Lader du Gud komme først i din familie?
„Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte.“ — MARKUS 12:29, 30.
1. Hvor vigtigt er det at vi elsker Jehova?
„HVILKET bud er det første af alle?“ spurgte en skriftlærd Jesus. I stedet for at fremholde sin egen mening besvarede Jesus spørgsmålet ved at citere Guds ord, nemlig det der står i Femte Mosebog 6:4, 5. Han svarede: „Det første er: ’Hør, Israel, Jehova vor Gud er én Jehova, og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’“ — Markus 12:28-30.
2. (a) Hvilken modstand blev Jesus udsat for? (b) Hvad kan til tider gøre det svært at behage Jehova?
2 Hvis man skal adlyde det som Jesus kalder det første og vigtigste bud, må man altid gøre det der har Jehovas behag. Det gjorde Jesus, også da apostelen Peter ved en lejlighed rejste indvendinger mod det han gjorde, og da Jesu nære slægtninge ved en anden lejlighed gjorde det samme. (Mattæus 16:21-23; Markus 3:21; Johannes 8:29) Hvad skal man gøre hvis man befinder sig i en lignende situation? Lad os for eksempel sige at nogle i ens familie ønsker at man skal holde op med at studere Bibelen og afbryde forbindelsen med Jehovas Vidner. Ville du i den situation sætte Gud først ved at gøre det der behager ham? Kommer Gud først i dit liv selv når familiemedlemmer modarbejder de bestræbelser du gør dig for at tjene ham?
Snaren ved modstand fra familien
3. (a) Hvilke konsekvenser kan det undertiden få at følge Jesu lære? (b) Hvordan kan man vise hvem man har størst kærlighed til?
3 Jesus bagatelliserede ikke de vanskeligheder det kan medføre når andre i familien modstår den der tager imod hans lære. „En mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender,“ sagde Jesus. Men trods denne sørgelige konsekvens viste Jesus hvem der skulle komme først ved at sige: „Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig; og den der holder mere af søn eller datter end af mig, er mig ikke værdig.“ (Mattæus 10:34-37) Vi lader Jehova Gud komme først ved at følge hans søns, Jesu Kristi, lære, for han er „det nøjagtige udtryk for selve [Guds] væsen“. — Hebræerne 1:3; Johannes 14:9.
4. (a) Hvad indbefattede det ifølge Jesus at være hans discipel? (b) I hvilken forstand skal kristne hade deres familie?
4 Da Jesus ved en anden lejlighed talte om hvad det indebærer at være en af hans sande disciple, sagde han: „Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja endog sin egen sjæl, kan han ikke være min discipel.“ (Lukas 14:26) Jesus mente naturligvis ikke at hans disciple bogstaveligt skulle hade deres familie, for han befalede at man endog skulle elske sine fjender. (Mattæus 5:44) Jesus må snarere have ment at hans disciple skal elske deres familie mindre end de elsker Gud. (Jævnfør Mattæus 6:24.) I overensstemmelse med denne forståelse siger Bibelen at Jakob „hadede“ Lea og elskede Rakel, hvilket betød at han ikke elskede Lea lige så højt som han elskede hendes søster, Rakel. (1 Mosebog 29:30-32) Jesus sagde at man endog bør hade sin egen „sjæl“, sit liv, hvilket betyder at man må elske det mindre end man elsker Jehova.
5. Hvordan udnytter Satan underfundigt familieordningen?
5 Som Skaber og Livgiver fortjener Jehova at alle hans tjenere viser ham fuldkommen hengivenhed. (Åbenbaringen 4:11) Apostelen Paulus skrev: „Jeg [bøjer] mine knæ for Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn.“ (Efeserne 3:14, 15) Jehova skabte familieordningen så forunderligt at familiens medlemmer har naturlig hengivenhed for hinanden. (1 Kongebog 3:25, 26; 1 Thessaloniker 2:7) Satan Djævelen udnytter imidlertid snedigt familiemedlemmers naturlige kærlighed, som blandt andet giver sig udslag i et ønske om at behage dem man holder af. Han puster til ilden — modstanden i en familie — og for mange er det en udfordring at holde fast ved sandheden fra Bibelen når de udsættes for modstand. — Åbenbaringen 12:9, 12.
Hvordan man klarer udfordringen
6, 7. (a) Hvordan kan man hjælpe andre i familien til at forstå vigtigheden af bibelstudium og kristent samvær? (b) Hvordan kan vi vise at vi virkelig elsker vores familie?
