Kapitel 45

En dæmonbesat bliver discipel

DA JESUS træder i land møder der ham et skræmmende syn. To usædvanlig vilde mænd kommer ud fra en nærliggende gravplads og løber hen imod ham. De er dæmonbesatte. Noget kunne tyde på at den ene mand er mere voldsom og har været under dæmonernes indflydelse i længere tid end den anden, og at han derfor tiltrækker sig størst opmærksomhed.

I lang tid har denne ynkværdige mand boet mellem gravene og ikke haft tøj på kroppen. Uafbrudt, dag og nat, råber han og slår sig selv med sten. Han er så voldsom at ingen har mod til at gå forbi ad den vej. Man har forsøgt at binde ham, men lænkerne river han over og fodjernene sprænger han. Ingen kan magte ham.

Mens denne dæmonbesatte mand nærmer sig Jesus og kaster sig ned for hans fødder, får dæmonerne ham til at råbe: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, søn af den højeste Gud? Jeg tager dig i ed ved Gud at du ikke piner mig.“

„Kom ud af manden, du urene ånd,“ siger Jesus, men spørger så: „Hvad er dit navn?“

„Mit navn er Legion, for vi er mange,“ lyder svaret. Dæmonerne nyder åbenbart at se hvilke lidelser de kan påføre dem de kan få magt over, og angriber kujonagtigt i flok. Men stillet over for Jesus trygler de om ikke at blive sendt i afgrunden. Igen ser vi hvor stor magt Jesus har; han kan endog overvinde de ondskabsfulde dæmoner. Hændelsen viser også at dæmonerne er klar over at de som følge af Guds dom på et tidspunkt vil blive kastet i afgrunden sammen med deres anfører, Satan.

På et bjerg i nærheden går omkring 2000 svin i flok. Så beder dæmonerne Jesus: „Send os i svinene, så vi kan gå i dem.“ Dæmonerne opnår åbenbart en form for unaturlig, sadistisk tilfredsstillelse ved at besætte skabninger af kød og blod. Da Jesus giver dem tilladelse til at gå i svinene, farer alle 2000 dyr ud over skrænten og drukner i søen.

Svinehyrderne, som ser det, skynder sig at fortælle om det i byen og i området deromkring. Nu kommer folk ud for at se hvad der er sket. Dér ser de den tidligere dæmonbesatte mand sidde ved Jesu fødder — påklædt og ved sin forstands fulde brug!

Øjenvidner fortæller så hvad der er sket med manden og om svinenes mærkelige død. Da folkene hører det gribes de af frygt og beder indtrængende Jesus om at forlade deres egn. Han føjer dem og går om bord i båden. Den tidligere dæmonbesatte beder om lov til at komme med. Men Jesus siger til ham: „Gå hjem til dine slægtninge og fortæl dem om alt det Jehova har gjort for dig og om den barmhjertighed han har vist dig.“

Ellers giver Jesus dem han helbreder besked på ikke at tale om det, da han ikke ønsker at folk kun skal drage deres slutninger ud fra opsigtsvækkende beretninger. Men her har han grund til at gøre en undtagelse fordi den tidligere dæmonbesatte vil kunne forkynde for folk som Jesus ikke vil kunne få kontakt med. Og denne mand vil være et vidnesbyrd om den magt Jesus besidder til at gøre godt, og dermed modsige eventuelle dårlige rygter som følge af tabet af svinene.

Den tidligere dæmonbesatte gør som Jesus har sagt. Han begynder at forkynde i hele Dekapolis om det Jesus har gjort for ham, og alle er ganske forbløffede. Mattæus 8:28-34; Markus 5:1-20; Lukas 8:26-39; Åbenbaringen 20:1-3.

▪ Hvad er muligvis grunden til at opmærksomheden kun rettes mod den ene af de to dæmonbesatte mænd?

▪ Hvordan tilkendegiver dæmonerne at de ved hvad der venter dem i fremtiden?

▪ Hvad er åbenbart grunden til at dæmonerne gerne besætter mennesker og dyr?

▪ Hvorfor gjorde Jesus en undtagelse med hensyn til den tidligere dæmonbesatte mand, ved at give ham besked på at fortælle andre om hvad han havde gjort for ham?