Men en tigger ved navn Lazarus plejede at blive lagt ved hans port, fuld af sår, og han havde et stærkt ønske om at blive mættet med det der faldt fra den rige mands bord. Ja, hundene kom endog og slikkede hans sår.“

Tiggeren Lazarus er et billede på disse mennesker, som de religiøse ledere nægter forrettigheder og ordentlig åndelig næring. Ligesom Lazarus var fuld af sår, opfatter de de jævne mennesker som åndeligt syge og kun værdige til at omgås hunde. Imidlertid hungrer og tørster Lazarusskaren efter åndelig næring og ligger derfor ved porten, i et forsøg på at få bare en lille smule af den åndelige føde som måske falder ned fra den rige mands bord.