Anna var blevet enke efter blot syv års ægteskab, og da Jesus som nyfødt blev fremstillet i templet, var hun 84 år gammel. Hun var altid til stede i templet, øjensynlig fra morgenofferet til aftenofferet, og fik derved den forret at se den lille Jesus og at vidne om ham. Hendes „fasteperioder og bønner“ var et udtryk for sorg og inderlig længsel. Baggrunden for dette kan have været den århundredlange undertrykkelse af jøderne sammen med de forværrede religiøse forhold, som endog berørte templet og præsteskabet.

Men nu vidnede hun med glæde for andre om befrielsen ved den kommende Messias, skønt hun ikke selv kunne forvente at være i live når barnet var blevet voksent. — Lu 2:36-38.