Guds rige overgår alle andre riger

JESUS KRISTUS sagde til sine disciple: „Derfor skal I bede således: ’Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.’“ (Mattæus 6:9, 10, da. aut. 1948) Denne bøn, kendt af mange som fadervor, forklarer formålet med Guds rige.

Ved hjælp af dette rige vil Guds navn blive helliget og renset for den vanære der er bragt over det som følge af Satans og menneskets oprør. Denne renselse er af største betydning. Alle fornuftbegavede skabningers lykke afhænger nemlig af om de helliger Guds navn og villigt accepterer hans ret til at herske. — Åbenbaringen 4:11.

Dertil kommer at Riget er blevet oprettet for at ’Guds vilje kan ske på jorden, som den sker i himmelen’. Men hvad er Guds vilje? Det er at genoprette det forhold mellem Gud og mennesker som Adam satte over styr. Riget vil også opfylde den hensigt som den universelle Suveræn, Jehova, havde med jorden, at omdanne den til et paradis hvor mennesker der har Guds godkendelse, kan leve evigt. Guds rige vil rette op på den skade der er sket som følge af den første synd, og sørge for at Guds kærlige hensigt med jorden bliver en realitet. (1 Johannes 3:8) Dette rige, og det som Riget vil udrette, er Bibelens vigtigste budskab.

Guds rige er en virkelig regering der har stor magt. Profeten Daniel gav os et glimt af hvor magtfuldt dette rige er. For længe siden forudsagde han: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige som . . . vil knuse og gøre ende på alle [jordiske] riger.“ I modsætning til jordiske riger, som er kommet og gået i tidens løb, ’vil Guds rige aldrig blive ødelagt’. (Daniel 2:44) Men det er ikke alt. Dette rige overgår i alle henseender ethvert jordisk styre.

Kongen i Guds rige adskiller sig fra alle andre konger.

Hvem er denne konge? Profeten Daniel så i ’en drøm og nogle syner’ Guds riges hersker, der var „som en menneskesøn“, blive ført frem for den almægtige Gud og få overdraget et varigt „herredømme og ære og kongemagt“. (Daniel 7:1, 13, 14) Denne menneskesøn er ingen anden end Jesus Kristus — Messias. (Mattæus 16:13-17) Jehova Gud udnævnte sin egen søn, Jesus, til konge i sit rige. Da Jesus var på jorden, sagde han til de onde farisæere: „Guds rige er i jeres midte.“ Med disse ord mente Jesus at han, den fremtidige konge i dette rige, var midt iblandt dem. — Lukas 17:21.

Hvem blandt mennesker kan vise de samme akkreditiver som Jesus med hensyn til at være hersker? Jesus har allerede vist sig at være en helt igennem retfærdig, troværdig og medfølende leder. Evangelierne skildrer ham som en handlekraftig mand, men også som et varmt og kærligt menneske der nærer dybe følelser for andre. (Mattæus 4:23; Markus 1:40, 41; 6:31-34; Lukas 7:11-17) Desuden er den opstandne Jesus ikke underlagt døden eller andre menneskelige begrænsninger. — Esajas 9:6, 7.

Jesus og hans medregenter befinder sig på et ophøjet stade.

I et drømmesyn så Daniel at „riget og herredømmet . . . blev givet til det folk som er den Allerhøjestes hellige“. (Daniel 7:27) Jesus skal ikke regere alene. Der er andre som skal være konger og præster sammen med ham. (Åbenbaringen 5:9, 10; 20:6) Angående dem skrev apostelen Johannes: „Jeg så, og se! Lammet stod på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind . . . som er blevet købt fra jorden.“ — Åbenbaringen 14:1-3.

