Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere
„Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — MATTÆUS 7:21.
1. Hvad skal Jesu disciple blive ved med?
BLIV ved med at bede. Bliv ved med at søge. Og bliv ved med at banke på. Ja, vær vedholdende med hensyn til at bede, studere og handle efter Jesu udtalelser som de kommer til udtryk i Bjergprædikenen. Jesus gør her sine disciple opmærksomme på at de er jordens salt og har et livsbevarende budskab som er krydret med salt. Dette budskab må de ikke udvande så det berøves sin kraft, smag eller livsbevarende evne. Disciplene er verdens lys, idet de genspejler lyset fra Jesus Kristus og Jehova Gud ikke blot i ord, men også i gerning. Deres gode gerninger skinner lige så klart som deres oplysende ord — og måske stærkere i en verden der er vant til farisæisk hykleri hos både politiske og religiøse ledere, som siger så meget og gør så lidt. — Mattæus 5:13-16.
2. Hvad formaner Jakob os til, men hvilken magelig og forkert holdning indtager nogle?
2 Jakob formaner: „Bliv ordets gørere og ikke blot dets hørere, ellers fører I jer selv bag lyset.“ (Jakob 1:22) Mange fører sig selv bag lyset ved at sige: ’Én gang frelst, altid frelst’ — som om de blot kunne læne sig mageligt tilbage og vente på den himmelske løn. Det er en vildfarelse og et tomt håb. „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:13) For at få evigt liv må man være „trofast indtil døden“. — Åbenbaringen 2:10; Hebræerne 6:4-6; 10:26, 27.
3. Hvad lærer Jesus os i Bjergprædikenen om det at dømme?
3 Fortsættelsen af Bjergprædikenen er rig på leveregler fra Jesu mund. Kristne må for eksempel arbejde på at efterleve følgende enkle påbud angående en af vore mest indgroede tilbøjeligheder: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt; for med den dom I dømmer med, vil I blive dømt; og med det mål I udmåler med, vil I få udmålt. Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: ’Lad mig tage splinten ud af dit øje,’ når, se, der er en bjælke i dit eget øje? Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ — Mattæus 7:1-5.
4. Hvilken vejledning føjer Lukas’ beretning til, og hvad medfører det at rette sig efter den?
4 I Lukas’ gengivelse af Bjergprædikenen lærer Jesus sine tilhørere at de ikke skal være kritiske, men i stedet ’blive ved med at frikende’, det vil sige tilgive deres næstes fejl. Det ville få andre til at reagere på samme måde, som Jesus sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Lukas 6:37, 38.
5. Hvorfor er det meget lettere at se andres mangler end sine egne?
5 På grund af deres overleveringer dømte det første århundredes farisæere i regelen andre hårdt. Denne vane skulle enhver af Jesu tilhørere aflægge. Det er meget lettere at få øje på strået i andres øjne end bjælken i sit eget — det stiver nemlig ens selvfølelse af! Som én har sagt: „Jeg elsker at kritisere andre, for så føler jeg mig så godt tilpas!“ Ved at kritisere andre føler man måske at man kompenserer for sine egne mangler, som man helst vil dække over. Men hvis vejledning er påkrævet, bør den gives i mildhedens ånd; den der irettesætter andre, bør hele tiden minde sig selv om sin egen ufuldkommenhed. — Galaterne 6:1.
Prøv at forstå før du dømmer
6. Hvad må danne grundlag for vore domme, og hvor bør vi søge hjælp for ikke at blive for kritiske?
6 Jesus kom ikke for at dømme verden, men for at frelse den. Alle hans domme byggede på det budskab Gud havde givet ham at fortælle, og ikke på hans egen mening. (Johannes 12:47-50) Også vore domme bør stemme overens med Guds ord. Vi må tæmme den menneskelige trang til dømmesyge, og vi bør vedholdende bede Jehova om hjælp: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer. For enhver der beder, får, og enhver der søger, finder, og for enhver der banker på, vil der blive lukket op.“ (Mattæus 7:7, 8) Selv Jesus sagde: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 5:30.
7. Hvilken vane bør vi opdyrke for at kunne leve efter „den gyldne regel“?
7 Vi bør vænne os til ikke at dømme andre, men prøve at forstå dem ved at sætte os i deres sted. Det er ikke let, men det er nødvendigt hvis vi skal leve efter det som Jesus derefter sagde og som siden er blevet kaldt „den gyldne regel“: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem; det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“ (Mattæus 7:12) Disciple af Jesus må derfor have en fintmærkende fornemmelse af hvordan andre har det mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. De må forstå andres behov og være personligt interesserede i at hjælpe dem. (Filipperne 2:2-4) Flere år senere skrev Paulus: „Hele loven er opfyldt i én udtalelse: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ — Galaterne 5:14.