6 Hvad ville du gøre hvis du blev tvunget til at vælge mellem at behage Gud og behage en i din familie? Ville du tænke som så, at Gud ikke forventer at vi skal studere hans ord og leve efter hans principper hvis det skaber uoverensstemmelser i familien? Men hvis du gav efter og holdt op med at studere Bibelen eller komme sammen med Jehovas Vidner, hvordan ville dine nærmeste da nogen sinde forstå at det er et spørgsmål om liv og død at tilegne sig nøjagtig kundskab om Bibelen? — Johannes 17:3; 2 Thessaloniker 1:6-8.
7 Vi kan illustrere situationen på følgende måde: Lad os sige at en i familien drak umådeholdent. Ville det hjælpe vedkommende at ignorere eller se gennem fingre med hans spiritusproblem? Ville det være bedre at give efter og lade være med at gøre noget ved problemet for at bevare freden? Nej, du vil sikkert være enig med os i at det bedste ville være at forsøge at hjælpe vedkommende til at overvinde sit alkoholproblem, selv om det indebærer at man må finde sig i hans vrede og trusler. (Ordsprogene 29:25) Hvis du virkelig elsker din familie vil du heller ikke give efter når de forsøger at få dig til at holde op med at studere Bibelen. (Apostelgerninger 5:29) Kun ved at tage et afgjort standpunkt kan du hjælpe dem til at forstå at det betyder livet at leve efter Kristi lære.
8. Hvordan nyder vi gavn af at Jesus trofast gjorde Guds vilje?
8 Det kan til tider være meget svært at lade Gud komme først. Men glem ikke at Satan også gjorde det vanskeligt for Jesus at gøre Guds vilje. Jesus gav dog aldrig op; han udholdt endog pinslerne på en marterpæl for vor skyld. „Jesus Kristus [er] vor Frelser,“ siger Bibelen. „Han er død for os.“ (Titus 3:6; 1 Thessaloniker 5:10) Er vi ikke taknemmelige for at Jesus ikke gav efter for modstanden? Fordi han udholdt offerdøden har vi mulighed for at opnå et evigt liv i en fredelig ny og retfærdig verden — hvis vi tror på hans udgydte blod. — Johannes 3:16, 36; Åbenbaringen 21:3, 4.
Den belønning vi har i udsigt
9. (a) Hvordan kan kristne være med til at frelse andre? (b) Hvordan var situationen i Timoteus’ familie?
9 Er du opmærksom på at du også kan gøre noget for at frelse andre, deriblandt dine slægtninge? Apostelen Paulus gav Timoteus følgende tilskyndelse: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Timoteus levede i en delt husstand eftersom hans græske far var ikketroende. (Apostelgerninger 16:1; 2 Timoteus 1:5; 3:14) Man ved ikke om Timoteus’ far nogen sinde blev troende, men det gode eksempel hans kone, Eunike, og sønnen Timoteus satte, har øget muligheden for det.
10. Hvad kan en kristen gøre for sin ikketroende ægtefælle?
10 Bibelen viser at ægtemænd og hustruer der standhaftigt holder fast ved loyaliteten mod Bibelens ord, kan bidrage til at frelse deres ikkekristne ægtefæller ved at hjælpe dem til at blive troende. Apostelen Paulus skrev: „Hvis en broder har en ikketroende hustru, og hun er indforstået med at bo sammen med ham, så lad ham ikke forlade hende; og hvis en kvinde har en ikketroende mand, og han er indforstået med at bo sammen med hende, så lad hende ikke forlade sin mand. For, hustru, hvordan ved du om du kan frelse din mand? Eller, mand, hvordan ved du om du kan frelse din hustru?“ (1 Korinther 7:12, 13, 16) Apostelen Peter beskrev hvordan hustruer faktisk kunne frelse deres mænd, da han gav dem følgende tilskyndelse: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd.“ — 1 Peter 3:1.
11, 12. (a) Hvordan er tusinder af kristne blevet belønnet, og hvordan har de opnået dette? (b) Fortæl en erfaring med et familiemedlem der er blevet belønnet fordi vedkommende trofast holdt ud.
11 I de senere år er tusinder blevet Jehovas vidner efter at de i månedsvis eller årevis har modstået deres kristne slægtninges virke. Det er en stor belønning for kristne der trofast har holdt ud, og det er også til stor velsignelse for dem der på et tidspunkt har været modstandere. En 74-årig kristen ældste har bevæget fortalt: „Jeg takker ofte min kone og mine børn for at de holdt fast ved sandheden i de år hvor jeg modstod dem.“ Han har fortalt at han i tre år stædigt nægtede at lade sin kone tale med ham om Bibelen. „Men hun var noget af en psykolog,“ fortæller han, „og hun begyndte at forkynde for mig samtidig med at hun masserede mine fødder. Jeg er meget taknemmelig for at hun ikke gav efter for min modstand.“
12 En anden mand der førhen modstod sin familie, har skrevet: ’Jeg var min kones værste fjende, for efter at hun tog imod sandheden truede jeg hende, og vi skændtes hver dag; det vil sige, det var altid mig der begyndte skænderiet. Men det var helt forgæves; min kone holdt fast ved Bibelen. Der gik tolv år hvor jeg kæmpede voldsomt imod sandheden og mod min kone og mit barn. Jeg har været Djævelen selv for dem begge.’ Men manden begyndte til sidst at analysere sit liv. ’Jeg indså hvor ond jeg havde været,’ forklarer han. ’Jeg læste Bibelen, og takket være dens vejledning er jeg i dag et døbt Jehovas vidne.’ Tænk engang på hustruens store belønning. Hun har hjulpet med til at ’frelse sin mand’ ved trofast at udholde hans modstand i 12 år!
