Marias optagelse i himmelen — et dogme åbenbaret af Gud?

DOGMET om at Maria, Jesu moder, blev optaget legemligt i himmelen har længe været dyrebart for millioner af katolikker. Historikeren George William Douglas siger: „Jomfru Marias optagelse i himmelen er [længe] blevet fejret som den vigtigste af festerne for hende og en af kirkeårets største højtider.“

Katolske teologer indrømmer imidlertid at Bibelen ikke nævner noget om at Maria blev optaget i himmelen. Og få katolikker er klar over at dette skattede dogme i århundreder har været et bittert stridsspørgsmål. Hvordan gik det da til at kirken antog dogmet om Marias optagelse i himmelen?a Er der grund til at tro at det er guddommeligt åbenbaret? Svaret på disse spørgsmål er ikke blot af teoretisk karakter. De har stor betydning for alle der elsker sandheden.

Dogmets udvikling

Det vil måske overraske dig at tanken om at Maria blev optaget i himmelen var fuldstændig fremmed for de kristnes tankegang i de første århundreder efter Jesu død. Den katolske teolog Jean Galot skriver i L’Osservatore Romano: „I begyndelsen blev Marias død ikke ihukommet i det kristne samfund.“

Efter at treenighedslæren fik officiel status i kirken begyndte Maria imidlertid at spille en stadig større rolle. Hun fik tildelt majestætiske titler og beskrivelser som „Guds moder“, „undfanget uden synd“, „Midlerinde“ og „Himmeldronning“. Jean Galot mener at med tiden „kunne den oprindelige traditions tavshed med hensyn til Marias død ikke fuldt ud tilfredsstille de kristne der betragtede Maria som fuldkommen og ønskede at tilbede hende. Derfor tog beskrivelserne af optagelsen, som var produkt af folkelige forestillinger, efterhånden form.“

I det fjerde århundrede begyndte apokryfer som handlede om Marias himmeloptagelse at cirkulere. Disse skrifter indeholdt fantasifulde beretninger om Marias formodede optagelse i himmelen. Tag for eksempel det skrift der hedder „Guds hellige Moders søvn“. Det er blevet tilskrevet ingen ringere end apostelen Johannes, men er sandsynligvis først blevet til næsten 400 år efter Johannes’ død. Ifølge denne uægte beretning blev Kristi apostle mirakuløst samlet hos Maria og så hende helbrede de blinde, de døve og de halte. Til sidst hedder det at apostlene hørte Herren sige til Maria: „Se, fra nu af skal dit dyrebare legeme overføres til Paradis, og din hellige sjæl skal være i himlene i min Faders skatkamre i strålende lys, hvor der til stadighed er fred og glæde blandt de hellige engle.“

Hvordan reagerede de troende på disse skrifter? Mariologen René Laurentin forklarer: „Reaktionerne var vidt forskellige. De mest godtroende bliver uden eftertanke betaget af den smukke histories skønhed. Andre foragter disse ulogiske historier, som ofte er selvmodsigende og uden autoritet.“ Optagelsesteorien måtte derfor kæmpe længe for officiel anerkendelse. Forvirringen blev større af at man nogle steder ærede formodede relikvier fra Marias legeme. Det var vanskeligt at forlige dette med troen på at hendes legeme var blevet optaget i himmelen.

I det 13. århundrede hævdede Thomas fra Aquino, ligesom mange andre teologer, at det ikke var muligt at definere Marias optagelse i himmelen som dogme, eftersom „Skriften ikke lærer det“. Troen på det blev imidlertid stadig mere populær, og det vrimlede med afbildninger af Marias formodede optagelse i himmelen fra agtede kunstnere som Rafael, Correggio, Tizian, Carracci og Rubens.

Først for nylig er der kommet en afgørelse i sagen. Ifølge jesuitten Giuseppe Filograssi fortsatte katolske lærde i første halvdel af vort århundrede med at udgive „afhandlinger der ikke altid var positive“ over for optagelsesteorien. Selv paver som Leo XIII, Pius X og Benedikt XV „var meget fåmælte om spørgsmålet“. Men den 1. november 1950 gjorde kirken sin stilling op. Pave Pius XII proklamerede: „Vi definerer det som et dogme åbenbaret af Gud at Guds uplettede Moder, Maria evig jomfru, da hendes jordiske livsløb var til ende, blev optaget i legeme og sjæl til himmelsk herlighed.“ — Munificentissimus Deus.

Det var ikke længere valgfrit for katolikker at tro på Marias legemlige optagelse i himmelen — nu var det et kirkeligt dogme. Pave Pius XII erklærede at „hvis nogen . . . med vilje vover at benægte eller betvivle, hvad der er defineret af Os, skal han vide, at han med sikkerhed har forladt den guddommelige og katolske tro“.

Hvad Bibelen siger

Men på hvilket grundlag baserer kirken sit dristige standpunkt? Pave Pius XII erklærede at dogmet om optagelsen i himmelen har „sit ultimative grundlag i Den Hellige Skrift“. Blandt de skriftsteder der ofte citeres som bevis for Marias optagelse er Lukas 1:28, 42. Her siges der om Maria: „Hil dig, fuld af Naade! Herren er med dig. Velsignet er du iblandt Kvinderne . . . og velsignet er dit Livs Frugt!“ (Rosenørn-Lehn) Fra katolsk side hævder man at eftersom Maria var „fuld af nåde“, kan hun ikke være blevet underlagt døden. Og da hun var „velsignet“ ligesom ’sit livs frugt’, må hun have haft privilegier svarende til Jesu privilegier — deriblandt hans himmelfart. Synes du at dette ræsonnement lyder fornuftigt?