8. Hvilke to veje talte Jesus om, og hvorfor vælger det store flertal en bestemt vej?
8 Jesus fortsatte: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Nu som dengang vælger mange vejen til undergang. På denne brede vej kan folk mene hvad de vil og leve som det passer dem, uden regler, forpligtelser eller krav. Det ligger dem fjernt at følge opfordringen: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør!“ — Lukas 13:24.
9. Hvad kræver det at vandre ad den smalle vej, og hvilken advarsel giver Jesus dem der går ad den?
9 Men det er den snævre dør der åbner for vejen til evigt liv. Det kræver selvbeherskelse at færdes på den. Man må måske tugte sig selv, ransage sine motiver og efterprøve alvoren af sin indvielse. Når der opstår forfølgelse bliver vejen ujævn, og det kræver udholdenhed at fortsætte. Til dem der går ad denne vej siger Jesus advarende: „Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som inderst inde er glubske ulve.“ (Mattæus 7:15) Dette var en rammende beskrivelse af farisæerne. (Mattæus 23:27, 28) De havde „taget sæde på Moses’ stol“ og hævdede at tale på Guds vegne, mens de fulgte menneskers overleveringer. — Mattæus 23:2.
Hvordan farisæerne ’lukkede riget’
10. Hvordan søgte de skriftlærde og farisæerne at ’lukke himlenes rige for folk’?
10 Det jødiske præsteskab forsøgte tilmed at spærre vejen for dem der gerne ville gå ind ad den snævre port. „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I lukker himlenes rige for folk; I går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind.“ (Mattæus 23:13) Farisæerne gjorde netop det som Jesus havde advaret om. De ’afviste Jesu disciples navn som ondt for Menneskesønnens skyld’. (Lukas 6:22) Den blindfødte mand der blev helbredt af Jesus troede på at Jesus var Messias og blev derfor udstødt af synagogen. Hans forældre frygtede for at det samme skulle overgå dem og ville derfor ikke udtale sig. Andre der troede at Jesus var Messias, nølede af samme grund med at indrømme dette offentligt. — Johannes 9:22, 34; 12:42; 16:2.
11. Hvilke frugter kan man kende kristenhedens gejstlighed på?
11 „I kan kende dem på deres frugter,“ sagde Jesus. „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter.“ (Mattæus 7:16-20) Samme regel gælder den dag i dag. Mange af kristenhedens gejstlige siger ét og gør noget andet. De påstår at de fremholder Bibelens lære, men er samtidig tilhængere af gudsbespottelige læresætninger som treenigheden og et brændende helvede. Andre fornægter genløsningen, forkynder udviklingsteorien frem for skabelseslæren og giver letkøbte råd for at kildre folks ører. Mange gejstlige er ligesom farisæerne pengekære og franarrer deres hjorde millionbeløb. (Lukas 16:14) Alle råber de: „Herre, Herre,“ men Jesus svarer dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:21-23.
12. Hvorfor er nogle holdt op med at gå på den snævre vej, og hvad har det medført?
12 I dag er nogle holdt op med at vandre ad den snævre vej. De siger at de elsker Jehova, men de adlyder ikke hans befaling om at forkynde. De siger at de elsker Jesus, men de giver ikke hans får føde. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Johannes 21:15-17; 1 Johannes 5:3) De ønsker ikke at dele kår med dem der går i Jesu fodspor. De finder den trange vej for snæver. De er blevet trætte af at gøre godt. „De udgik fra os, men de var ikke af vor slags; for hvis de havde været af vor slags, ville de være forblevet hos os.“ (1 Johannes 2:19) De vendte tilbage til mørket, men „hvor stort er . . . ikke dette mørke“! (Mattæus 6:23) De har tilsidesat Johannes’ indtrængende opfordring: „Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ — 1 Johannes 3:18.
13, 14. Med hvilken billedtale belyste Jesus hvorfor vi bør følge hans vejledning, og hvorfor var denne billedtale meget sigende for indbyggere i Palæstina?
13 Jesus sluttede Bjergprædikenen med en slående billedtale: „Derfor kan enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen.“ — Mattæus 7:24, 25.
14 I Palæstina kunne voldsomme regnskyl forvandle de tørre kløfter til rivende floder. Huse blev kun stående hvis de var opført på fast klippegrund. Lukas’ beretning viser at manden „gravede og gik dybt ned og lagde grundvold på klippen“. (Lukas 6:48) Det var anstrengende, men lønnede sig da uvejret kom. Tilsvarende vil vi blive belønnet for at have opbygget kristne egenskaber på grundlag af Jesu ord når modstandens flodbølge rammer.
15. Hvad fører det til når man følger menneskers overleveringer frem for at adlyde Jesu ord?
15 Det andet hus var bygget på sand: „Endvidere kan enhver som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, sammenlignes med en tåbelig mand som byggede sit hus på sandet. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og ramte det hus, og det styrtede sammen, og sammenstyrtningen var stor.“ Sådan går det dem der siger „Herre, Herre,“ men ikke handler efter Jesu ord. — Mattæus 7:26, 27.
