Kapitel 94

Betydningen af bøn og ydmyghed

DA JESUS ved en tidligere lejlighed befandt sig i Judæa, fremholdt han en billedtale der skulle illustrere nødvendigheden af at være vedholdende i bønnen. Nu på sin sidste rejse til Jerusalem understreger han igen hvor vigtigt det er at bede uden at give op. Jesus befinder sig formentlig stadig i Samaria eller Galilæa, da han fortæller sine disciple denne lignelse:

„I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker. Og der var en enke i den by, og hun blev ved med at gå til ham og sige: ’Skaf mig ret over for min modpart i retten.’ En tid lang ville han ikke, men senere sagde han til sig selv: ’Skønt jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for mennesker, vil jeg i det mindste fordi denne enke stadig volder mig besvær, skaffe hende hendes ret, så hun ikke bliver ved med at komme og banke løs på mig til mit endeligt.’“

Jesus fortæller derpå hvordan lignelsen skal forstås: „Hør hvad dommeren, skønt uretfærdig, siger! Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret, dem som råber til ham dag og nat, selv om han er langmodig over for dem?“

Jesus vil ikke hermed antyde at Jehova Gud på nogen måde er ligesom denne uretfærdige dommer. Han mener snarere at hvis selv en uretfærdig dommer reagerer på indtrængende bønner, kan der ikke herske tvivl om at Gud, der er helt igennem retfærdig og god, vil lytte til sine tjenere hvis de bliver ved med at bede. Jesus fortsætter derfor: „Jeg siger jer: [Gud] vil sørge for at der skaffes dem ret i hast.“

Retfærdigheden bliver ofte nægtet de ringe og de fattige, mens de mægtige og de rige ofte begunstiges. Men Gud vil ikke blot sørge for at de onde får deres retfærdige straf; han vil også sikre sig at der vises hans tjenere retfærdighed, for han vil skænke dem evigt liv. Men hvor mange mennesker har fuld tillid til at Gud vil sørge for at der skaffes dem ret i hast?

Med særligt henblik på troen i forbindelse med bønnens magt, spørger Jesus: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ Spørgsmålet besvares ikke, men det er muligvis underforstået at en sådan tro ikke vil være almindelig når Kristus kommer i Rigets magt.

Nogle af dem der lytter til Jesus føler sig meget selvsikre i deres tro. De mener om sig selv at de er retfærdige, og ser ned på andre. Dette gælder måske endda nogle af Jesu disciple. Han mønter derfor følgende billedtale på sådanne mennesker:

„To mænd gik op til templet for at bede; den ene var farisæer og den anden skatteopkræver. Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede således: ’Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom de andre mennesker, udsugere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, ja, eller som denne skatteopkræver. Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg får ind.’“

Farisæerne er kendt for at de offentligt skilter med deres retfærdighed for at gøre indtryk på andre. De har gjort sig det til en regel at faste om mandagen og om torsdagen, og de betaler omhyggeligt tiende af selv de mindste urter på marken. Nogle få måneder tidligere, under løvhyttefesten, kom deres foragt for det jævne folk til udtryk da de sagde: „Denne folkemængde som ikke kender loven [det vil sige farisæernes fortolkning af den], de er forbandede.“

Jesus fortsætter sin billedtale med at fortælle om en sådan ’forbandet’ person: „Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte sine øjne mod himmelen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’“ Fordi skatteopkræveren så ydmygt erkendte sine synder, fortsætter Jesus: „Jeg siger jer: Denne mand gik ned til sit hus mere retfærdiggjort end den anden; for enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“

Derved understreger Jesus igen nødvendigheden af at være ydmyg. Eftersom Jesu disciple er opdraget i et samfund hvor de selvretfærdige farisæere har stor indflydelse og hvor der altid er blevet lagt stor vægt på stilling og rang, er det ikke overraskende at de også har denne indstilling. Jesus forstår sandelig at undervise i betydningen af ydmyghed! Lukas 18:1-14; Johannes 7:49.

▪ Hvorfor lytter den uretfærdige dommer til enkens bøn, og hvad kan vi lære af denne billedtale?

▪ Hvilken form for tro vil Jesus være på udkig efter når han kommer igen?

▪ Hvem mønter Jesus sin billedtale om farisæeren og skatteopkræveren på?

▪ Hvilken indstilling som farisæerne har, må vi undgå?