Den trofaste husholder og dens Styrende Råd
„Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid?“ — LUK. 12:42.
1, 2. Hvilket vigtigt spørgsmål stillede Jesus i forbindelse med tegnet på de sidste dage?
DA JESUS beskrev det sammensatte tegn på de sidste dage, stillede han spørgsmålet: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ Jesus sagde derefter at denne træl ville blive belønnet for sin trofasthed ved at blive sat over alt hvad Herren ejede. — Matt. 24:45-47.
2 Jesus havde stillet et lignende spørgsmål flere måneder tidligere. (Læs Lukas 12:42-44). Da havde han kaldt trællen en „husholder“ og omtalt ’tjenestefolkene’ som herrens „tjenerstab“. En husholder er en forvalter eller administrator der er sat over tjenestefolkene. Husholderen er dog også selv en tjener. Hvem er denne træl, eller husholder, og hvordan sørger han for „mad i rette tid“? Det er vigtigt at vi alle er klar over hvilken kanal den åndelige føde tilvejebringes igennem.
3. (a) Hvordan har de almindelige bibelkommentarer i kristenheden forsøgt at forklare Jesu ord om ’trællen’? (b) Hvem er ’husholderen’, eller ’trællen’, og hvem er ’tjenerstaben’, eller ’tjenestefolkene’?
3 I de almindelige bibelkommentarer i kristenheden forklares disse ord af Jesus som regel sådan at de sigter til alle der har et ansvar blandt dem der kalder sig kristne. Men Jesus, ’herren’ i billedtalen, sagde ikke at der ville være en mængde trælle spredt blandt alle kristenhedens forskellige trossamfund. Nej, han sagde tydeligt at der kun ville være én „husholder“, eller „træl“, som han ville sætte over alt hvad han ejede. Som det ofte er blevet forklaret i dette blad, må husholderen derfor være et billede på ’den lille hjord’ af salvede disciple som skare betragtet. Sammenhængen i Lukasevangeliet viser at Jesus netop havde omtalt den lille hjord. (Luk. 12:32) Udtrykkene ’tjenerstaben’ og ’tjenestefolkene’ sigter til denne samme gruppe, men her som enkeltpersoner. Det rejser et interessant spørgsmål: Er hvert enkelt medlem af denne trælleskare med til at sørge for åndelig mad i rette tid? Det får vi svar på når vi ser nærmere på hvad Bibelen siger.
Jehovas tjener i fortiden
4. Hvordan omtalte Jehova Israels folk i fortiden, og hvad er det vigtigt at lægge mærke til i forbindelse med dette folk?
4 Jehova omtalte sit folk, fortidens Israel, som en kollektiv tjener. „’I [flertal] er mine vidner [flertal],’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener [ental], som jeg har udvalgt.’“ (Es. 43:10) Alle i folket var en del af denne tjenerskare. Det er dog vigtigt at lægge mærke til at det kun var præsterne og de ikkepræstelige levitter der havde det ansvar at undervise folket. — 2 Krøn. 35:3; Mal. 2:7.
5. Hvilken stor forandring skulle der ske ifølge Jesu ord?
5 Var Israels folk den træl Jesus omtalte? Nej. Det ved vi fordi Jesus sagde til jøderne på hans tid: „Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter.“ (Matt. 21:43) Der skulle åbenbart ske en forandring. Jehova ville gøre brug af en ny nation. Men med hensyn til den åndelige oplæring følger trællen i Jesu billedtale det samme mønster som Guds „tjener“ i fortidens Israel.
Den trofaste træl viser sig
6. Hvilken ny nation blev til på pinsedagen i år 33, og hvem blev en del af den?
6 Den nye nation, „Guds Israel“, består af åndelige israelitter. (Gal. 6:16; Rom. 2:28, 29; 9:6) Den blev til på pinsedagen i år 33 da Gud udgød sin ånd. Derefter blev alle salvede kristne en del af den nation der nu tjente som Herrens, Jesu Kristi, udnævnte trælleskare. Hvert enkelt medlem af denne nation fik til opgave at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. (Matt. 28:19, 20) Men skulle alle skarens medlemmer også være med til at sørge for åndelig mad i rette tid? Lad os se hvordan dette spørgsmål besvares i Bibelen.
7. Hvad var i begyndelsen apostlenes primære opgave, og hvordan blev opgaven senere udvidet?
7 Da Jesus udvalgte sine 12 apostle, var deres vigtigste opgave at de skulle forkynde den gode nyhed for andre. (Læs Markus 3:13-15). Denne opgave stemmer med grundbetydningen af det græske ord apoʹstolos, der er afledt af et udsagnsord som slet og ret betyder „at sende, sende ud“. Som tiden gik og den kristne menighed begyndte at tage form, blev opgaven som apostel dog et „tilsynshverv“. — Apg. 1:20-26.
