Jesu liv og tjeneste

Jesus rejser tilbage til Judæa

UNDER indvielseshøjtiden i Jerusalem nogle uger tidligere havde jøderne forsøgt at slå Jesus ihjel. Derfor rejste han nordpå, åbenbart til et område i nærheden af Galilæas Sø.

Nu er han på vej sydpå igen, tilbage mod Jerusalem. På sin rejse forkynder han i landsbyerne i Peræa, et område øst for Jordan. Han er lige blevet færdig med at fortælle lignelsen om den rige mand og Lazarus, hvorefter han minder disciplene om de ting han tidligere har undervist dem i, mens de var i Galilæa.

Jesus siger for eksempel at det ville være bedre for et menneske „om en møllesten var hængt om halsen på ham og han var kastet i havet“, end at han var skyld i at en af de „små“ blev bragt til snublen og fald. Han understreger også vigtigheden af at være tilgivende og forklarer at ’selv om en broder syv gange om dagen synder mod en og syv gange kommer tilbage til en og siger: „Jeg ændrer sind,“ skal man tilgive ham’.

Da disciplene beder Jesus om at give dem mere tro, svarer han: „Hvis I havde tro på størrelse med et sennepsfrø, kunne I sige til dette sorte morbærtræ: ’Ryk dig op med rode og plant dig i havet!’ og det ville adlyde jer.“ Selv lidt tro kan altså udvirke meget.

Dernæst bruger Jesus en situation fra dagligdagen for at illustrere den indstilling en tjener for den almægtige Gud bør have. „Hvem af jer som har en træl der pløjer eller som vogter hjorden,“ siger Jesus, „vil sige til ham når han kommer ind ude fra marken: ’Kom straks her og læg dig til bords’? Vil han ikke snarere sige til ham: ’Tilbered hvad jeg skal have til aftensmad; bind et forklæde om dig og sørg for mig til jeg er færdig med at spise og drikke, og bagefter kan du selv spise og drikke’? Han vil ikke føle taknemmelighed over for trællen fordi han har gjort det han har fået besked på, vel? Således skal I også, når I har gjort alt det I har fået besked på, sige: ’Vi er uduelige trælle. Vi har blot gjort hvad vi var skyldige at gøre.’“ Guds tjenere skal ikke føle at de gør Gud en tjeneste ved at være hans tjenere. Nej, de bør altid huske at det er en forret at de får lov til at tilbede ham som betroede medlemmer af hans husstand.

Det er åbenbart kort tid efter at Jesus har fortalt denne billedtale at der kommer en budbringer. Han er blevet sendt af Maria og Marta, Lazarus’ søstre, som bor i Betania i Judæa. „Herre, se, den du holder af er syg,“ meddeler budbringeren.

Jesus svarer: „Denne sygdom har ikke døden som mål, men Guds herlighed, for at Guds søn kan blive herliggjort ved den.“ Da Jesus har opholdt sig to dage dér hvor han er, siger han til sine disciple: „Lad os gå til Judæa igen.“ De siger imidlertid til ham: „Rabbi, for nylig søgte judæerne at stene dig, og så går du igen dertil?“

„Der er tolv timer med dagslys, ikke sandt?“ spørger Jesus. „Hvis nogen vandrer i dagens lys, støder han ikke imod noget, for han ser denne verdens lys. Men hvis nogen vandrer om natten, så støder han imod noget, for han har ikke lyset i sig.“

Jesus mener åbenbart at ’dagslyset’, eller den tid Gud har afstukket til hans jordiske tjeneste, endnu ikke er udløbet, og at ingen vil kunne gøre ham fortræd før tiden er udløbet. Men Jesus er alligevel nødt til at udnytte den resterende del af ’dagslyset’ fuldt ud, eftersom der vil komme en ’nat’ når hans fjender har slået ham ihjel.

Jesus fortsætter: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“

Da disciplene åbenbart tror at Lazarus blot sover, som man sover om natten, og at dette derfor er et positivt tegn på at han vil komme sig, svarer de: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“

Jesus siger da rent ud: „Lazarus er død, og for jeres skyld glæder jeg mig over at jeg ikke var der, så at I kan få tro. Men lad os gå til ham.“

Da Thomas indser at Jesus kan blive slået ihjel i Judæa, og derfor ønsker at støtte ham, opmuntrer han sine meddisciple og siger til dem: „Lad os også gå, så vi kan dø sammen med ham.“ Med fare for deres eget liv følger de nu med Jesus på en barmhjertighedsrejse tilbage til Judæa. Lukas 13:22; 17:1-10; Johannes 10:22, 31, 40-42; 11:1-16.

◆ Hvor har Jesus forkyndt indtil for nylig?

◆ Hvilken undervisning gentager Jesus, og hvad understreger han ved hjælp af en situation fra dagligdagen?

◆ Hvilken nyhed modtager Jesus, og hvad mener han med ’dagslyset’ og „natten“?

◆ Hvad mener Thomas med ordene: ’Lad os gå, så vi kan dø sammen med ham’?