Da han var tolv år og familien var i Jerusalem for at overvære påskehøjtiden, gik han ind i templet og gav sig i samtale med de religiøse lærere dér. Åbenbart tillod forældrene deres tolvårige søn denne bevægelsesfrihed. De tog af sted fra Jerusalem uden at opdage at han ikke var med, måske fordi de antog at han var sammen med nogle venner eller slægtninge som også var på vej tilbage. Tre dage senere fandt de ham i templet, hvor han sad midt iblandt de ældste, ikke for at belære dem, men for at høre på dem og stille spørgsmål.

Lukas 2:41-