8, 9. (a) Hvad var de tolv apostle først og fremmest optaget af? (b) Hvem fik også betroet store ansvarsopgaver, som bekræftet af det styrende råd?
8 Hvad var de tolv apostle først og fremmest optaget af? Det fremgår af det der skete efter Pinsedagen. Da der opstod uenighed vedrørende den daglige uddeling af mad til enker, samlede de tolv apostle disciplene og sagde: „Det er ikke rigtigt at vi forlader Guds ord for at tjene ved bordene.“ (Læs Apostelgerninger 6:1-6). Apostlene udnævnte så nogle andre åndeligt kvalificerede brødre til at tage sig af „dette nødvendige arbejde“ sådan at apostlene kunne koncentrere sig om „ordets tjeneste“. Denne ordning havde Jehovas velsignelse, for „Guds ord [havde] fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes fortsat stærkt“. (Apg. 6:7) Det var således apostlene der havde hovedansvaret for uddelingen af den åndelige føde. — Apg. 2:42.
9 Med tiden var der andre som fik betroet store ansvarsopgaver. Under den hellige ånds ledelse blev Paulus og Barnabas sendt ud som missionærer af menigheden i Antiochia. De blev også kendt som apostle, selvom de ikke tilhørte den oprindelige gruppe på tolv. (Apg. 13:1-3; 14:14; Gal. 1:19) Deres udnævnelse blev bekræftet af det styrende råd i Jerusalem. (Gal. 2:7-10) Kort efter var Paulus med til at uddele åndelig føde idet han skrev sit første inspirerede brev.
10. Var alle de salvede kristne med til at tilberede åndelig føde i det første århundrede? Forklar.
10 Men var alle de salvede kristne med til at føre tilsyn med forkyndelsen og tilberede den åndelige føde? Nej. Apostelen Paulus skriver: „Ikke alle er apostle, vel? Ikke alle er profeter, vel? Ikke alle er lærere, vel? Ikke alle udfører kraftige gerninger, vel?“ (1 Kor. 12:29) Alle de salvede kristne var med til at forkynde, men kun et ganske lille antal — blot otte forskellige mænd — var med til at skrive De Kristne Græske Skrifters 27 bøger.
Den trofaste træl i nutiden
11. Hvilke besiddelser blev trællen sat over?
11 Det fremgår klart af Jesu ord i Mattæus 24:45 at der stadig ville findes en trofast og klog trælleskare på jorden i endens tid. I Åbenbaringen 12:17 omtales dens medlemmer som „de øvrige“, det vil sige en rest, af kvindens afkom. Som skare betragtet er denne rest blevet sat over alt det Kristus ejer her på jorden. Det som den trofaste husholder har til opgave at føre tilsyn med, er Herrens interesser på jorden, der omfatter Rigets jordiske undersåtter og de materielle besiddelser, såsom trykkerier og mødesale, som ’trællen’ gør brug af i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed.
12, 13. Hvordan kan man vide om man har det himmelske håb?
12 Hvordan kan en kristen vide om han eller hun har det himmelske håb og er en del af denne rest af åndelige israelitter? Svaret fremgår af apostelen Paulus’ ord til nogle der havde det samme himmelske håb som han selv havde: „Alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner. I modtog nemlig ikke en ånd der hører trældom til og igen vækker frygt, men I modtog en ånd der hører dem til der antages som sønner; ved den ånd råber vi: ’Abba, Fader!’ Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn. Og når vi er børn, er vi også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ — Rom. 8:14-17.
13 Disse enkeltpersoner bliver med andre ord avlet af Guds hellige ånd og modtager en himmelsk „kaldelse“, eller „indbydelse“. (Hebr. 3:1; fdn.) Denne personlige indbydelse kommer fra Gud. De på deres side accepterer straks uden tvivl eller frygt at de er blevet avlet af Guds ånd som hans sønner. (Læs Første Johannesbrev 2:20, 21). Det er altså ikke et håb de selv vælger, men det er Jehova der sætter sit segl på dem i form af sin hellige ånd. — 2 Kor. 1:21, 22; 1 Pet. 1:3, 4.
Det rette syn
14. Hvordan betragter de salvede deres kaldelse?
14 Hvilket syn bør de salvede have på sig selv mens de venter på deres himmelske belønning? De er klar over at selvom de har modtaget en vidunderlig indbydelse, er det blot en indbydelse. For at opnå sejrsprisen skal de forblive trofaste til døden. Derfor siger de ydmygt ligesom Paulus: „Brødre, jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet det; men ét gør jeg: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus.“ (Fil. 3:13, 14) De salvede må gøre deres yderste for „at vandre det kald værdigt hvormed [de] blev kaldet, med al ydmyghed“, og gøre det „med frygt og bæven“. — Ef. 4:1, 2; Fil. 2:12; 1 Thess. 2:12.
