En samaritaner der er et sandt medmenneske

Mens Jesus stadig er i nærheden af Jerusalem, er der flere jøder der henvender sig til ham. Nogle vil gerne lære af ham, andre vil udfordre ham. En mand der er godt inde i Loven, stiller ham spørgsmålet: “Lærer, hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?” – Lukas 10:25.

Jesus kan fornemme at manden ikke bare vil have nogle oplysninger. Han forsøger måske at få Jesus til at give et svar der vil fornærme jøderne. Jesus ved at manden allerede har en klar mening om sagen, så han vælger meget klogt at svare på en måde der får manden til at afsløre hvad han tænker.

Jesus spørger: “Hvad står der i Loven? Hvad læser du dér?” Manden har studeret Guds lov, og derfor baserer han sit svar på den. Han citerer fra 5. Mosebog 6:5 og 3. Mosebog 19:18 og siger: “‘Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din styrke og hele dit sind’ og ‘dit medmenneske som dig selv’.” (Lukas 10:26, 27) Har manden svaret rigtigt?

Ja, Jesus siger til ham: ‘Rigtigt svaret. Bliv ved med at gøre det, så vil du få evigt liv.’ Men slutter samtalen her? Manden ønsker ikke blot et sagligt svar; han vil gerne “retfærdiggøre sig selv”, blive bekræftet i at hans synspunkter er rigtige, og at hans måde at behandle andre på er korrekt. Så han spørger: “Hvem er egentlig mit medmenneske?” (Lukas 10:28, 29) Der ligger noget dybere i dette tilsyneladende simple spørgsmål. Hvordan det?

Jøderne mener at udtrykket “medmenneske” kun gælder dem der overholder de jødiske traditioner, og de mener at 3. Mosebog 19:18 støtter den tanke. En jøde vil måske endda hævde at det “ikke er tilladt” at komme sammen med ikkejøder. (Apostlenes Gerninger 10:28) Derfor betragter denne mand og muligvis nogle af Jesus’ disciple sig selv som retfærdige hvis de behandler andre jøder venligt. Men de behandler måske en ikkejøde uvenligt; han er ikke virkelig deres “medmenneske”.

Hvordan kan Jesus korrigere det synspunkt uden at fornærme manden og andre jøder? Han gør det ved at fortælle en historie: “En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og blev overfaldet af røvere, som rev tøjet af ham og slog ham, hvorefter de stak af og efterlod ham halvdød.” Jesus fortsætter: “Tilfældigvis kom en præst ned ad samme vej, men da han så manden, gik han forbi på den anden side af vejen. Da en levit kom til stedet og så ham, gik han også forbi på den anden side. Men en samaritaner der var på rejse, kom forbi, så ham og fik ondt af ham.” – Lukas 10:30-33.

Manden som Jesus fortæller denne historie til, véd at mange præster og levitiske tempelmedhjælpere bor i Jeriko. For at komme hjem fra templet må de rejse cirka 23 kilometer ad en farlig vej hvor røvere holder til. Hvis en præst eller en levit ser en jøde der er i nød, skulle de så ikke hjælpe ham? I sin historie fortæller Jesus at de ikke gjorde det. Den der hjalp, var en samaritaner, en mand fra et folk som jøderne foragter. – Johannes 8:48.

Hvordan hjalp samaritaneren den tilskadekomne jøde? Jesus siger videre: “Han gik hen til ham, rensede hans sår med olie og vin og forbandt dem. Så løftede han ham op på sit eget æsel, førte ham til et herberg og tog sig af ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav dem til værten og sagde: ‘Tag dig af ham, og hvis det kommer til at koste mere, vil jeg betale dig når jeg vender tilbage.’” – Lukas 10:34, 35.

Da den store Lærer, Jesus, er færdig med at fortælle historien, stiller han manden dette tankevækkende spørgsmål: “Hvem af de tre mener du har opført sig som et sandt medmenneske over for den mand der blev overfaldet af røverne?” Måske føler manden sig beklemt ved at sige “samaritaneren”, så han svarer: “Den af dem der var barmhjertig mod ham.” Jesus understreger nu klart og tydeligt sin pointe: “Så gør som ham.” – Lukas 10:36, 37.

Sikke en fantastisk måde at undervise på! Ville manden og de andre jøder der lyttede, have accepteret Jesus’ udtalelse hvis han bare havde erklæret at ikkejøder også var ens medmennesker? Sandsynligvis ikke. Men ved at fortælle en ret enkel historie med detaljer som tilhørerne kan identificere sig med, bliver det helt tydeligt hvad svaret er på spørgsmålet: “Hvem er egentlig mit medmenneske?” Ens sande medmenneske er en der viser kærlighed og venlighed, sådan som Skrifterne siger at man skal gøre.