Gamle mønter bevidner profetiernes opfyldelse

DE MØNTER du har liggende i din lomme eller pung, fortæller dig sikkert ikke meget andet end at de repræsenterer en vis handelsværdi. Der findes dog mønter som kan give dig langt vigtigere oplysninger.

Kort før sin død forudsagde Jesus at Jerusalem, hovedstaden i det troløse Israel, ville blive ramt af en frygtelig ødelæggelse. (Mattæus 23:37 til 24:2) Jesus sagde: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, . . . for dette er hævnens dage, da alt det der står skrevet skal opfyldes.“ — Lukas 21:20-22.

Jøderne var dengang underlagt det strenge romerske herredømme, så hvordan kunne Jesu profeti komme til at gå i opfyldelse? Jo, i år 66 e.v.t. gjorde jøderne oprør. Under ledelse af Cestius Gallus gik en mægtig romersk hærstyrke derfor imod dem og belejrede Jerusalem, sådan som Jesus havde forudsagt. Men pludselig, tilsyneladende uden grund, trak de romerske styrker sig tilbage i hast. Oprørerne frydede sig over den sejr der så ud til at skulle give dem den længe ventede frihed. De lod tilmed nye mønter præge, af samme type som den der er vist her. (Numrene 1 og 2)

Men Kristi disciple lod sig ikke narre. De fulgte hans advarsel om at „flygte til bjergene“, og forlod deres hjem i Judæa. De flygtede ned til Jordandalen, krydsede den, og drog derpå mod nord for at bosætte sig i Pella. Men havde det virkelig været nødvendigt for dem at flygte ud af Jerusalem, i betragtning af at jøderne dér var frie nogle år endnu? Ja, for selv om jøderne i Jerusalem havde deres egne mønter, ville de snart ikke længere kunne købe mad for dem. Hvorfor ikke?

Se engang på den mønt der vises ved numrene 3 og 4. På denne mønt kan man se hovedet af den romerske general Vespasian, som blev udnævnt til at overtage kommandoen efter Cestius Gallus. Ifølge Encyclopædia Britannica skulle Vespasian „lede den krig i Judæa som truede med at bringe hele Østen i oprør, på grund af den almindeligt udbredte forestilling man havde i disse områder om at verdens fremtidige hersker ville komme fra Judæa. Vespasian, der var meget overtroisk, blev overbevist om at det var ham der skulle indfri disse forventninger.“ Historikeren Josefus fortæller levende om de efterfølgende kampe. Efter at Vespasian var blevet kejser i år 69 e.v.t., fortsatte hans søn Titus krigen og belejrede Jerusalem. Sult og rædsel plagede dem der var spærret inde i byen. Da byen faldt, blev dens mure revet ned og dens tempel ødelagt.

Hvilken pris måtte de der ignorerede Jesu advarsel betale? „I betragtning af at de var ved at omkomme af sult, forsvarede de deres tilflugtssted med forbavsende standhaftighed, idet de mistede over 100.000 mand i kampen. Desuden blev næsten lige så mange gjort til slaver, efter at de havde været vidne til den sindsoprivende udplyndring, afbrænding og fuldstændige ødelæggelse af deres hellige tempel. Mange af dem blev tvunget . . . til at kæmpe som dødsdømte gladiatorer eller som hjælpeløst bytte for vilde dyr i de imponerende ’sportslege’ som den sejrende Titus lod opføre.“ — Coins of Bible Days.

I denne bog berettes der også at Vespasian og Titus i år 71 e.v.t. marcherede gennem Rom i triumftog for at fejre sejren. Men „de talrige ’sejrsmønter’ kom til at leve længere end nogen af paraderne og festarrangementerne“. Blandt disse er denne guldmønt (nummer 5) som blev præget af Vespasian til minde om romernes erobring af Judæa.

Skønt mange jøder sikkert hånligt afviste Jesu profeti om den jødiske ordnings endeligt, gik hans ord dog i opfyldelse, hvilket disse mønter bekræfter. Men Jesu profeti vil få en større opfyldelse i vor tid, idet den peger frem til en ulykke som snart vil ramme den nuværende tingenes ordning. Du skylder dig selv at finde ud af hvad dette aktuelle advarselsbudskab går ud på og hvordan du kan undgå at blive offer for den ulykke der hastigt nærmer sig.

[Ramme/​illustrationer på side 31]

1. Forside: Bronzemønt præget efter det første oprør (66-70 e.v.t.); viser en amfora med to hanke. Den hebraiske indskrift, „År to“, betegner det andet år af den jødiske uafhængighed, det vil sige år 67 e.v.t.

2. Bagside: Et vinblad omgivet af ordene „Zions frihed“ eller „Zions befrielse“

3. Forside: Bronze-sestertius udmøntet af kejser Vespasian til minde om erobringen af Judæa. Rundt om hans portræt står en latinsk tekst i forkortet form: IMP[erator] (kejser) CAES[ar] VESPASIAN[us] AVG[ustus] P[ontifex] M[aximus] (ypperstepræst) TR[ibunicia] P[otestate] (tribunværdighedens besidder) P[ater] P[atriae] (fædrelandets fader), CO[n]S[ul] III (i sin tredje konsulperiode), hvilket daterer mønten til år 71 e.v.t.

4. Bagsiden: Til venstre ses den triumferende kejser Vespasian (eller general Titus) i fuld militærudrustning, med et spyd og en daggert i hænderne og med foden hvilende på en hjelm. Til højre sidder en jødisk kvinde på en brystplade under en daddelpalme; hun sørger og græder. Ordene IVDAEA CAPTA betyder: „Fangne Judæa“. Denne mønt blev præget S[enatus] C[onsulto], „Med Senatets samtykke“

5. Bagside: En aureus (guldmønt) udstedt af Vespasian; forestiller det sørgende Judæa

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.