SPURV

[gr.: strouthiʹon].

Det græske ord strouthiʹon er en diminutivform der betegner alle småfugle, men det blev især brugt om spurve. En race af den almindelige gråspurv (Passer domesticus biblicus) er meget almindelig i Israel. Spurvene er små, brune og grå fugle der optræder i flokke og kvidrer lystigt mens de flagrer fra hustage, træer eller buske til jorden og tilbage igen. De lever hovedsagelig af frø, insekter og orme. Også spansk spurv (Passer hispaniolensis) er almindelig, især i de nordlige og centrale dele af Israel.

Bibelens eneste direkte omtale af spurve findes i en udtalelse som Jesus fremsatte på sin tredje tjenesterejse i Galilæa og øjensynlig gentog ca. et år senere da han virkede i Judæa. Han spurgte: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt [ordr.: en assarion, der var mindre end 10 øre værd]?“ og „Sælges fem spurve ikke for to småmønter?“ og påpegede at selv om disse små fugle blev betragtet som værende af så ringe værdi, „falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden“, og at „ikke én af dem [er] glemt hos Gud“. Derefter opmuntrede han sine disciple til ikke at være bange og forsikrede dem: „I er mere værd end mange spurve.“ — Mt 10:29-31; Lu 12:6, 7.

Dengang som nu blev spurve solgt som fødevarer på markeder i Mellemøsten. Man plukkede dem og stegte dem på træspid. En gammel inskription med en gengivelse af kejser Diocletians maksimalprisordning (301 e.v.t.) viser at af alle de fugle der blev brugt som fødevarer, var spurvene de billigste. — Light From the Ancient East af A. Deissmann, 1965, s. 273, 274.

Det hebraiske ord tsippōrʹ, der i nogle oversættelser gengives med spurv, er øjensynlig en fællesbetegnelse der sigter til småfugle i almindelighed og ikke specifikt til spurven.