„Ikke som deres skriftlærde“
16. Hvordan virkede Bjergprædikenen på tilhørerne?
16 Hvilken virkning havde Bjergprædikenen? „Da nu Jesus havde sluttet denne tale, var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på; for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som deres skriftlærde.“ (Mattæus 7:28, 29) Det gjorde dybt indtryk på dem at lytte til en der talte med en sådan uhørt myndighed.
17. Hvad måtte de skriftlærde ty til for at give deres lære gyldighed, og hvad hævdede de vedrørende afdøde vismænd de citerede?
17 Som det fremgår af følgende historiske beretning, talte de skriftlærde aldrig med deres egen myndighed: „De skriftlærde fandt støtte for deres lære i overleveringerne og hos deres forfædre, og ingen skriftlærds prædiken havde nogen gyldighed eller værdi uden [henvisningen] . . . Rabbinerne har en overlevering eller . . . De vise mænd siger eller [henvisning til] et lignende, traditionelt orakel. Hillel den Store forklarede sandfærdigt og efter overleveringen et bestemt anliggende; ’men skønt han forelæste over emnet hele dagen, . . . antog de ikke hans lære før han omsider sagde: „Sådan har jeg hørt af Sjemaja og Abtaljon [autoriteter før Hillel].“’“ (A Commentary on the New Testament From the Talmud and Hebraica af John Lightfoot) Farisæerne påberåbte sig endog støtte hos for længst afdøde vismænd: „De retfærdiges læber mumler fra graven med den der i deres navn gengiver en lære fra loven.“ — Torah — From Scroll to Symbol in Formative Judaism.
18. (a) Hvori adskilte Jesu undervisning sig fra de skriftlærdes? (b) Hvad gjorde Jesu undervisning så enestående?
18 De skriftlærde citerede afdøde mænd som autoriteter, hvorimod Jesus talte med myndighed fra den levende Gud. (Johannes 12:49, 50; 14:10) Rabbinerne trak hengemt vand op af lukkede cisterner; Jesus åbnede for kilder med frisk vand der slukkede den indre tørst. Han bad og mediterede hele natten, og hans ord nåede hidtil uanede dybder i tilhørerne. Han talte med en sådan magt og myndighed at selv de skriftlærde, farisæerne og saddukæerne efterhånden blev bange for at betvivle den mere. (Mattæus 22:46; Markus 12:34; Lukas 20:40) Aldrig havde noget menneske talt således! Da Bjergprædikenen var til ende, var folkeskarerne forbløffede!
19. Hvordan ligner Jehovas vidners undervisningsmetoder dem Jesus anvendte i Bjergprædikenen?
19 Ser vi noget lignende i dag? Ja, for Jehovas vidner anvender lignende fremgangsmåder. En vi besøger siger måske: „Min kirke lærer at jorden bliver brændt op.“ Og vi svarer: „Din egen bibel siger i Prædikeren 1:4: ’Jorden står til evig tid.’“ Den besøgte siger overrasket: „Jeg vidste ikke at det stod i Bibelen!“ En anden siger: „Jeg har altid hørt at syndere bliver brændt i helvede.“ Og vi svarer: „Men din egen bibel siger i Romerbrevet 6:23: ’Syndens løn er døden.’“ Eller den besøgte kommer ind på treenighedslæren: „Vores præst siger at Jesus og hans Fader er lige i magt.“ Og vi svarer: „Men i Johannes 14:28 citerer din bibel Jesus for at sige: ’Faderen er større end jeg.’“ En anden siger måske: „Jeg har lært at Guds rige er inden i os.“ Og du svarer: „I Daniel 2:44 siger din bibel: ’I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå . . . det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.’ Hvordan kan det da være noget inden i os?“
20. (a) Hvilken forskel er der på Jehovas Vidners undervisning og den navnkristne gejstligheds undervisning? (b) Hvad er det nu på høje tid at gøre?
20 Jesus talte med myndighed fra Gud. Jehovas vidner taler med myndighed fra Guds ord. Kristenhedens gejstlighed forkynder religiøse overleveringer som er besmittet med læresætninger der stammer fra Babylon og Ægypten. Når oprigtige kirkemedlemmer hører deres opfattelser blive gendrevet ved hjælp af Bibelen, udbryder de forbløffet: „Jeg havde ingen anelse om at det stod i Bibelen!“ Men det gør det. Det er på høje tid at alle der erkender deres åndelige behov giver agt på Jesu bjergprædiken. Derved bygger de på fast klippegrund!
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad bør vi gøre frem for at dømme, og hvorfor?
◻ Hvorfor vælger så mange den brede vej?
◻ Hvorfor var Jesu undervisning så anderledes end de skriftlærdes?
◻ Hvordan virkede Bjergprædikenen på tilhørerne?