ud over at plage enkeltpersoner styrer han og dæmonerne mennesker i store grupper som om de var flokke af kvæg. Han behøver ikke at påvirke hver enkelt personligt, men kan blot lede nogle få af de førende i flokken, så vil hovedparten følge efter. Derefter behøver han kun at koncentrere sig om de vildfarne.

Ja, Djævelen findes virkelig. Hans sande identitet har imidlertid ikke megen lighed med den måde han parodieres på i tegnefilm eller fremstilles på i teologernes uklare teorier. Uklare? Ja, som bogen Satan, A Portrait bemærker: „Troen på Satan blev svækket“ i det 19. århundrede, og teologerne „bestræbte sig på at forklare Satan som alt andet end en personlig åndeskabning“.

Hvem fortæller sandheden om Djævelen?

Den villighed som religionerne i vor tid viser til at betvivle det Bibelen siger om Djævelen, appellerer til et materialistisk samfund der ikke længere har noget forhold til Gud. Ruth Ansher skriver i sin bog The Reality of the Devil: „I dag er Djævelen forsvundet, og . . . Gud selv har trukket sig tilbage til periferien.“

Ved at betvivle Bibelens udtalelser har moderne religiøse ’eksperter’ ignoreret netop den faktor der sætter historien i perspektiv. Det er som den rumænske dramatiker Eugène Ionesco har indrømmet over for en tysk avis: „Historien ville være fuldstændig meningsløs hvis vi lod det dæmoniske element ude af betragtning.“ — Welt am Sonntag, 2. september 1979.

Findes der nogen som har mod til at stå frem og fortælle sandheden om Djævelens rolle i vor tids verdenskrise? Ja, afgjort! Ved et stævne i 1928 blev „En Erklæring imod Satan og for Jehova“ enstemmigt vedtaget. Den forpligtede Jehovas Vidner til at kundgøre at det kommende store slag ved Harmagedon snart ville sætte en stopper for Satan og hans onde organisation.

Historien har i sandhed vist at Djævelen er en fjende — en virkelig fjende for hver enkelt af os. Men Jehova har tydeligvis ikke ladt os i stikken. Vi vil derfor opfordre dig til at lære mere om hvordan vi står Djævelen imod. Det er indsatsen værd, for at „vi ikke skal blive overlistet af Satan; hans planer er vi jo ikke uvidende om“. — 2 Korinther 2:11.

[Tekstcitat på side 13]

„I dag er Djævelen forsvundet, og . . . Gud selv har trukket sig tilbage til periferien.“

[Illustration på side 12]

Den virkelige Djævel har ikke megen lighed med religiøse billeder eller med uklare teologiske teorier

[Kildeangivelse]

Gustave Doré