Lær af Jesus
13. (a) Hvad kan mænd og hustruer især lære af Jesu liv? (b) Hvordan kan de der har svært ved at underlægge sig Guds vilje drage nytte af Jesu eksempel?
13 Noget af det vigtigste mænd og hustruer kan lære af Jesu liv er at være lydige mod Gud. Jesus sagde: „Jeg gør altid det han synes om.“ „Jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Johannes 5:30; 8:29) Selv om et bestemt aspekt af Guds vilje krævede en overvindelse af ham, forblev han lydig. „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig,“ bad han. Han tilføjede dog i samme åndedrag: „Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:42) Jesus bad ikke Gud om at ændre sin vilje; han viste at han virkelig elskede Gud ved lydigt at underlægge sig det der var Guds vilje med ham. (1 Johannes 5:3) For at få et godt liv som ugift eller som ægtepar og familie er det særdeles vigtigt at vi altid lader Guds vilje komme først i vort liv, ligesom Jesus gjorde. Lad os se nærmere på hvorfor det forholder sig sådan.
14. Hvilket forkert ræsonnement bruger nogle kristne?
14 Som før nævnt vil troende der sætter Gud først, søge at blive boende sammen med deres ikketroende ægtefælle, hvorved de ofte er i stand til at hjælpe vedkommende ind på den vej der fører til frelse. At begge ægtefæller er troende er ikke ensbetydende med at deres ægteskab er ideelt. Syndige tilbøjeligheder kan resultere i at mænd og hustruer ikke altid har kærlige tanker om hinanden. (Romerne 7:19, 20; 1 Korinther 7:28) Nogle går endog så vidt at de søger at få en ny ægtefælle, skønt de ikke har nogen bibelsk grund til at lade sig skille. (Mattæus 19:9; Hebræerne 13:4) De ræsonnerer som så, at det er det bedste for dem og at det er for svært at rette sig efter Guds normer og blive sammen med sin ægtefælle. (Malakias 2:16; Mattæus 19:5, 6) Men det er afgjort at tænke menneskers tanker, ikke Guds tanker.
15. Hvorfor er det en beskyttelse at sætte Gud først?
15 Det er en stor beskyttelse at sætte Gud først i sit liv. Ægtepar der gør dette vil forsøge at holde sammen og finde en løsning på deres problemer ved at anvende vejledningen i Guds ord. Derved undgår man de mange hjertesorger der følger af at ignorere Guds vilje. (Salme 19:7-11) Dette fremgår af et eksempel med et ungt ægtepar der stod umiddelbart over for en skilsmisse da de besluttede sig for at følge Bibelens vejledning. Da hustruen flere år senere gjorde sig nogle tanker om hvor godt ægteskabet nu gik, sagde hun: „Jeg kan ikke lade være med at græde når jeg tænker på at jeg lige så let kunne have levet adskilt fra min mand i alle disse år. Så beder jeg til Jehova Gud og takker ham for hans vejledning, som fik os til at leve lykkeligt sammen.“
Mænd og hustruer — efterlign Kristus!
16. Hvilket eksempel satte Jesus for både manden og hustruen?
16 Jesus, der altid lod Gud komme først i sit liv, har sat et godt eksempel for både manden og hustruen, et eksempel som de nøje bør følge. Ægtemænd opfordres til at efterligne den måde hvorpå Jesus kærligt varetager sin rolle som hoved for den kristne menighed. (Efeserne 5:23) Kristne hustruer kan desuden lære af det fuldkomne eksempel Jesus satte ved at underlægge sig Gud. — 1 Korinther 11:3.
17, 18. Hvordan satte Jesus et godt eksempel for ægtemænd?
17 Bibelens bud lyder: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:25) En vigtig måde hvorpå Jesus viste sin kærlighed til menigheden af disciple, var ved at være deres nære ven. „Jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med,“ sagde Jesus. (Johannes 15:15) Tænk på al den tid Jesus brugte på at tale med sine disciple, de mange, mange drøftelser han havde med dem, og den tillid han viste dem. Er det ikke et godt eksempel for ægtemænd?
