Efterlign deres tro

Hun drog slutninger i sit hjerte

MARIA forsøgte at finde en bekvem stilling på det lille lastdyr. Hun havde redet i flere timer. Lige foran hende gik Josef støt og roligt fremad på vej mod det fjerne Betlehem. Maria mærkede endnu en gang det lille barn røre på sig i sin mave.

Af beretningen fremgår det at Maria må have været langt henne i sin graviditet. (Lukas 2:5, 6) Som parret kom forbi den ene mark efter den anden, har nogle af landmændene sikkert kigget op fra arbejdet med at pløje og så og undret sig over hvorfor en højgravid kvinde foretog en sådan rejse. Hvad var det der fik Maria til at tage så langt væk fra sit hjem i Nazaret?

Det hele begyndte adskillige måneder tidligere da denne unge jødiske kvinde fik en opgave der var uden sidestykke i hele menneskehedens historie. Hun skulle føde det barn der ville blive Messias, Guds søn! (Lukas 1:35) Da tiden for fødselen nærmede sig, blev det nødvendigt at tage på denne rejse. Undervejs kom Maria ud for flere ting der satte hendes tro på prøve. Lad os se hvad der hjalp hende til at forblive åndeligt stærk.

Rejsen til Betlehem

Josef og Maria var ikke de eneste der var på rejse. Kejser Augustus havde nyligt truffet bestemmelse om at alle landets indbyggere skulle tage til deres fødeby for at blive indskrevet. Hvordan reagerede Josef på det? Beretningen siger: „Da Josef var af Davids hus og slægt, tog han naturligvis også af sted fra Galilæa, fra byen Nazaret, op til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem.“ — Lukas 2:1-4.

Det var ikke tilfældigt at kejseren traf bestemmelse om en sådan indskrivning på netop det tidspunkt. En profeti, der var nedskrevet omkring 700 år tidligere, forudsagde at Messias ville blive født i Betlehem. Nu var det sådan at der blot 11 kilometer fra Nazaret lå en by der hed Betlehem. Men profetien havde helt specifikt udpeget „Betlehem Efrata“ som byen hvor Messias skulle fødes. (Mika 5:2) Ad nutidens veje er der 150 kilometer kuperet terræn fra Nazaret til den lille by Betlehem Efrata i syd. Det var i dette Betlehem at Josef skulle lade sig indregistrere, for det var derfra hans forfædre gennem kong David stammede — den slægt som både Josef og hans hustru hørte til.

Ville Maria nu støtte Josef i hans beslutning om at adlyde kejserens bestemmelse? Det ville trods alt være en hård rejse for Maria. Det var højst tænkeligt efterår, så der kunne falde en let regn da den tørre årstid var ved at være forbi. Desuden fortæller beretningen at de drog „op til Judæa“. Dette udtryk er meget rammende da Betlehem ligger mere end 760 meter over havets overflade — en stejl stigning at skulle op ad efter en rejse på flere dage. Ja, rejsen har måske endda taget endnu længere tid end normalt, for Marias omstændigheder har sikkert krævet at de tog adskillige hvil undervejs. På et tidspunkt som dette ville en ung kvinde nok have ønsket at være derhjemme, hvor hun havde familie og venner der var klar til at hjælpe når fødselsveerne begyndte. Det må virkelig have krævet mod af Maria at tage på denne rejse.

Ikke desto mindre skriver Lukas at Josef tog af sted „for at blive indskrevet sammen med Maria“. Lukas nævner også at Maria „som lovet var givet [Josef] til ægte“. (Lukas 2:4, 5) At Maria nu var Josefs hustru, havde stor indflydelse på de beslutninger hun traf. I overensstemmelse med Guds ordning betragtede hun Josef som sit overhoved, og hun levede op til sit gudgivne ansvar som Josefs medhjælper ved at støtte ham i hans beslutninger.a Maria klarede denne situation, som kunne have været en prøve på hendes tro, ved simpelt hen at vise lydighed.

Hvad kan ellers have motiveret Maria til lydigt at tage med? Kendte hun til profetien om at Messias skulle fødes i Betlehem? Det siger Bibelen ikke noget om. Men vi kan ikke afvise denne mulighed, for profetien var almindeligt kendt både blandt de religiøse ledere og det jævne folk. (Mattæus 2:1-7; Johannes 7:40-42) Og Maria var godt kendt med Skrifterne. (Lukas 1:46-55) Uanset hvorfor Maria valgte at tage af sted — om det var for at adlyde sin mand, for at følge kejserens bestemmelse, fordi hun kendte til profetien fra Jehova eller en kombination af flere faktorer — så var hun et rigtig godt eksempel. Jehova sætter stor pris på et menneske der har en ydmyg og lydig indstilling. I dag, hvor ydmyghed ikke regnes for ret meget, er Maria et eksempel til efterfølgelse for alle troende mennesker.

