Og den yngste af dem sagde til faderen: ’Fader, giv mig den del af formuen som tilkommer mig.’ Så delte han sine midler mellem dem.

Denne unge mand gjorde bestemt ikke oprør fordi hans fader var grov, skældte ham ud eller var overdrevent streng. Ifølge Moseloven var en søn berettiget til en stor del af faderens ejendom, men normalt først efter faderens død. (5 Mosebog 21:15-17) Derfor var det hjerteløst af sønnen at kræve sin del på forskud. Alligevel gik faderen kærligt med til det. (Jævnfør Første Mosebog 25:5, 6.) Det var tydeligvis den unge mands indstilling, ikke hans faders, der var noget galt med. Den bibelkyndige Alfred Edersheim siger at han sandsynligvis ’ikke brød sig om hjemmets orden og disciplin’ og havde et selvisk „ønske om frihed og fornøjelser“.