18 Jesus viste ægte interesse for sine disciple, og han elskede dem af hjertet. (Johannes 13:1) Når de ikke helt forstod hans lære, tog han sig tålmodigt tid til at forklare sagen for dem privat. (Mattæus 13:36-43) Viser du som ægtemænd at din hustrus åndelige velfærd ligger dig lige så stærkt på sinde? Bruger du tid sammen med hende og sikrer dig at I begge har en god forståelse af Bibelen og har sandheden i hjertet? Jesus ledsagede sine apostle i forkyndelsen og oplærte måske hver enkelt personligt. Følges du med din kone i forkyndelsen, og arbejder du sammen med hende i tjenesten fra hus til hus og i bibelstudiearbejdet?
19. Hvordan satte Jesus et godt eksempel for ægtemænd ved den måde han behandlede sine apostle på trods deres svagheder?
19 Jesus satte især et strålende eksempel ved den måde hvorpå han tog sig af sine apostles ufuldkommenheder. Under det sidste måltid med sine apostle lagde han mærke til hvordan kappestridens ånd igen viste sig. Kritiserede han dem strengt? Nej, han vaskede ydmygt hver enkelts fødder. (Markus 9:33-37; 10:35-45; Johannes 13:2-17) Har du den samme tålmodighed med din hustru? I stedet for at beklage dig over en eller anden indgroet svaghed, forsøger du så at hjælpe hende og at nå hendes hjerte ved det eksempel du selv sætter? En hustru vil højst sandsynligt reagere positivt på en sådan kærlig medfølelse, ligesom apostlene til sidst gjorde.
20. Hvad må kristne hustruer aldrig glemme, og hvem har sat et godt eksempel for dem?
20 Hustruer må også tænke på det eksempel Jesus satte. Han glemte aldrig at „Messias’ hoved er Gud“. Han underordnede sig altid sin himmelske Fader. Hustruen må heller ikke glemme at „en kvindes hoved er manden“. Hendes ægtemand er altså hendes hoved. (1 Korinther 11:3; Efeserne 5:23) Apostelen Peter opfordrede kristne hustruer til at betragte det eksempel de „hellige kvinder“ i fortiden satte, især Sara, der „plejede at adlyde Abraham, idet hun kaldte ham ’herre’“. — 1 Peter 3:5, 6.
21. Hvilken forskel var der mellem Lots hustru og Sara?
21 Sara gav tilsyneladende afkald på et komfortabelt hjem i en velstående by for at bo i telte i et fremmed land. Hvorfor? Var det fordi hun foretrak den livsstil? Sandsynligvis ikke. Var det fordi hendes mand bad hende om at rejse med? Det har uden tvivl spillet en rolle, eftersom Sara elskede og respekterede Abraham på grund af hans gudfrygtige egenskaber. (1 Mosebog 18:12) Men den væsentligste årsag til at hun fulgte med sin mand, var hendes kærlighed til Jehova og hendes inderlige ønske om at følge Guds ledelse. (1 Mosebog 12:1) Hun glædede sig over at adlyde Gud. Lots hustru, derimod, tøvede med at gøre Guds vilje, og så sig længselsfuldt tilbage efter det hun havde forladt i byen Sodoma. (1 Mosebog 19:15, 25, 26; Lukas 17:32) Hvor tragisk at dette ægteskab skulle ende sådan — alt sammen på grund af hendes ulydighed mod Gud.
22. (a) Hvilken selvransagelse gør familiens medlemmer klogt i at foretage? (b) Hvad vil vi undersøge nærmere i den næste studieartikel?
22 Det er derfor vigtigt at ægtemænd og hustruer spørger sig selv: ’Lader vi Gud komme først i vores familie? Bestræber jeg mig på at udfylde den plads i familien Gud har givet mig? Gør jeg en oprigtig indsats for at elske min ægtefælle og hjælpe ham eller hende til at få eller bevare et godt forhold til Jehova?’ I de fleste familier er der også børn. Vi vil derfor nu betragte forældrenes rolle og vigtigheden af at både forældre og børn sætter Gud først.
Husker du?
◻ Hvad kan det medføre at følge Jesu lære?
◻ Hvilken belønning har i tusindvis af kristne fået for deres trofasthed?
◻ Hvad vil hjælpe ægtefæller til at undgå umoralitet og skilsmisse?
◻ Hvad kan ægtemænd lære af Jesu eksempel?
◻ Hvordan kan hustruer bidrage til et lykkeligt ægteskab?
[Illustration på side 10]
Hvordan bidrog Sara til at hendes ægteskab blev lykkeligt?