Lammet er Jesus Kristus i sin stilling som konge i Riget. (Johannes 1:29; Åbenbaringen 22:3) Zions Bjerg skildrer himmelen.a (Hebræerne 12:22) Jesus og de 144.000 medregenter regerer fra himmelen. Hvilket ophøjet regeringssæde. Eftersom de befinder sig i himmelen, har de et større udsyn. Da ’Guds rige’ udøver sin magt fra himmelen, bliver det også kaldt ’himlenes rige’. (Lukas 8:10; Mattæus 13:11) Intet våben, end ikke et atomangreb, kan true dette himmelske rige eller forårsage dets fald. Riget er uovervindeligt og vil opfylde Jehovas hensigt med det. — Hebræerne 12:28.

Guds rige har trofaste repræsentanter på jorden.

Hvordan ved vi det? Salme 45:16 siger: „Du gør dem til fyrster på hele jorden.“ I denne profeti hentyder ordet „du“ til Guds søn. (Salme 45:6, 7; Hebræerne 1:7, 8) Jesus Kristus udnævner derfor selv sine fyrstelige repræsentanter. Vi kan være sikre på at de i trofasthed vil følge hans ledelse. Kvalificerede mænd der i dag tjener som ældste i den kristne menighed, lærer at de ikke skal ’spille herre’ over deres trosfæller, men beskytte, styrke og trøste dem. — Mattæus 20:25-28; Esajas 32:2.

Riget har retfærdige undersåtter.

De er uangribelige og retskafne i Guds øjne. (Ordsprogene 2:21, 22) „De sagtmodige tager jorden i besiddelse,“ siger Bibelen, „og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) Rigets undersåtter er ydmyge, lærvillige, milde og venlige, og de lader åndelige anliggender komme i første række. (Mattæus 5:3) De ønsker at gøre det der er rigtigt, og følger villigt Guds ledelse.

Guds riges styre bygger på suveræne love.

De love og principper der danner grundlag for Rigets styre, kommer fra Jehova selv. De begrænser os ikke urimeligt, men er til gavn for os. (Salme 19:7-11) Mange har allerede haft gavn af at leve efter Jehovas retfærdige krav. Det gavner for eksempel familielivet at følge Bibelens vejledning til ægtemænd, hustruer og børn. (Efeserne 5:33–6:3) Når man adlyder befalingen om at ’iføre sig kærligheden’, vil det forbedre ens forhold til andre. (Kolossenserne 3:13, 14) Ved at leve efter Bibelens principper får man også gode arbejdsvaner og et ligevægtigt syn på penge. (Ordsprogene 13:4; 1 Timoteus 6:9, 10) Desuden er det en beskyttelse for helbredet at undgå drukkenskab, kønslig umoralitet, tobak og vanedannende stoffer. — Ordsprogene 7:21-23; 23:29, 30; 2 Korinther 7:1.

Guds rige er en regering der er indsat af Gud. Kongen i Riget, Messias, eller Jesus Kristus, og alle hans medregenter har ansvaret for at Guds retfærdige love og kærlige principper bliver efterlevet. Rigets undersåtter, inklusive dets jordiske repræsentanter, glæder sig over at leve efter Guds love. For Rigets medregenter og dets undersåtter er tilbedelsen af Gud det vigtigste. Riget er på denne måde et sandt teokrati — et gudsstyre. Formålet med at Riget blev oprettet, vil helt sikkert blive opfyldt. Men hvornår skulle Guds rige, også kendt som det messianske rige, begynde at udøve sit herredømme?

En hjælp til at forstå hvornår Riget begynder at udøve sin magt, findes i Jesu ord: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ (Lukas 21:24) Jerusalem var den eneste by på jorden som Guds navn direkte var knyttet til. (1 Kongebog 11:36; Mattæus 5:35) Den var hovedstaden i det jordiske rige Gud havde godkendt. Denne by skulle nedtrædes af nationerne i den forstand at Guds styre over sit folk skulle afbrydes af verdslige regeringer. Hvornår ville det ske?

