Unge spørger:
Hvorfor skal jeg ofre mig for andre?
„HVIS interesser kommer først i dit liv?“ En Vågn op!-medarbejder stillede dette spørgsmål til en gruppe unge på en befærdet gade. „Mine egne,“ svarede Mike. „Jeg tager hensyn til mig selv — både først og sidst.“ Susie på sytten sagde: „Hvis jeg skulle vælge mellem min familie og mig selv, ville jeg sætte mig selv først.“
Desværre er det en generel holdning. Ifølge bogen The Postponed Generation (Generationen der måtte vente) har to sociologer ved hjælp af et rundspørge blandt 1125 studerende forsøgt at finde ud af hvem de unge sætter først — sig selv eller deres omgivelser. Hvad viste svarene? At cirka 80 procent „så på deres egen fordel uden at vise spor samfundssind“.
Det kan derfor ikke undre at så få er villige til at ofre sig for andre eller tilsidesætte deres egne interesser for at hjælpe deres omgivelser. Bøger som The Art of Selfishness (Selviskhedens kunst) og Looking Out for Number One (Kampen for at blive nummer et) er blevet rene bestsellere, hvilket viser hvor selvoptagne mange er. Som forudsagt i Bibelen skulle folk der lever i dag være „egenkærlige“. — 2 Timoteus 3:1, 2.
Hvordan reagerer du når andre har brug for hjælp? Er du sur og tvær hvis din mor beder dig gå ned og købe ind når du lige skal til at se dit yndlingsprogram i fjernsynet? Beder du dig fri for at hjælpe til derhjemme? Vil du helst ikke dele værelse eller garderobe med dine søskende, og nødigt have ulejlighed for andres skyld? I så fald må du gøre nogle forandringer. Hvorfor? Og hvordan?
Årsagen til selviskheden
Guds bud til os lyder: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Det betyder at vi uselvisk og medfølende bør have øje for andres behov. Imidlertid lever vi ikke altid op til dette smukke ideal. Bibelen viser hvorfor. I Første Mosebog 8:21 siges der: „Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af.“
Vores stamfader Adam bekymrede sig ikke om hvordan hans oprør ville berøre andre. Det er derfor ikke så underligt at vi som hans efterkommere har selviske tilbøjeligheder. (Jævnfør Salme 51:5.) Dette viser sig forbavsende tidligt i livet. I tidsskriftet Parents siges der: „Alle små børn er selvcentrerede. . . . De er kun interesserede i en når man gør noget for dem.“ Så hvis deres selviskhed ikke bliver modereret, bliver den et indgroet træk.
Ren og skær dovenskab er en anden årsag til at vi kun nødtvungent ofrer os for andre. (Ordsprogene 21:25) Hvis dovenskaben råder, er vi tilbøjelige til at finde på alle mulige søforklaringer for at undgå besvær. Ordsprogene 22:13 siger: „Den dovne har sagt: ’Der er en løve på gaden! Jeg bliver myrdet midt på torvene!’“
Hvad det indebærer at hjælpe andre
Billedtalen i Lukas 10:29-37 om den barmhjertige samaritaner understreger at det virkelig kan kræve selvopofrelse at hjælpe andre. Som svar på spørgsmålet: „Hvem er egentlig min næste?“ fortalte Jesus om en jødisk mand der blev slået af røvere og efterladt halvdød. Trods det etniske modsætningsforhold mellem samaritanere og jøder, tog en samaritansk mand sig af dette voldsoffer. Samaritaneren brugte af sin egen vin og olie for at pleje mandens sår. Nænsomt løftede han ham op på sit ridedyr og førte ham til et herberg, hvor han betalte værten hvad der svarer til to daglønninger og lovede at udrede alle yderligere omkostninger.
Denne gribende billedtale afslører hvad det dybest set indebærer at ofre sig for andre: at tage initiativet og vise andre næstekærlighed. Det betyder at man må ofre tid, penge og kræfter på andre. Her er nogle måder du kan gøre det på.
Vær selvopofrende over for din familie
Nogle af dem der står dig allernærmest er din familie — dine forældre og søskende. Netop derfor synes du måske at de burde kunne forstå hvor travlt du har og ikke stille urimelige krav til dig. Men Bibelens formaning er: „Vær gæstfri mod hinanden uden knurren.“ (1 Peter 4:9) Opfordringen til ikke at ’knurre’ gælder ikke blot gæstfrihed. Frem for at blive irriteret over at du må tage din tørn med husligt arbejde, skulle du betragte det som en mulighed for at styrke familiebåndene.
