Kapitel 77

Et spørgsmål om arv

DET er åbenbart rygtedes at Jesus har spist hos en farisæer, for tusinder af mennesker samles uden for huset og venter på at Jesus skal komme ud. I modsætning til farisæerne, som modstår Jesus og prøver at fange ham i at sige noget forkert, lytter folket ivrigt og med glæde til ham.

Jesus henvender sig først til sine disciple og siger: „Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.“ Ja, som Jesus havde påvist under måltidet, er hele farisæernes religiøse system fyldt med hykleri. Deres ondskab kan være skjult under et dække af fromhed, men før eller siden vil den blive afsløret. „Der findes intet omhyggeligt tildækket som ikke vil blive åbenbaret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt,“ erklærer Jesus.

Herefter gentager han den opmuntring han gav de tolv apostle da han sendte dem ud for at forkynde i Galilæa. Han siger: „Frygt ikke for dem som dræber legemet og derefter ikke evner at gøre mere.“ Da Gud ikke glemmer en eneste, ikke engang en spurv, forsikrer Jesus sine disciple om at Gud heller ikke vil glemme dem. Han fortsætter: ’Når de fører jer frem for offentlige forsamlinger og øvrighedspersoner og myndigheder, vil den hellige ånd i selv samme time lære jer hvad I bør sige.’

En mand fra folkemængden tager nu til orde. „Lærer,“ beder han, „sig til min broder at han skal skifte arven med mig.“ Moseloven indeholder den klare bestemmelse at den førstefødte søn skal have en dobbelt del af arven, så der burde ikke være noget at strides om. Manden vil åbenbart have mere af arven end det der retmæssigt tilkommer ham.

Med rette afslår Jesus at blande sig i striden. „Menneske, hvem har sat mig til dommer eller skifteforvalter over jer?“ spørger han. Og henvendt til folkeskaren giver han denne vigtige formaning: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Ja, uanset hvor meget et menneske ejer, vil vedkommende under de nuværende omstændigheder dø og efterlade det hele til andre. For at understrege dette, og for at vise hvor tåbeligt det er at forsømme at skabe sig et godt navn hos Gud, bruger Jesus nu en billedtale:

„En rig mands jord havde båret godt. Og han begyndte at overveje ved sig selv, idet han sagde: ’Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder?’ Så sagde han: ’Jeg vil gøre dette: Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: „Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.“’ Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’“

Jesus slutter: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ Disciplene ville sikkert ikke være så ukloge at de lod sig opsluge af at samle rigdom, men blot det at skaffe sig de daglige fornødenheder kunne let bortlede deres opmærksomhed fra at yde Jehova en helhjertet tjeneste. Derfor benytter Jesus nu lejligheden til at gentage den gode vejledning han havde givet omkring halvandet år tidligere, i Bjergprædikenen. Han henvender sig til disciplene:

„Af denne grund siger jeg jer: Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. . . . Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. . . . Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer: Ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. . . .

Spørg derfor ikke efter hvad I skal spise og hvad I skal drikke, og vær ikke ængstelige; det er jo alt sammen det folk fra nationerne i verden så ivrigt stræber efter, men jeres Fader ved at I behøver disse ting. Men bliv ved med at søge hans rige, og disse ting vil blive givet jer i tilgift.“

Særlig i perioder med økonomisk modgang må man være opmærksom på disse ord af Jesus. Den der bliver overdrevent bekymret for de materielle behov og begynder at slække på de åndelige gøremål, viser i virkeligheden at han mangler tro på at Gud kan sørge for sine tjenere. Lukas 12:1-31; 5 Mosebog 21:17.

▪ Hvad er muligvis grunden til at en mand bringer spørgsmålet om arv på bane, og hvilken formaning giver Jesus?

▪ Hvilken billedtale bruger Jesus, og hvad skal den slå fast?

▪ Hvilken vejledning gentager Jesus, og hvorfor er den meget passende?