Jesu fødsel

Maria må have åndet lettet op da hun endelig kunne se Betlehem. Mens de vandrede op ad bjergskråningerne og passerede gennem olivenlundene — oliven var en af de sidste afgrøder der blev høstet på året — har Maria og Josef sikkert tænkt over den lille bys historie. Som profeten Mika havde sagt, var den for ubetydelig til at blive regnet med blandt Judas byer; og alligevel var det her at Boaz, No’omi og senere David var blevet født, mere end tusind år tidligere.

Betlehem viste sig at være fyldt med mennesker. Mange andre var allerede kommet for at lade sig indregistrere, så der var ikke plads til Josef og Maria i overnatningsrummet.b De havde ikke andet valg end at overnatte i en stald. Vi kan forestille os Josefs bekymringer da Maria begyndte at føle en smerte hun ikke tidligere havde oplevet, en smerte der blev værre og værre. Lige netop her — i en stald — begyndte Marias fødselsveer!

Kvinder jorden over kan forestille sig hvordan Maria må have haft det. Omkring 4000 år tidligere havde Jehova forudsagt at kvinden, på grund af den nedarvede synd, ville føle smerte når hun fødte børn. (1 Mosebog 3:16) Der er ikke noget der tyder på at Maria slap for denne smerte. Lukasevangeliet fortæller ikke i detaljer om fødselen, men siger blot: „Hun fødte sin søn, den førstefødte.“ (Lukas 2:7) Ja, Marias „førstefødte“ var nu kommet til verden — den første af Marias mange børn, mindst syv i alt. (Markus 6:3) Men dette barn ville for altid skille sig ud som noget helt særligt. Ikke alene var han Marias førstefødte; han var også Jehova Guds enestefødte søn, „al skabnings førstefødte“. — Kolossenserne 1:15.

På dette tidspunkt i beretningen nævnes der en berømt detalje: „Hun svøbte ham i bind og lagde ham i en krybbe.“ (Lukas 2:7) Alverdens krybbespil, malerier og julekrybber gengiver omgivelserne som ganske idylliske. Men overvej engang hvordan der i virkeligheden må have været i stalden. En krybbe er et trug eller en beholder som dyrene spiser af. Familien var altså logerende i en stald — et sted der hverken dengang eller nu er kendt for god ventilation eller hygiejne. Der er næppe nogen forældre der ville have valgt at deres barn skulle fødes i en stald hvis de havde haft andre muligheder. De fleste forældre ønsker jo at give deres barn det bedste. Hvor meget mere har Maria og Josef så ikke ønsket at sørge for det bedste til Guds søn?

Men de blev ikke bitre over de begrænsede muligheder de havde; derimod forsøgte de at få det bedste ud af situationen. Læg for eksempel mærke til at Maria selv sørgede for den nyfødte. Hun svøbte ham nænsomt i bind og lagde ham til at sove i krybben for at sikre sig at han kunne være tryg og varm. Maria tillod ikke at bekymringer over deres nuværende situation hindrede hende i at gøre sit bedste. Både Josef og Maria vidste at det at sørge for dette barns åndelige behov var det der havde størst betydning. (5 Mosebog 6:6-8) I vor tids åndeligt udhungrede verden vil kloge forældre også sørge for at sætte det åndelige først.

Et opmuntrende besøg

Pludselig blev den lille familie forstyrret. Nogle hyrder kom ind i stalden, ivrige efter at se familien, og især det lille barn. Mændene var ovenud begejstrede, ja, glæden strålede ud af dem. De havde skyndt sig ind fra bjergskråningerne hvor de opholdt sig med deres hjorde.c De fortalte det forbløffede forældrepar om en fantastisk oplevelse de lige havde haft. En engel havde pludselig vist sig for dem da de om natten var ude på skråningerne. Jehovas herlighed strålede om dem, og en engel fortalte dem at Kristus, eller Messias, lige var blevet født i Betlehem. De fik også at vide at de ville finde barnet svøbt i bind og liggende i en krybbe. Så var der sket noget der var endnu mere fantastisk — et mægtigt kor af engle havde vist sig og lovprist Jehova!