Til den sidste konge der sad på Jehovas trone i Jerusalem, blev der sagt: „Fjern turbanen, løft kronen af. . . . Dette [herredømmet] skal [ikke] blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“ (Ezekiel 21:25-27) Kronen skulle løftes af denne konges hoved, og Guds styre over sit folk ville blive afbrudt. Det skete i 607 f.v.t. da babylonierne ødelagde Jerusalem. Umiddelbart efter begyndte „nationernes fastsatte tider“, og i denne periode var der ikke noget styre på jorden der repræsenterede Guds herredømme. Først når disse tider var til ende, ville Jehova give herredømmet til den „som har retten til det“ — Jesus Kristus. Hvor længe ville denne periode vare?

I en bibelprofeti i Daniels Bog siges der: „Fæld træet og ødelæg det. I skal dog lade dets rodstub blive i jorden, men i bånd af jern og kobber . . . indtil syv tider er gået hen over det.“ (Daniel 4:23) Som vi vil se, har de syv tider der nævnes her, samme længde som „nationernes fastsatte tider“.

I Bibelen bruges træer nogle gange som symbol på enkeltpersoner, herskere og riger. (Salme 1:3; Jeremias 17:7, 8; Ezekiel, kapitel 31) Det symbolske træ „kunne ses helt til jordens ende“. (Daniel 4:11) Det store træ der blev fældet og hvis stub blev bundet, symboliserede et „herredømme til jordens ende“, et herredømme der omfattede menneskenes rige. (Daniel 4:17, 20, 22) Træet er derfor et billede på Jehovas suveræne herredømme, især i forhold til jorden. Dette herredømme blev for en tid repræsenteret ved det styre han havde sat over nationen Israel. Som nævnt blev det symbolske træ fældet, og der blev fastgjort et bånd af jern og kobber omkring stubben så det ikke kunne vokse. Det viste at Guds repræsentative herredømme på jorden midlertidigt skulle ophøre, hvilket skete i 607 f.v.t. Træet skulle være bundet indtil „syv tider“ var gået hen over jorden. Når denne tidsperiode udløb, ville Jehova overgive herredømmet til den der havde retten til det, det vil sige Jesus Kristus. Det er tydeligt at de „syv tider“ og „nationernes fastsatte tider“ betegner samme tidsperiode.

Bibelen hjælper os til at finde ud af hvor lange disse „syv tider“ er. Den sidestiller 1260 dage med „én tid og to tider og en halv tid“ — altså tre og en halv tid. (Åbenbaringen 12:6, 14, da. aut. 1992) Det vil sige at det dobbelte, eller syv tider, svarer til 2520 dage.

Hvis man tæller 2520 bogstavelige dage frem fra 607 f.v.t., kommer man til år 600 f.v.t. De syv tider varede imidlertid meget længere. De var stadig ikke udløbet da Jesus langt senere talte om „nationernes fastsatte tider“. De syv tider er derfor profetiske, og som følge heraf må man anvende den bibelske regel: „En dag for et år.“ (4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6) I så fald er de syv tider hvor jorden er underlagt verdslige herskere uden at Gud griber ind, lig med 2520 år. Tæller man 2520 år frem fra 607 f.v.t., kommer man til 1914 e.v.t. Det var i det år „nationernes fastsatte tider“, eller de syv tider, udløb. Det betyder at Jesus Kristus begyndte at herske som konge i Guds rige i 1914.

I betragtning af at det messianske rige allerede er oprettet i himmelen, skal vi da fortsat bede om at det må komme? (Mattæus 6:9, 10) Ja, det vil stadig være relevant og på sin plads at bede om det. Guds rige er endnu ikke begyndt at udøve sit fulde herredømme over jorden.

Det vil medføre store velsignelser for retfærdselskende mennesker når det sker, for Bibelen siger: „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:3, 4) Til den tid vil ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“ (Esajas 33:24) De der gør Guds vilje, kan glæde sig over at få evigt liv. (Johannes 17:3) Mens vi venter på opfyldelsen af disse og andre storslåede bibelprofetier, lad os da ’blive ved med først at søge riget og Guds retfærdighed’. — Mattæus 6:33.