Men så snart din søn her, som har opædt dine midler sammen med skøger, kom, slagtede du fedekalven til ham.’“ — Lukas 15:28-30.

Hvis han nærede ægte hengivenhed for sin far, hvorfor genspejlede han da ikke sin fars sind? Hvorfor følte han ikke med sin broder da han fik mulighed for at vise ham barmhjertighed? — Jævnfør Salme 50:20-22.

De gik op i overleveringer og var blottede for kærlighed. De regnede ikke jævne mennesker for mere værd end det snavs de trådte på. Med foragt omtalte de dem som „forbandede“. (Johannes 7:49) Hvordan skulle Gud kunne finde behag i sådanne lederes gerninger når deres hjerte var langt borte fra ham? — Mattæus 15:7, 8.

10. (a) Hvorfor citerede Jesus meget passende ordene: „Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer“? (b) Hvor alvorligt er det at være ubarmhjertig?

¹⁰ Jesus formanede engang farisæerne: „Gå . . . hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Mattæus 9:13; Hoseas 6:6) Farisæerne satte det forkerte på førstepladsen, for uden barmhjertighed var alle deres ofre uden værdi. Dette er en alvorlig sag, da Bibelen nævner at de ubarmhjertige hører til dem der „fortjener døden“. (Romerne 1:31, 32) Det er derfor ikke overraskende at Jesus sagde at de religiøse ledere som skare betragtet var hjemfaldne til evig tilintetgørelse. Deres ubarmhjertighed bidrog i høj grad til at gøre denne dom velfortjent. (Mattæus 23:33)