Eddie fortæller: „Mor var ofte udkørt fordi hun var så hårdt spændt for. Men jeg glemmer aldrig hvordan hendes ansigt lyste op når hun kom hjem og så at opvasken var taget, gulvet vasket og bordet dækket. Jeg skal da gerne indrømme at jeg hellere ville have været nede og spille bold, men dét at jeg gav et nap med, hjalp til at styrke sammenholdet i familien.“ På hvilke måder kan du ofre dig for din familie?
Vær kærlig mod dine medkristne
Apostelen Paulus skrev: „Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) Du vil erfare stor lykke hvis du giver af dig selv for dine trosfællers skyld. — Apostelgerninger 20:35.
Et eksempel: Chris på seksten er et af Jehovas vidner. Han er glad for at kunne løbe ærinder for en ældre søster i sin menighed. Engang ringede hun og anmodede om hans hjælp. Elevatoren i den ejendom hvor hun boede var ude af drift, og da hun ikke selv kunne gå op til femte etage, var hun prisgivet. Da Chris kom, sagde han: „Tag fat om halsen på mig, så bærer jeg dig på ryggen, hvis det er i orden.“ Og så stavrede han op på femte sal! Var det hårdt? Sikkert. Chris blev dog ikke alene belønnet med den ældre søsters taknemmelighed men vidste også at han havde gjort noget der havde Guds behag!
Du behøver dog ikke vente på at der skal ske et eller andet dramatisk for at du kan få lejlighed til at vise din omsorg for andre. Før og efter de kristne møder har nogle unge for eksempel en tendens til at samle sig i en klike og udelukke de ældre. Det strider mod Bibelens vejledning om at man skal „tage hensyn til“ de ældre. (3 Mosebog 19:32) Af og til skal der måske blot en venlig hilsen eller en kort samtale til før en ældre broder eller søster liver op. ’Men jeg har svært ved at tale med ældre mennesker,’ indvender du måske. ’Vi har intet tilfælles.’
Doug, der nu tjener som ældste i den kristne menighed, fortæller med varme i stemmen: „De bedste venner jeg havde som nittenårig, var gamle nok til at de kunne have været mine forældre eller bedsteforældre. De bidrog i høj grad til min åndelige udvikling!“ Hvorfor ikke ofre dig og være opmærksom på de ældre allerede ved næste møde i rigssalen? Du vil uden tvivl opdage at I har langt mere tilfælles end du troede! Og ligesom Doug kan du høste gavn af deres værdifulde livserfaring.
Hjælp „dem som er udenfor“
I Kolossenserbrevet 4:5 skriver Paulus: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor, idet I køber jer den belejlige tid.“ Jehovas vidner viser interesse for andre ved at forkynde Bibelens budskab. (Mattæus 24:14) Unge som tager deres forpligtelser over for Gud alvorligt vil stræbe efter at have så stor en andel i dette arbejde som muligt.
„Jeg giver af mig selv i forkyndelsesarbejdet fordi jeg holder af Jehova,“ fortæller Tamitha. Skønt hun kun er 11 år, bruger hun mange timer hver måned i forkyndelsen. „Forkyndelsen giver mig mulighed for at vise næstekærlighed,“ siger hun. I stedet for at stile efter en indbringende stilling har tusinder af unge Jehovas vidner taget heltidstjenesten op, og mange har et lille job ved siden af for at kunne forsørge sig selv. Andre er blevet missionærer eller medarbejdere på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer.
Man bliver rigere når man giver
„Folk har brug for hinanden af hensyn til deres sundhed,“ siger tidsskriftet American Health. Nogle eksperter mener at det ligefrem gavner én rent fysisk at ofre sig for andre. Jesus Kristus pegede imidlertid på en anden fordel. Han sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer.“ (Lukas 6:38) En gavmild person bliver vellidt og vil selv møde gavmildhed! — Jævnfør Ordsprogene 11:25.
Gør dig det til en regel at give, at ofre dig for andre. Og når du mærker de selviske tilbøjeligheder, så husk at der i Guds ord siges: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ (1 Korinther 10:24) På den måde vil du ikke alene opnå andres venskab, men også den almægtige Guds godkendelse.
[Illustration på side 18]
Det giver stor lykke at ofre sig for andre