Jesu liv og tjeneste

Den rige mand og Lazarus bytter roller

JESUS er ved at fremholde en billedtale om en rig mand og en fattig tigger ved navn Lazarus. Den rige mand er et billede på de religiøse ledere som er begunstiget med åndelige forrettigheder og muligheder, mens Lazarus er et billede på folket som hungrer efter åndelig føde. Nu fortæller Jesus imidlertid at der sker en radikal forandring i de to mænds situation.

„Til sin tid døde tiggeren,“ siger Jesus, „og han blev af englene ført hen til pladsen op mod Abrahams bryst. Også den rige mand døde og blev begravet. Og han slog sine øjne op i Hades, hvor han var i pine, og han så Abraham langt borte og Lazarus på pladsen op mod hans bryst.“

Eftersom den rige mand og Lazarus ikke er bogstavelige mennesker men symboliserer to kategorier af mennesker, skal deres død også forstås symbolsk. I hvilken forstand dør de?

Jesus har lige fortalt at der ville indtræffe en forandring idet han sagde at ’Loven og Profeterne var indtil Johannes, men fra da af forkyndes Guds rige’. Det er derfor som følge af Johannes’ og Jesu Kristi forkyndelse at både den rige mand og Lazarus dør i forhold til deres tidligere situation eller tilstand.

De der tilhører den ydmyge, angrende Lazarusskare, dør fra deres åndeligt fornedrede tilstand og opnår i stedet en plads i Guds gunst. Mens de tidligere så hen til de religiøse ledere for at få de smuler der faldt fra deres åndelige bord, får de nu deres åndelige behov dækket af de sandheder Jesus forkynder. De opnår derfor en begunstiget stilling, kommer så at sige til at ligge op mod brystet på den større Abraham, Jehova Gud.

I modsætning hertil kommer de der tilhører rigmandsskaren i unåde hos Gud fordi de vedvarende har nægtet at tage imod det budskab om Guds rige som Jesus forkynder. Derfor dør de fra deres tilsyneladende gunstige stilling. Ja, faktisk omtales de som om de bliver pint bogstaveligt. Hør engang hvad den rige mand siger:

„Fader Abraham, vis mig barmhjertighed og send Lazarus for at han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og køle min tunge, for jeg martres i denne flammende ild.“ Det der piner enkeltpersoner i denne rigmandsskare er de brændende domsbudskaber fra Gud som forkyndes af Jesu disciple. De vil have disciplene til at holde op med at forkynde disse budskaber og derved lindre deres pine.

„Men Abraham sagde: ’Barn, husk at du fuldt ud har fået dit gode i din levetid, og Lazarus tilsvarende det dårlige. Men nu trøstes han her og du martres. Og foruden alt dette er der sat en stor kløft mellem os og jer, så at de der ønsker at gå herfra over til jer, ikke kan det, og man kan heller ikke komme derfra over til os.’“

Det er kun ret og rimeligt at der sker en sådan radikal ombytning af rollerne mellem Lazarusskaren og rigmandsskaren! Denne forandring i forholdene fuldføres nogle få måneder senere på pinsedagen år 33, da den gamle lovpagt erstattes af den nye pagt. På det tidspunkt bliver det tydeligt for alle og enhver at disciplene har Guds gunst, og at farisæerne og andre religiøse ledere ikke har det. Den ’store kløft’ som adskiller den symbolske rige mand fra Jesu disciple står for Guds uforanderlige og retfærdige dom.

Den rige mand beder dernæst ’fader Abraham’ om at sende Lazarus „til min faders hus — jeg har nemlig fem brødre“. Derved indrømmer den rige mand at han har et nærmere tilhørsforhold til en anden fader; denne fader er i virkeligheden Satan Djævelen. Den rige mand beder altså om at Lazarus vil udvande Guds domsbudskaber så hans „fem brødre“, hans religiøse allierede, „ikke også skal komme til dette pinested“.

„Men Abraham sagde: ’De har Moses og Profeterne; lad dem høre efter dem.’“ Ja, hvis ’de fem brødre’ vil slippe for pinen, behøver de kun at give agt på Moses’ og profeternes bøger, der identificerer Jesus som Messias, og dernæst blive hans disciple. Den rige mand indvender imidlertid: „’Nej, fader Abraham, men hvis nogen fra de døde går til dem, vil de ændre sind.’ Men han sagde til ham: ’Hvis de ikke hører efter Moses og Profeterne, vil de heller ikke blive overbevist, selv om nogen opstår fra de døde.’“ Gud vil ikke tilvejebringe særlige tegn eller mirakler for at overbevise sådanne. Hvis man vil opnå Guds gunst må man læse i Bibelen og rette sig efter dens ord. Lukas 16:16, 22-31; Johannes 8:44.

◆ Hvorfor må den rige mand og Lazarus være symbolske figurer, og hvad skildrer deres død?

◆ Hvilke pinsler er den rige mand udsat for, og hvad beder han om for at opnå lindring?

◆ Hvad skildrer ’den store kløft’?

◆ Hvem er den rige mands rigtige fader, og hvem er hans fem brødre et billede på?