REDE

Et leje hvor fugle eller andre dyr opfostrer deres unger; også et hjem, et tilflugtssted, en hyggelig og komfortabel bolig. — Ord 27:8; Es 10:14; 16:2.

Fuglereder er meget forskellige med hensyn til deres placering, størrelse og konstruktion, men hver redeart er den mest velegnede til sit bestemte formål. Reder kan befinde sig forskellige steder, lige fra direkte på jorden eller i sandet (også slanger siges at have ’reder’ på jorden eller blandt klipper; Es 34:15) til græstuer, buske, træer, hule træstammer, klipper ved kysten, bjerge, sprækker i bygninger eller endog i siv over vandet. Blandt de materialer rederne bygges af, kan nævnes kviste, blade, hø, strå, mos, plantedun, uld, bomuld, tøjstykker, pelshår (fx hestehår), fjer og tang. Reder tjener i almindelighed som beskyttelse mod rovdyr og stormvejr og som isolation mod varme og kulde.

For at indprente Job hvilken visdom Skaberen besidder, henviste Jehova til at ørnen „bygger sin rede højt oppe“, at den „bor i klippebjergene og tilbringer natten på klippebjergenes tinder, ja, et utilgængeligt sted“. (Job 39:27, 28) Og for at illustrere Guds kærlige omsorg for Israel henviste Moses til at ørnen „purrer sin rede ud“, og sigtede dermed øjensynlig til den måde hvorpå ørnen lokker og undertiden skubber de halvstore unger ud af reden for at lære dem at flyve. På samme måde førte Jehova Israel ud af Ægypten. Han tog sig nænsomt af den unge nation under hele ørkenvandringen og mens den bosatte sig i det forjættede land, ligesom en ørn der våger over og sørger for sine unger mens de lærer at flyve. — 5Mo 32:11; se ØRN.

Også klippeduen bygger sin rede højt oppe på klippebjerge. I de høje klipper nær Det Døde Hav findes der talrige spalter og huler hvor klippeduer kan bygge rede. Måske var det disse afsidesliggende reder Jeremias havde i tanke da han udtalte dommen over moabitterne, som boede i dette område: „Forlad byerne og bo på klippebjerget, I Moabs indbyggere, og bliv som duen der bygger rede på siderne af grubens åbning.“ — Jer 48:28; jf. Bileams udtalelse i 4Mo 24:21.

Andre fugle byggede deres reder i Libanons stærke cedre; det tætte løvhang ydede dem skjul og ly året rundt. Salmisten anfører dette som et eksempel på Guds storslåede omsorg for sine skabninger. — Sl 104:16, 17.

Under Moseloven måtte israelitterne ikke tage æggene eller ungerne fra en rede og samtidig slå moderen ihjel. Dette forbud hindrede at hele familien på grusom måde blev udryddet på samme tid. Moderen skulle skånes så hun kunne få flere unger. — 5Mo 22:6, 7.

„Fugle har reder“. Det græske ord kataskēʹnōsis, der er gengivet med „rede“, betyder egentlig et hvilested hvor fuglen lejrer sig om natten, ikke en rede hvor æggene udklækkes og ungerne opfostres. Da en af de skriftlærde sagde til Jesus: „Lærer, jeg vil følge dig hvor du end tager hen,“ svarede Jesus: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Mt 8:19, 20; Lu 9:57, 58) Hermed understregede Jesus at man for at følge ham måtte give afkald på de almindelige bekvemmeligheder og stole helt på Jehova. Dette princip afspejler sig også i den mønsterbøn han lærte sine disciple: „Giv os i dag vort brød for denne dag,“ og i hans udtalelse: „Således kan givetvis ingen af jer som ikke siger farvel til alt hvad han har, være min discipel.“ — Mt 6:11; Lu 14:33.

Brugt billedligt. I domsbudskaber mod Edom brugte Gud ørnens højtliggende redested som et symbol både på Edoms tilholdssted højt i bjergene og på dets overmod og hovmod. — Jer 49:15-18; Ob 1-4; jf. Guds erklæring mod Babylon i Hab 1:6; 2:6-11.

Da Jeremias profeterede mod Jerusalem, nævnte han Libanons cedre, specielt deres højde og værdien af deres tømmer, som især blev brugt i rigmænds og kongers boliger. Kongepaladset og regeringsbygningerne i Jerusalem var hovedsagelig opført af cedertræ. Jeremias omtalte derfor Jerusalems indbyggere som ’dem der bor i Libanon, der har deres rede i cedrene’. Men de skulle styrtes ned fra deres ophøjede stilling. — Jer 22:6, 23.

Et „rum“. I 1 Mosebog 6:14 er det hebraiske ord qinnīmʹ („reder“) gengivet med „rum“. (Andre bibeloversættelser har „kamre“, „kahytter“.) Der sigtes øjensynlig til forholdsvis små rum som blev indrettet i Noas ark, og som, i lighed med fuglereder, tjente til ly og beskyttelse i en kritisk tid hvor menneskene og dyrene ellers var hjælpeløse.