15. Hvordan bør andre kristne betragte dem der nyder symbolerne ved mindehøjtiden, og hvordan betragter de salvede sig selv?
15 Hvordan bør andre kristne så betragte en der mener at han eller hun har fået denne salvelse og begynder at nyde symbolerne ved mindehøjtiden? De bør ikke dømme vedkommende. Det er en sag mellem den enkelte og Jehova. (Rom. 14:12) De der virkelig har fået denne salvelse, har ikke krav på at man viser dem en særlig opmærksomhed. De mener ikke at deres salvelse betyder at de har fået en ganske særlig indsigt der overgår den som selv nogle af de erfarne medlemmer af ’den store skare’ har. (Åb. 7:9) De mener heller ikke at de nødvendigvis har et større mål af den hellige ånd end deres medarbejdere blandt ’de andre får’. (Joh. 10:16) De forventer ikke særbehandling eller mener at de står over menighedens udnævnte ældste fordi de nyder symbolerne.
16-18. (a) Er alle de salvede med til at fremlægge nye åndelige sandheder? Begrund svaret med et eksempel. (b) Hvorfor er der ikke behov for at Det Styrende Råd konfererer med alle de salvede?
16 Er alle de salvede på jorden en del af et globalt netværk der på en eller anden måde er med til at åbenbare nye åndelige sandheder? Nej. Selvom trælleskaren som et sammensat legeme har det ansvar at forsyne den åndelige husstand med åndelig føde, har dens medlemmer ikke alle det samme ansvar eller de samme opgaver. (Læs Første Korintherbrev 12:14-18). Som tidligere nævnt havde alle i det første århundrede den opgave at forkynde, men kun et meget begrænset antal var med til at skrive Bibelens bøger og føre tilsyn med den kristne menighed.
17 Som eksempel kan nævnes at Bibelen taler om at „menigheden“ griber ind i forbindelse med behandlingen af en sag. (Matt. 18:17) Men i virkeligheden er det kun de ældste der som menighedens repræsentanter tager sig af sagen. De ældste kontakter ikke alle menighedens medlemmer for at høre deres mening før de træffer en afgørelse. På teokratisk vis tager de sig af den opgave de har fået tildelt, og handler på menighedens vegne.
18 På samme måde har et lille antal salvede i dag det ansvar at repræsentere trælleskaren. De udgør Jehovas Vidners Styrende Råd. Disse salvede mænd fører tilsyn med forkyndelsen og uddelingen af åndelig føde. Ligesom i det første århundrede konfererer Det Styrende Råd ikke med hvert enkelt medlem af trælleskaren før der træffes en afgørelse. (Læs Apostelgerninger 16:4, 5). Men alle salvede Jehovas Vidner er stærkt optaget af det vigtige høstarbejde der nu finder sted. Som skare betragtet er „den trofaste og kloge træl“ ét legeme, men som enkeltpersoner har de forskellige opgaver. — 1 Kor. 12:19-26.
19, 20. Hvilket ligevægtigt syn har den store skare på „den trofaste og kloge træl“ og dens Styrende Råd?
19 Hvilken virkning skulle ovennævnte oplysninger have på den stadig voksende store skare som har håb om evigt liv på jorden? Som en del af det Kongen ejer, glæder den sig over at give sin fulde støtte til de beslutninger og foranstaltninger der træffes af Det Styrende Råd, som repræsenterer „den trofaste og kloge træl“. Medlemmerne af den store skare værdsætter den åndelige føde der tilberedes under ledelse af Det Styrende Råd. Men samtidig med at de respekterer trællen som skare betragtet, viser de ikke nogen der tilhører denne skare, en særlig ære. Ingen kristen der virkelig er salvet med Guds ånd, ønsker eller forventer en sådan ære. — Apg. 10:25, 26; 14:14, 15.
20 Lad os, uanset om vi er „tjenestefolk“ og en del af den salvede rest eller vi er medlemmer af den store skare, være besluttede på at samarbejde helt og fuldt med den trofaste husholder og dens Styrende Råd. Måtte vi alle ’holde os vågne’ og vise os trofaste til enden. — Matt. 24:13, 42.
Husker du?
• Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvem er tjenestefolkene?
• Hvordan kan man vide om man har den himmelske kaldelse?
• Hvem har hovedansvaret for at tilberede ny åndelig føde?
• Hvordan bør de salvede betragte sig selv?
[Illustration på side 23]
I dag repræsenterer Det Styrende Råd den trofaste og kloge trælleskare. I det første århundrede var der en tilsvarende ordning