Sprogforskere siger at udtrykket „fuld af nåde“ er en upræcis oversættelse og at det oprindelige græske udtryk hos Lukas mere korrekt kan gengives „genstand for Guds gunst“. Peter Schindler gengiver Lukas 1:28 således: „Til Lykke, Du højt benaadede.“ Der er intet grundlag for at konkludere at Maria blev optaget til himmelen i sit legeme blot fordi hun var ’højt benådet’ af Gud. Den første kristne martyr, Stefanus, bliver ligeledes i den katolske bibeloversættelse Rosenørn-Lehn kaldt højt benådet, eller „fuld af Naade“ — men han siges ikke at være blevet oprejst i legemet. — Apostelgerninger 6:8.

Omtales Maria da ikke som velsignet? Jo, men interessant nok blev en kvinde ved navn Jael på Israels dommeres tid også betragtet som „velsignet blandt kvinder“. (Dommerne 5:24, da. aut.) Ingen vil påstå at Jael også blev optaget til himmelen i legemet. Desuden bygger hele tanken om Marias optagelse i himmelen på den forudsætning at Jesus selv fór til himmelen i kødet. Bibelen siger imidlertid at han blev „gjort levende“, eller oprejst, „i Ånden“. (1 Peter 3:18, da. aut; jævnfør Første Korintherbrev 15:45.) Apostelen Paulus siger videre: „Kød og Blod kan ikke faa nogen Del i Guds Rige.“ — 1 Korinther 15:42-50, Rosenørn-Lehn.

Bibelen taler ganske vist om en himmelsk opstandelse for trofaste kristne som er salvet med ånden. Men af Første Thessalonikerbrev 4:13-17 fremgår det klart at denne opstandelse ikke ville begynde før „Herrens nærværelse“, i de sidste dage af denne onde tidsalder. Indtil da ville Maria sove i døden, sammen med tusinder af andre trofaste kristne. — 1 Korinther 15:51, 52.

Maria — en troens kvinde

Det der hidtil er sagt skal ikke tages som udtryk for manglende respekt for Maria. Der er ingen tvivl om at Maria var en eksemplarisk kvinde hvis tro er værd at efterligne. Hun tog villigt imod det privilegerede ansvar at blive moder til Jesus, med alle de trængsler og ofre det indebar. (Lukas 1:38; 2:34, 35) Sammen med Josef opdrog hun Jesus i guddommelig visdom. (Lukas 2:51, 52) Hun blev hos Jesus mens han blev pint på marterpælen. (Johannes 19:25-27) Og som en trofast discipel blev hun lydigt i Jerusalem og oplevede udgydelsen af Guds ånd på Pinsedagen. — Apostelgerninger 1:13, 14; 2:1-4.

Et forvrænget billede af Maria er hverken til ære for Skaberen eller Maria. Dogmet om Marias optagelse i himmelen styrker den grundløse påstand om at Maria går i forbøn hos Faderen. Fremholdt Jesus Kristus nogen sinde denne tanke? Nej, tværtimod sagde han: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.“ (Johannes 14:6, 14; jævnfør Apostelgerninger 4:12.) Ja, kun Jesus Kristus, ikke Maria, kan gå i forbøn hos Skaberen. Det er gennem Jesus — og ikke Maria — at vi bør nærme os vor Livgiver for at finde „Hjælp, naar vi har den behov“. — Hebræerne 4:16, Rosenørn-Lehn.

Det kan godt være vanskeligt for nogle at se sandheden om Maria i øjnene. Det kan betyde at man må opgive skattede trosartikler og forestillinger. Men selv om det kan gøre ondt vil sandheden til sidst ’frigøre én’. (Johannes 8:32) Jesus sagde at hans Fader søgte dem der ville tilbede „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) Disse ord er en udfordring for oprigtige katolikker.

[Fodnote]

[Ramme på side 27]

Døde Maria?

Døde Maria før sin formodede optagelse i himmelen? Dette spørgsmål volder katolske teologer hovedbrud. Nuovo dizionario di teologia påpeger at „det ville være vanskeligt at tildele Maria immunitet over for døden, hvilket ikke engang Kristus havde“. På den anden side skaber det også vanskeligheder at sige at hun døde. Teologen Kari Børresen bemærker at „døden er straffen for arvesynden, som, ifølge [læren om „den uplettede undfangelse“] ikke havde magt over Maria“. Hvorfor skulle hun dø? Pave Pius XII gik omhyggeligt uden om spørgsmålet om Marias død da han definerede dogmet om hendes optagelse i himmelen.

Heldigvis er Bibelens lære ikke præget af en sådan forvirring. Ingen steder hverken lærer eller antyder Bibelen at Maria blev frembragt ved ’uplettet undfangelse’. Tværtimod viser den at Maria var et ufuldkomment menneske med behov for genløsning. Efter Jesu fødsel drog hun således til templet og bragte et syndoffer til Gud. (3 Mosebog 12:1-8; Lukas 2:22-24) Som alle andre ufuldkomne mennesker døde Maria til sidst. — Romerne 3:23; 6:23.

Denne enkle sandhed står i stærk kontrast til de ubesvarede spørgsmål som dogmet om Marias optagelse i himmelen rejser.

[Illustration på side 26]

’Marias himmelfart’, af Tizian (cirka 1488-1576)

[Kildeangivelse på side 26]

Giraudon/​Art Resource, N.Y.

[Illustration på side 28]

Ved at bringe et syndoffer i templet efter Jesu fødsel erkendte Maria at hun var en synder med behov for genløsning