Det er ikke svært at sætte sig ind i hvorfor hyrderne skyndte sig til Betlehem. De må have frydet sig over at finde den lille nyfødte, ligesom engelen havde beskrevet det. Og de holdt ikke denne gode nyhed for sig selv. Nej, ’de bekendtgjorde hvad der var blevet sagt . . . og alle der hørte det undrede sig over de ting som hyrderne fortalte dem’. (Lukas 2:17, 18) Datidens religiøse ledere så tilsyneladende ned på hyrder. Men Jehova værdsatte disse ydmyge og trofaste mænd. Hvordan påvirkede deres besøg mon Maria?

Maria har uden tvivl været udmattet oven på fødselen, men alligevel lyttede hun opmærksomt til hvert eneste ord. Og hun gjorde mere end det: „Maria begyndte at bevare alle disse udtalelser og at drage slutninger i sit hjerte.“ (Lukas 2:19) Allerede som ung tænkte Maria dybt over tingene. Hun vidste at engelens ord var af største betydning. Hendes Gud, Jehova, ønskede at gøre hende bekendt med hvem hendes søn var, og hvor betydningsfuld han var. Så hun nøjedes ikke med at lytte. Hun gemte alle ordene i sit hjerte så hun i fremtiden kunne tænke over dem igen og igen. Netop dette er en af de væsentligste grunde til at Maria kunne vise så stærk en tro gennem hele sit liv.

Vil du følge Marias eksempel? Jehova har fyldt hver eneste side i sit ord, Bibelen, med vigtige åndelige sandheder. Men vi vil kun få fuld gavn af disse sandheder hvis vi viser dem mere end almindelig opmærksomhed. Det gør vi ved at læse regelmæssigt i Bibelen, og ved ikke blot at betragte den som en god bog, men som Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Derefter må vi, ligesom Maria, gemme disse åndelige sandheder i vores hjerte og grunde over dem så vi kommer til at forstå dem endnu bedre. Hvis vi mediterer over det vi læser i Bibelen, og tænker over hvordan vi i endnu højere grad kan anvende vejledningen fra Jehova, giver vi vores tro den næring der er nødvendig for at den kan vokse.

Flere udtalelser at tænke over

Da drengen var otte dage gammel fik Maria og Josef ham omskåret som Moseloven foreskrev, og de gav ham navnet Jesus som de havde fået besked på. (Lukas 1:31) Da Jesus var 40 dage gammel, tog de ham med til templet i Jerusalem, der lå nogle få kilometer fra Betlehem. Her ofrede de det renselsesoffer som man ifølge Loven kunne bringe hvis man var fattig — to turtelduer eller to dueunger. Hvis de følte sig ilde til mode over ikke at kunne ofre et vædderlam og en turteldue som andre forældre måske havde råd til, må de have skubbet sådanne følelser til side. Hvordan det end forholdt sig, modtog de megen opmuntring mens de var i templet. — Lukas 2:21-24.

Simeon, en ældre mand, kom hen til dem, og det han sagde, gemte Maria også i sit hjerte. Simeon var blevet lovet at han inden sin død ville få Messias at se, og Jehovas hellige ånd lod ham vide at dette lille barn var den lovede frelser. Simeon advarede også Maria om den smerte hun en dag skulle udholde. Han sagde at hun ville føle det som om et langt sværd gennemborede hende. (Lukas 2:25-35) Disse advarende ord kan have hjulpet Maria til at holde ud da denne svære tid kom tre årtier senere. Efter Simeon var det profetinden Anna der så Jesus og begyndte at fortælle om ham til alle der med længsel ventede på Jerusalems befrielse. — Lukas 2:36-38.

Hvor var det en god beslutning Josef og Maria havde truffet ved at tage deres lille nyfødte med til Jehovas tempel i Jerusalem! Det var første gang Jesus var i templet, og han fortsatte med trofast at komme der resten af sit liv. Ved templet gav Josef og Maria alt hvad de kunne, og de modtog anvisninger og opmuntring. Der kan ikke være tvivl om at da Maria forlod templet den dag, var hendes tro blevet styrket, og hendes hjerte var fuld af åndelige sandheder hun kunne meditere over og dele med andre.

Det er dejligt at se forældre i dag følge dette eksempel. Forældre som er Jehovas Vidner, tager trofast deres børn med til kristne møder. Sådanne forældre gør hvad de kan i tilbedelsen af Jehova, og det de siger, virker opmuntrende på deres trosfæller. Og når de tager af sted fra et møde, føler de sig styrkede, glade og fulde af gode ting de kan dele med andre. Du er hjertelig velkommen til at overvære disse møder. Hvis du gør det, vil du ligesom Maria erfare at din tro bliver styrket.

[Fodnoter]

[Illustration på side 25]

Simeon fik den forret at se den lovede frelser